at han kan borge mig noget, hvis Skibe kunde komme her, og skriv mig ogsaa Svaret herpaa. Fremdeles melder jeg Eder, kjære Herre, at jeg fik et Bud fra Bartholomæus Guldsmed, hvori han beder mig gjøre Udskyldning for ham hos Eder, at han ikke kom til Eder, saaledes som I tilskriver ham, af den Aarsag, at var han kommet til Eder, da var Skibet sejlet fra ham med det Gods, som han skulde betale i Flandern; han bad mig sige Eder, at han havde tænkt med Guds Hjelp at komme tilbage før Vintren, og hvad han da maatte have hidført, det skal være til Eders Raadighed saa meget, som I behage; vær altsaa for Guds og min Skyld saa god, ikke at være ublid paa ham, og heller ikke paa Gaute Erikssøn, fordi han ikke før var istand til at komme efter Eder, saasom han ikke før kunde blive ferdig[1]. Gud være med Eder, min kjære Herre. Skrevet paa Akershuus Slot, St. Lucas’s Dag (Efterskrift:) Min kjære Herre, send Claus Stuesven strax fra Eder; viid og, kjære Herre, at jeg har undt Hr. Henrik det Thegngjeld fra Ketil af Hovland, som I gav mig; Hr. Henrik handlede for min Skyld og for mit Bedste og gjorde mig saa megen Fyldest for den Thegngjeld, som jeg fandt tilstrækkeligt. Jeg har lovet Hr. Henrik, at jeg skal skrive til Eder, om I for min Bøns Skyld ikke vil give Ketil af Hovland og hans Medskyldige Landsvist, førend Hr. Henrik kommer tilbage fra Bergen, eller og at I vilde vise Budet til Hr. Henrik i Bergen om samme Landsvist, dersom han ikke vil bie, til Hr. Henrik kommer igjen, ellers er Hr. Henrik ikke betrygget, og dette er min Bøn til Eder, for at jeg skal kunne holde mine Ord, som jeg desangaaaende har lovet ham. Skriv mig Eders Vilje herom tilbage“. Man faar af dette Brev – det er skrevet paa Svensk, med lidt Spor af norsk Paavirkning, hvad der dog, saa rimeligt det end vilde være med Hensyn til Dronningens Ungdomsopdragelse, at hendes Sprog var halvsvensk, dog ikke afgiver noget Beviis herpaa, da det uden al Tvivl er skrevet af en eller anden Secretær – det tydelige Indtryk, at den unge attenaarige Dronning allerede ivrigt tog sig af de løbende Forretninger, ej alene vedkommende Hoffets Styrelse og Underholdning, men ogsaa virkelige Stats- og Regjeringssager, og det synes næsten, som om hun allerede udøvede stor Indflydelse paa sin Mand, thi hendes Forestillinger til ham i Brevet gaa ikke ud paa, kun at raade eller give Vink, men ligefrem at anmode
- ↑ Her sigtes sandsynligviis til den Raadssamling, som skulde finde Sted i Tunsberg i September, i Anledning af Underhandlingerne med Stædernes Gesandter (see nedenfor). Som Medlem af Raadet skulde Gaute Erikssøn være tilstede, men kom maaskee ikke i Betids. Om de øvrige i Brevet nævnte Mend vides intet nærmere at oplyse. Westfal og Bartholomæus Guldsmed have vist begge været Udlendinger, ligesom Hans Mynter.
