Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/60

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
12
Haakon Magnusſøn og Magnus Eriksſøn.

et eller andet vigtigt kongeligt Ombud. Det er oftere nævnt, at ogſaa flere ſvenſke eller halvſvenſke Herrer, fra de Landſkaber, der nu for Øjeblikket vedblev at adlyde Magnus, bleve Medlemmer af det norſke Raad. Fuldſtændigt at opregne hele dette Perſonale er umuligt; det er her tilſtrækkeligt at nævne de fornemſte, nemlig foruden Biſkoperne og den midlertidige Seglbevarer, Hr. Henrik Henriksſøn, Agmund Finnsſøn, begge Hafthorsſønnerne, Hr. Haakon Eivindsſøn, den forhen omtalte Fru Elin Bergſveinsdatters førſte Mand[1], Ulf Jonsſøn, Haakon Jonsſøn, Narve Ingevaldsſøn, Gaute Eriksſøn, Otte Rømer, Erlend Philipsſøn, og de ſvenſke eller halvſvenſke Erik Ketilsſøn, Ulf Holmgersſøn, Henrik Michelstorp, Jon Erngiflsſøn Hjerne, og, i alle Fald noget ſenere, Jon Martinsſøn og Jon Oddsſøn. Af disſe ſtode viſtnok enkelte alene i Kong Magnus’s Tjeneſte, men desuagtet var der, ſom man tydeligt ſeer, aldrig Tale om mere end eet Rigsraad, hvoraf begge Kongers Mend vare Medlemmer.

Hidtil havde den unge Dronning, Margrete, ingen ſynderlig Lejlighed haft til at gjøre ſine overlegne politiſke Talenter gjeldende, idetmindſte er ingen ſaadan Fremtreden af hende omtalt, hvad Indflydelſe hun end kan have udøvet paa ſin Mand, eller hvad hun maaſkee allerede da end i Stilhed kan have virket. Efter den Driftighed og ſjeldne Duelighed, hun ikke mange Aar derefter lagde for Dagen for at ſkaffe ſin Ætt Herredømmet i Danmark, og ſiden over hele Norden, er man berettiget til at ſlutte, at hun allerede nu, iſær efter Sønnen Olafs Fødſel, udøvede ikke ringe Inflydelſe paa ſin Mand. Saaledes maa man

  1. Om Fru Elin Bergſveinsdatter ſee i foregaaende Bind S. 907. Hvad der her anføres om hende, kan fuldſtændiggjøres ſaaledes, at hun, ſaavidt det af gamle Brevſkaber og Biſkop Eyſteins Jordebog lader ſig udfinde, førſt var gift med Hr. Haakon Eivindsſøn og ſiden med Haakon Munaansſøn Stumpe. Da begge disſe Mænd vare ſamtidige og havde ſamme Fornavn, ere de ſtundom blevne forvexlede; bedſt ſkjelnes de fra hinanden derpaa, at Haakon Eivindsſøn ſom Ridder altid kaldes Hr. Haakon, men Haakon Stumpe, der ej naaede Ridderverdigheden, kaldes kun ſlet og ret „Haakon Stumpe“, hvilket dog ikke havde nogen Inflydelſe paa Huſtruens Titel, da hun allerede ved ſit førſte Egteſkab var bleven „Frue“. I Eyſteins Jordebog fol. 53 b. ſiges der udtrykkeligt, at Fru Elin gav 11 Øres Bool i Midaker, Søndreſtuen, paa Eker til Hougs Kirke ſammeſteds, til beſtandigt Aartidehold for ſig og Hr. Haakon Eivindsſøn, „fordum hendes Huusbonde“. Men ſidenefter tales der kun om „Haakon Stumpe“ ſom hendes Mand. Hr. Haakon Eivindsſøn nævnes meget ſjelden, og vi have ikke fundet ham efter 2den Aug. 1379, da han forekommer ſom Raadsherre og Ridder. Dipl. N. II. Ved det Brev af 24de Septbr. 1372, der udſtedtes paa Sammenkomſten i Tunsberg angaaende Udbetalingen af Penge paa Fru Herdiſes Vegne, og ſom nu opbevares paa Skokloſter i Sverige, hænger Hr. Haakons Segl endnu ved, foreſtillende et kronet Hoved.