Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/76

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
28
Haakon Magnussøn og Magnus Erikssøn.

giften, skulde strax ved Brevets Forkyndelse for dem være selvstevnte ind for Lagmanden i Oslo, for der at modtage Dom[1]. Kong Haakons Varnadarbrev, som han udstedte under sit føromtalte Ophold paa Frauner i Lider[2], gjaldt kun en vis Bjørn Thoressøn, Saalekarl paa Nedstestuen, det vil sige Opsynsmand over og Vert i en Saalestue af dette Navn, hvis Beliggenhed desverre ikke angives, men som vel maa være at søge paa en eller anden Fjeldvej der i Nærheden, som befaredes af Pilegrime til Nidaroos, siden det udtrykkeligt heder, at Kongen tog ham i sit og St. Olafs Vern. Maaskee var det paa Krokaskogen. Det forbødes under Ransmands Straf baade Indenlandske og Udenlandske at tage noget hos ham uden for fuldt Pengeverd: et Forbud, som viser, at den i Sverige saa gængse og skadelige Voldgjestning heller ikke var ganske ukjendt i Norge.

Fra Sommeren 1373 af, da Kongerne tog et længere Ophold i Bergen, synes det, som om Kong Magnus her førte Regjeringen paa Sønnens Vegne, naar denne ikke var tilstede. Saaledes erfares der, at der i Juli 1373 holdtes et Raads- eller Høvdinge-Møde i Bergen, hvor blandt andre Erkebiskopen, Hr. Agmund Finnssøn, Hr. Narve Ingevaldssøn, Otte Rømer, Jon Darre og flere andre Herrer vare nærværende, men hvorved alene Kong Magnus da var tilstede, uden dog at have større Myndighed, end at den endelige Afgjørelse af en Retssag mellem to anseede Hirdmend henskødes til Kong Haakon og hans Raads Bestemmelse[3]. Om Haakons Næværelse i Bergen hører man intet, førend midt i September, da han udstedte hiint Brev vedkommende Petersgaarden i Bergen. Det er i lig selv højst rimeligt, at han havde flere Ting at udrette paa Østlandet, førend han kunde komme afsted for at tage et lengere Ophold i Bergen, og at han imidlertid har sendt Faderen i Forvejen for at indtage Forsædet i Raadsmødet og afgjøre forefaldende Sager. Dog maa man antage, at ogsaa Kong Haakon indtraf, inden Mødet endnu var hævet, og hvis man skal slutte fra en Yttring i et senere Brev, der maaskee hentyder hertil, var dette Møde usedvanligt talrigt, idet ogsaa flere Biskoper, Prelater og Riddere vare nærværende. Hvad vi nu vide om Forhandlingerne paa dette Møde, indskræn-

  1. Dipl. Norv. II. 430. Brevet er udateret og angiver kun Aaret, Kong Magnus’s 54de: det kan altsaa være nesten hvilkensomhelst Dag i Tiden fra 26de Aug. 1372 til 25de Aug. 1373. Formodentlig tilhører den Tiden mellem 3die Septbr. 1372, da Modet med Hanseaternes Gesandter ophørte, og Juni eller Juli 1373, da Kong Magnus reiste til Bergen.
  2. Dipl. N. IV. 502.
  3. Herom mere nedenfor, hvor den i Dipl. N. III.}} 384 omhandlede Retssag meddeles.