som Udstedelses-Sted for et eller andet Kongebrev: det er saaledes i sig selv ikke saa urimeligt, at Kongerne i den Tid ej havde det til sin Raadighed, og at saaledes Pantsettelsen virkelig har fundet Sted. Ligeledes pantsatte de, som allerede nævnt, Kindahered i Vestergøtland med alle kongelige Rettigheder og Indtægter til Harald Magnussøn for 600 Mk. Peninger, som han havde lovet at udrede til Æsbjørn Blaapannes Befrielse fra Fangenskabet. Altsaa seer man, at netop disse Anliggender, Berigtigelsen af Gjeld, som de ved Krigen havde paadraget sig, sterkt beskjeftigede dem. Ved Siden heraf holdt Kong Haakon ogsaa skarpt Øje med Kronens Indtægter, som det nu mere end nogensinde gjaldt at passe paa, og som maaskee nok under den sidste Krigens og Urolighedens Tid kunne have lidt endeel Afbrek ved de kongelige Ombudsmends Skjødesløshed og den Vanskelighed, som det for Kongen var forbundet med selv at have det tilbørlige Tilsyn. Saaledes forordnede han i Bergen den 15de September 1373, at da den saakaldte Petersgaard paa Stranden i Bergen lenge havde ligget øde, og ingen af Kronens Rettigheder vare svarede deraf, som Leding, Strædet-Brolegning og Møde- eller Thing-Gang, kaldte han herved samme Petersgaard med Tomt og Huus tilbage under Kronen, og da han ikke vilde, at denne Uskik og Ulydighed skulde blive til Vane, bestemte han, at naarsomhelst Nogen paa den Maade lod sine Tomter ligge øde uden at svare den tilbørlige Afgift deraf, skulde de være hjemfaldne til Kronen[1]. Den følgende Sommer (den 20de Juli) under et Ophold i Karmtsund, formodentlig efterat have været i Stavanger, lod han udgaa en Befaling til at kversette eller beslaglegge alt det Gods, en paa Grønland afdød Mand, Baard Dees, ejede i Gaarden Holmedalen ved Bryggerne i Bergen. En kongelig Hirdmand, Sigurd Kolbeinssøn, hvem Kongen havde sendt i sit Ombud til Grønland, havde nemlig der kjøbt alt Jordegods og al anden Arv eftr hiin Baard, og da Kongen fandt dette utilbørligt af ham, saasom Loven hjemlede Kongen Forkjøbsret i alle Handeler, lod han, som sagt, hiin Beslagleggelse af Baards forrige Ejendom sette i Verk[2]. Man finder og enkelte andre Forordninger og Bestemmelser fra denne Tid, deels af begge Kongerne tilsammen, deels af Kong Haakon alene. Den vigtigste af disse er en Forordning, som Kong Haakon udgav under sit Ophold paa Nordmøre om Vaaren 1372, da han formodentlig var under Vejs fra Throndhjem til Bergen, og efterat han havde holdt et Raadsmøde, hvorved man var kommen overeens om, hvad han herved paabød for at verne om de gamle Kjøbsteders, fornemmelig Throndhjems og Bergens, Rettigheder, der nu
Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/73
Denne siden er korrekturlest
25
1373, 1374. Kong Haakons Omsorg for Krongodset og for Byerne.
