Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/75

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
27
1371—1374. Kongens Beſtræbelſer for at opretholde Byerne.

var kommen til Bergen, tog han ſig ivrigt af de allerede forhen ſaa begunſtigede tydſke Skomagere i Staden, der nu klagede over at „andre Skomagere i Byen greb ind i deres Næring ved at ſidde inden Byen og gjøre Sko til Udſalg imod den Sedvane, ſom hidtil havde været i Riget“. Kongen gjorde nu ved Forordning af 8de Auguſt 1372 den Beſtemmelſe, at ingen Skomager maatte ſidde inden Byen og gjøre nye Sko (Skoflikkeri var altſaa tilladt) uden de Tydſke, ſom ſad ſammen i een Gaard i Bergen, alene med den Undtagelſe, at Biſkopen ſkulde kunne holde en Skomager i ſin Gaard, der ſyede for hans Folk, men ikke til Udſalg[1]. Dette er, ſaavidt vides, førſte Gang, at der er Tale om denne Skomagergaard eller Sutaregaarden i Bergen, der ſiden oftere nævnes. Der findes ogſaa fra disſe Tider et Brev fra Kong Haakon, udſted i Bergen, dog formodentlig kun ved Vicecantſleren, angaaende en Overeenskomſt mellem ham og Bønderne i Aarlandshered (Samnanger). Han fritog dem nemlig fra den Tyngſel, der hidtil havde paahvilet dem, at ſkulle ſkydſe Provſter, Sysſelmend, Kjøbmend og Andre, og tillod dem derhos frit at ſelge, hvad de havde, i By og Bygd, dog Kongens Forkjøbsret uforkrenket, imod at de hver Mortensmesſe og Kyndelsmesſe bragte et viſt Antal Kvæg, Faar og Høns til hans Gaard i Bergen[2]. Dette viſer, at enkelte Bygder paa den Maade kunde frikjøbe ſig fra Skydspligtigheden. Forøvrigt have begge Konger viſtnok ogſaa ladet udgaa mange af de ſedvanlige Varnadarbreve og Bekreftelſer af ſaadanne, ſkjønt man ej kjender flere end tvende fra denne Tid, et.af Magnus og et af Haakon. Magnus udgav under et Ophold paa Aas i Jalund et alvorligt Brev til Indbyggerne af Varne Skibrede og Vaaler om at opfylde ſine Forpligtelſer til Chorsbrødrene ved Mariekirken i Oslo. Disſe havde klaget for Kongen og hans Raad over, at flere af hans Indbyggere, baade mod Gud og mod Loven, viiſte ſig uvillige til at betale dem Vaar- eller Høſtledingen, der med Rette tilkom dem. Kongen, ſom ikke vilde, at Guds og Jomfru Marias Tjeneſte i Capellet herved ſkulde forfalde eller ſpildes, befalede nu alle og Enhver, baade haandgangne Mend og dem, der boede paa Hoſpitalets Jorder, at udrede denne Leding ordentligt, naar den paakrevedes, Høſt og Vaar, og forbød iſær udtrykkeligen Hoſpitalets Landboer at unddrage ſig denne Ydelſe. Straffen for den, der ej rettede ſig herefter, var 4 Mkr. i Brevebrud, og de, ſom nu ſad inde med Af-

  1. N. gl. Love III. S. 191.
  2. N. gl. Love III. S. 192. Forordningen er dateret 23de Decbr. 1372, men i den ſlette Afſkrift, der haves deraf, nævnes der intet om Kongens perſonlige Nærværelſe. Det er altſaa muligt, at han da ej var tilſtede, hvilket ogſaa er det rimeligſte, og at Forordningen er udſtedt af Hr. Henrik Henriksſøn, der da ogſaa (ſee o. S. 3) ſandſynligviis var i Bergen.