Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/71

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
23
1373, 1374. Forhandlinger med Hansestæderne.

gens tydske Kjøbmend, at den Afgift, som de med Stædernes Tilladelse hævede af sine Landsmend, som søgte did, endnu maatte vedblive en Stund, indtil de havde betalt deres Creditorer. De fik Tilladelse til at hæve Afgiften endnu i et Aar, fornemmelig i Betragtning af de Udgifter, de nys havde haft ved at opvarte Kongerne og Dronningen under deres sidste Besøg i Staden, saaledes som det ovenfor er nevnt. Om de øvrige Sager synes ingen Beslutning at være bleven fattet[1]. Hansedagen blev holdt, men tidligere end fastsat, nemlig den 1ste Mai, og ikke 24de Juni 1373. Paa dette Møde taltes der først om Underhandlinger med Kong Haakon, og det bestemtes, at om han sendte Bud derned for at handle derom, skulde man igjen sende befuldmegtigede Bud over Havet til ham. Kjøbmendene i Bergen fik endnu i to Aar beholde den omtalte Afgift. Da Nordmendene havde klaget over, at det Klæde, Tydskerne solgte dem, var daarligt og for kort, og det Meel, de bragte, bedærvet, anmodedes hver enkelt Stad om at tilholde sine Borgere ej at føre andre end gode Varer til Norge. Og da der her skete mange.Slagsmaal og Voldsgjerninger (her menes vel deels blandt Tydskerne selv, eller mellem dem og Nordmendene indbyrdes), skulde der holdes Ret over enhver Kjøbmand og Søfarende, som gjorde sig skyldig i saadant, og han bøde derfor efter den Stads Ret, hvor der klagedes over ham.

Herom skulde enhver Afsending tale med sit Raad og have Svar med til næste Møde[2]. Der blev fra dette Møde ogsaa udferdiget et Brev til Kong Haakon i alle de tilstedeværende Raadmends Navn angaaende nogle Klager, som de tydske Kjøbmend, der handlede paa Oslo, havde fremført. Kongen besvarede Brevet i en Skrivelse til Lübecks Raad, hvilken dette i et særdeles forbindtligt, ja endog krybende, Brev til Kongen af 8de September erkjendte at have modtaget og lovede at sende om til de andre Stæder[3]. Men Indholdet af Klagen og Kongens Svar erfarer man ikke. Lübeckerne sluttede sit Brev med at anbefale sine Landsmend, som kom til Norge, paa det Bedste, og ønskede alt Godt over Kongen. Det er saaledes tydeligt nok, at de intet heller ønskede end at staa paa en god Fod med ham.

Det næste Møde holdtes den 21de Mai 1374 i Lübeck[4], men uden at der i Forhandlingerne findes Tegn til, at disse norske Anliggender have været paa Bane. Heller ikke er der Spor af, at de kom paa Tale ved det næste Møde, som den 25de Juli og de følgende Dage s. A.

  1. Suhm, XIII. S. 705.
  2. Sammesteds, S. 715, 716.
  3. Dipl. N. II. 503.
  4. Suhm, XIII. 725.