Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/78

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
30
Haakon Magnusſøn og Magnus Eriksſøn.

ikke efter Norges Lov, men med Tilſideſettelſe af denne efter ſin egen Vilje. Vi have allerede ſeet af Kjøbmendenes Skrivelſer, at de intet frygtede mere end Englændernes og de Flamſkes Medbejlerſkab paa Handelsmarkedet i Bergen. Da de nu ikke vare bange for, om det gjaldt, at anvende voldſomme Midler for at holde disſe Medbejlere borte, havde nogle Englændere, der ankom, medens Kong Magnus og Raadsherrerne vare ſamlede, for Sikkerheds Skyld ſkaffet ſig disſes Lejde. Desuagtet angreb Tydſkerne dem og drebte flere af dem; de lovbeſtemte Bøder blev hverken betalte til Kongen eller Arvingerne, men Drabsmendene med Magt førte fra Norge; da Kong Haakon ſiden kom til Bergen og fordrede Bod, tilbød Tydſkerne alene en Godtgjørelſe af 20 Tønder Øl, hvilket man med Rette fandt at være et fornærmeligt Tilbud for tre anſeede Mends Drab. Ogſaa andenſteds i Landet bare Tydſkerne ſig ad paa ſamme Maade. Oftere brød deres Sømend ind i de Huſe, de kom ſejlende forbi, og tvang Beboerne til at give dem, hvad de forlangte; de holdt ogſaa fremdeles paa med at hugge i Kongens og hans Underſaatters Skove og at bortføre hele Huſebygninger fra afſides beliggende Gaarde[1]. Man maa formode at Kong Haakon og Raadet har gjort alt, hvad der ſtod i deres Magt for at hemme dette Uvæſen, og Stæderne ſelv, der øjenſynligt havde haft nok af den ſidſte Krig, og oprigtigt ønſkede Fr-d og god Forſtaaelſe, ſynes ogſaa nogenledes at have rakt dem Haanden dertil, men forgjeves.

Af andre Sager, der behandledes ved dette Mode, var en Arveſag mellem Erlend Philipsſøn paa Losna, kongelig Fehirde i Bergen, og Ingemund Uthyrmesſøn. De gjorde nemlig begge Fordring paa Arv efter Gaute Haakonsſøn i Tolga i Ryfylke[2], Ingemund, der ſelv havde hjemme i Ryfylke, paa ſin Huſtru Holmfrid Anundsdatters, Erlend paa ſin Frende Thorgeir Thorſteinsſøns Vegne. Da Sagen drejede ſig mellem ſaa anſeede Mend, blev den ogſaa afgjort ved en Hirddom, og Kong Magnus, der da, ſom vi allerede have omtalt, førte Befalingen paa Sønnens Vegne, udnævnte Erkebiſkop Thrond og Haakon Jonsſøn til at paadømme den i Forening med fem andre Mend, ſom de ſelv kunde velge. De valgte Provſten ved Apoſtelkirken Hr. Thorſtein Hallgrimsſøn, Hr. Narve Ingevaldsſøn, Otte Romer, Viljam Eriksſøn, Lagmanden Gunnar Hjarandesſøn og Jon Reidarsſøn Darre. Dommerne traadte ſammen den 23de Juli i Chriſtkirkens Chorsbrødres

  1. Suhm, XIII. S. 738, 738. Alt dette nævnes i Kong Haakons til Hanſedagen i Juni 1375 indgivne Klageſkrift; her ſiges det udtrykkeligt, at det usle Tilbud, Tydſkerne havde gjort, var bleven fremſat, „da Kongen nys var i Bergen“.
  2. Om ham ſee forrige Bind, S. 402.