Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/82

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
34
Haakon Magnusſøn.

islandſke Annaler derimod fortælle, uden nærmere at betegne Stedet, at han og alle hans Mend, 25 i Tallet, druknede, og at hans Liig var det eneſte af dem alle, ſom drev i Land: heri troede man maaſkee at ſee et Beviis paa, hvad der umiddelbart derefter tilføjes, „at han efter Sigende var hellig“[1]. Den førſte Beretning er unegteligt den ſandſynligſte. Anledningen til, at Kong Magnus juſt paa den Tid ſejlede over det ſtormende Hav ved Sletten, kan enten tænkes at være den, at han havde fulgt med ſin Søn til Ryfylke og nu, enten i Følge med ham, eller alene vendte tilbage til Bergen for der at tilbringe Julen, — i ſidſte Tilfelde har da Haakon ſtrax ſkyndt ſig øſtover for ſiden at komme til Danmark — eller at han kom ſejlende fra Bergen enten alene eller i Følge med Haakon for at naa frem til Øſtlandet — Tunsberg eller Oslo — inden Juul, og at Haakon allerede enten var dragen forud derhen eller nu fortſatte Reiſen. Enhver af disſe Forklaringsmaader kan have noget for ſig, men det ſandſynligſte er dog, at Haakon allerede ved Høſtens Begyndelſe var reiſt øſter, og at han endog ſiden havde været i Danmark. Man kunde lettelig komme paa den Tro, at Kong Haakon endnu den 11te Januar paa Tunsbergshuus ikke vidſte noget om Faderens Død, ſiden et Brev, udſtedt i Tunsberg den 18de April 1375 af Sysſelmanden ſammeſteds, Ketil Vigleiksſøn, ſynes at viſe, at denne end ikke da vidſte noget om Magnus’s Død, ſaaſom han regner Aaret efter Magnus’s Regjerings-Tiltrædelſe og kalder det hans 56de[2]. Men det ſynes jo rigtignok utroligt, at Kong Haakon ikke allerede den 11te Januar, over en Maaned efter hans Død, ſkulde være bleven underrettet derom, eller at en ſaa høitſtaaende Mand, ſom Sysſelmanden paa det Sted, hvor Kong Haakon opholdt ſig i Januar, ſkulde være uvidende derom den 18de April, iſær da man af et Brev, udſtedt i Stockholm den 13de April[3], ſeer, at man allerede da vidſte Beſked om Dødsfaldet der, ſaa langt borte fra Stedet, hvor Magnus omkom. Man maa ſaaledes formode, at hiint Brev er urigtigt dateret, og at der ſtaar det 56de iſtedetfor det 55de Aar, ſaa at Brevet egentlig er af 1374.

  1. Isl. Ann. Udg. 326, hvor Dagen, 1ſte Decbr., er angiven, men hvor Aarene ſom ſedvanligt variere, her mellem 1373, 1374, 1375. Aaret 1374 maa anſees ſikkert deraf, at den lübeckſke Provſt Hermann, Fuldmegtig for Biſkop Henrik af Skening, pavelig Nuncius, i et Brev fra Stockholm den 13de April 1375 omtaler Magnus ſom død. Kong Haakon omtaler ham ogſaa i Juni 1375 ſom død, ſee her ſtrax nedenfor. Et rusſiſk Sagn om Magnus’s Død ſtemmer, ſom vi ville ſee, nærmeſt med den islandſke Beretning.
  2. Dipl. Norv. III. 397.
  3. See nysanførte Brev fra Provſt Hermann i Lübeck. Jfr. nedenfor S. 45 øverſt.