Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/62

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
14
Haakon Magnusſøn og Magnus Eriksſøn.

at han kan borge mig noget, hvis Skibe kunde komme her, og ſkriv mig ogſaa Svaret herpaa. Fremdeles melder jeg Eder, kjære Herre, at jeg fik et Bud fra Bartholomæus Guldſmed, hvori han beder mig gjøre Udſkyldning for ham hos Eder, at han ikke kom til Eder, ſaaledes ſom I tilſkriver ham, af den Aarſag, at var han kommet til Eder, da var Skibet ſejlet fra ham med det Gods, ſom han ſkulde betale i Flandern; han bad mig ſige Eder, at han havde tænkt med Guds Hjelp at komme tilbage før Vintren, og hvad han da maatte have hidført, det ſkal være til Eders Raadighed ſaa meget, ſom I behage; vær altſaa for Guds og min Skyld ſaa god, ikke at være ublid paa ham, og heller ikke paa Gaute Eriksſøn, fordi han ikke før var iſtand til at komme efter Eder, ſaaſom han ikke før kunde blive ferdig[1]. Gud være med Eder, min kjære Herre. Skrevet paa Akershuus Slot, St. Lucas’s Dag (Efterſkrift:) Min kjære Herre, ſend Claus Stueſven ſtrax fra Eder; viid og, kjære Herre, at jeg har undt Hr. Henrik det Thegngjeld fra Ketil af Hovland, ſom I gav mig; Hr. Henrik handlede for min Skyld og for mit Bedſte og gjorde mig ſaa megen Fyldeſt for den Thegngjeld, ſom jeg fandt tilſtrækkeligt. Jeg har lovet Hr. Henrik, at jeg ſkal ſkrive til Eder, om I for min Bøns Skyld ikke vil give Ketil af Hovland og hans Medſkyldige Landsviſt, førend Hr. Henrik kommer tilbage fra Bergen, eller og at I vilde viſe Budet til Hr. Henrik i Bergen om ſamme Landsviſt, derſom han ikke vil bie, til Hr. Henrik kommer igjen, ellers er Hr. Henrik ikke betrygget, og dette er min Bøn til Eder, for at jeg ſkal kunne holde mine Ord, ſom jeg desangaaaende har lovet ham. Skriv mig Eders Vilje herom tilbage“. Man faar af dette Brev — det er ſkrevet paa Svenſk, med lidt Spor af norſk Paavirkning, hvad der dog, ſaa rimeligt det end vilde være med Henſyn til Dronningens Ungdomsopdragelſe, at hendes Sprog var halvſvenſk, dog ikke afgiver noget Beviis herpaa, da det uden al Tvivl er ſkrevet af en eller anden Secretær — det tydelige Indtryk, at den unge attenaarige Dronning allerede ivrigt tog ſig af de løbende Forretninger, ej alene vedkommende Hoffets Styrelſe og Underholdning, men ogſaa virkelige Stats- og Regjeringsſager, og det ſynes næſten, ſom om hun allerede udøvede ſtor Indflydelſe paa ſin Mand, thi hendes Foreſtillinger til ham i Brevet gaa ikke ud paa, kun at raade eller give Vink, men ligefrem at anmode

  1. Her ſigtes ſandſynligviis til den Raadsſamling, ſom ſkulde finde Sted i Tunsberg i September, i Anledning af Underhandlingerne med Stædernes Geſandter (ſee nedenfor). Som Medlem af Raadet ſkulde Gaute Eriksſøn være tilſtede, men kom maaſkee ikke i Betids. Om de øvrige i Brevet nævnte Mend vides intet nærmere at oplyſe. Weſtfal og Bartholomæus Guldſmed have viſt begge været Udlendinger, ligeſom Hans Mynter.