Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/74

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
26
Haakon Magnusſøn og Magnus Eriksſøn.

lede ſtort Afbrek derved, at Flere havde taget ſig til at ſejle ind i Fjordene og til Fiſkeverene og der handle umiddelbart med Bønderne ſelv. Han forbød derfor ſtrengeligt alſlags „Fjordekjøb“ og „Ver-Sejling“ ſamt Kræmeri og Kjøbmandſkab paa ſaadanne Steder, under Straf af Godſets Forbrydelſe, og Brevebrud, 8 Ertuger og 13 Mkr. Heller ikke maatte nogen ſelge ſit Skib andenſteds end i en af de gamle Kjøbſteder, helſt Bergen eller Throndhjem. Kjøbſtedsmendene befaledes det at underſtøtte den kongelige Fehirde eller Ombudsmand i at confiſkere ſaadant Skib og Gods, og for deſto mere at opmuntre dem dertil, beſtemtes det, at de, ſom ſaaledes hjalp den kongelige Ombudsmand, ſkulde nyde Halvdelen af det confiſkerede Skibs og Godſets Verdi, medens de, der ſøgte at hindre ham, ſkulde ſvare Brevebruds Bod. Heller ikke maatte den kongelige Ombudsmand forunde Nogenſomhelſt Fritagelſe fra at rette ſig efter denne Anordning. Og for deſto bedre at befordre Throndhjems Opkomſt fik Fehirden der Fuldmagt til at uddele Tomter og Grundſtykker for dem, der vilde boſette ſig der, med ſamme Gyldighed, ſom om det var ſkeet af Kongen ſelv. Ved „gamle Kjøbſteder“, ſom her omtales, menes ej alene Throndhjem eller Nidaroos og Bergen, der udtrykkeligt nævnes, men og, ſom man af en ſenere Anordning om ſamme Sag[1] kan ſee, Borgund paa Søndmøre, Vedø i Raumsdal, og Vaagen paa Haalogaland, hvilket ſidſte Sted altſaa i de Tider virkelig regnedes for en Kjøbſtad. Forordningen, der er henvendt til alle dem, der bygge og bo mellem Stad og Umøſund i Nordland, er udſtedt den 3die Mai fra Folſkn paa Nordmøre[2]. Det er dog ikke ſandſynligt, at Raadsmødet holdtes paa denne Ø, men derimod i Nidaroos, ſom Kongen gjerne Dagen forud kan have forladt, ſaa at Ordene i Forordningen „vort Raad, ſom nu hos os var“, ligefuldt pasſe. Hvad der mere blev forhandlet ved dette Møde, vides ikke, uden det ſkulde være dette, ſom allerede forhen er omtalt, at begge Kongerne den 16de April ſtadfeſtede alle de Breve, ſom de tidligere forhen havde forundt Fehirden og Hirdſtjoren Otte Rømer, angaaende det ham af dem ſkjenkede Jordegods, ſaaledes at disſe Breve ſkulde ſtaa ved Magt, om Kongerne end maatte kalde andre af dem udſtedte Breve tilbage[3]. Efterat Kong Haakon ſiden

  1. Nemlig en Forordning, udſtedt i Kong Olafs Navn den 19de Auguſt 1384, N. gl. Love III. S. 222.
  2. N. gl. L. III. S. 190. Man har denne Forordning kun i en ſildig og ſlet Afſkrift; Udſtedelſes-Stedet er der ſkrevet „Faſte paa Nordmøre“, hvilket ikke kan være andet end en Fordrejelſe af „Folſkn“, nu udtalt Foſen, den Ø ved Indløbet til Throndhjemsfjorden, efter hvilken Fogderiet nu har ſit Navn, og hvor der i eldre Tider var en Kongsgaard. Ligeledes ſtaar der ganſke viſt urigtigt „Viniarſund“ iſtedetfor „Umeygjarſund“.
  3. Dipl. N. II. 422.