var kommen til Bergen, tog han sig ivrigt af de allerede forhen saa begunstigede tydske Skomagere i Staden, der nu klagede over at „andre Skomagere i Byen greb ind i deres Næring ved at sidde inden Byen og gjøre Sko til Udsalg imod den Sedvane, som hidtil havde været i Riget“. Kongen gjorde nu ved Forordning af 8de August 1372 den Bestemmelse, at ingen Skomager maatte sidde inden Byen og gjøre nye Sko (Skoflikkeri var altsaa tilladt) uden de Tydske, som sad sammen i een Gaard i Bergen, alene med den Undtagelse, at Biskopen skulde kunne holde en Skomager i sin Gaard, der syede for hans Folk, men ikke til Udsalg[1]. Dette er, saavidt vides, første Gang, at der er Tale om denne Skomagergaard eller Sutaregaarden i Bergen, der siden oftere nævnes. Der findes ogsaa fra disse Tider et Brev fra Kong Haakon, udsted i Bergen, dog formodentlig kun ved Vicecantsleren, angaaende en Overeenskomst mellem ham og Bønderne i Aarlandshered (Samnanger). Han fritog dem nemlig fra den Tyngsel, der hidtil havde paahvilet dem, at skulle skydse Provster, Sysselmend, Kjøbmend og Andre, og tillod dem derhos frit at selge, hvad de havde, i By og Bygd, dog Kongens Forkjøbsret uforkrenket, imod at de hver Mortensmesse og Kyndelsmesse bragte et vist Antal Kvæg, Faar og Høns til hans Gaard i Bergen[2]. Dette viser, at enkelte Bygder paa den Maade kunde frikjøbe sig fra Skydspligtigheden. Forøvrigt have begge Konger vistnok ogsaa ladet udgaa mange af de sedvanlige Varnadarbreve og Bekreftelser af saadanne, skjønt man ej kjender flere end tvende fra denne Tid, et.af Magnus og et af Haakon. Magnus udgav under et Ophold paa Aas i Jalund et alvorligt Brev til Indbyggerne af Varne Skibrede og Vaaler om at opfylde sine Forpligtelser til Chorsbrødrene ved Mariekirken i Oslo. Disse havde klaget for Kongen og hans Raad over, at flere af hans Indbyggere, baade mod Gud og mod Loven, viiste sig uvillige til at betale dem Vaar- eller Høstledingen, der med Rette tilkom dem. Kongen, som ikke vilde, at Guds og Jomfru Marias Tjeneste i Capellet herved skulde forfalde eller spildes, befalede nu alle og Enhver, baade haandgangne Mend og dem, der boede paa Hospitalets Jorder, at udrede denne Leding ordentligt, naar den paakrevedes, Høst og Vaar, og forbød især udtrykkeligen Hospitalets Landboer at unddrage sig denne Ydelse. Straffen for den, der ej rettede sig herefter, var 4 Mkr. i Brevebrud, og de, som nu sad inde med Af-
- ↑ N. gl. Love III. S. 191.
- ↑ N. gl. Love III. S. 192. Forordningen er dateret 23de Decbr. 1372, men i den slette Afskrift, der haves deraf, nævnes der intet om Kongens personlige Nærværelse. Det er altsaa muligt, at han da ej var tilstede, hvilket ogsaa er det rimeligste, og at Forordningen er udstedt af Hr. Henrik Henrikssøn, der da ogsaa (see o. S. 3) sandsynligviis var i Bergen.
