Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/59

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
11
1371—1374. Embedsmend.

vidt man kan ſee, Sysſelmand i den kongelige Deel af Oslo Sysſel[1], medens Provſten ved Mariekirken, nu Hr. Henrik Henriksſøn, fremdeles havde Syſlen paa Follo og Bergheimshered m. m. I Jemteland nævnes førſt i 1374 en Olaf Salvesſøn ſom „Foged“, men det er ikke uſandſynligt, at den egentlige Høvedsmand derover allerede nu var Hr. Narve Ingevaldsſøn, der ſenere nævnes ſom ſaadan. I Kong Magnus’s Landsdeel nævnes Ketil Vigleiksſøn, forhen Sysſelmand i Skien, ſom Sysſelmand i Tunsberg, og ſom hans Eftermand i Skien Bjørn Thorleifsſøn, medens det tillige lader til, at Gaute Eriksſøn, der ſenere optreder ſom Fehirde paa Tunsbergshuus, allerede nu havde denne Beſtilling, eller idetmindſte udøvede en Embedsmyndighed i Fylket[2]. I Borgeſysſel maa Hr. Jon Hafthorsſøn have vedblevet ſom Sysſelmand eller Hirdſtjore. Men hvo, der havde Befalingen over det egentlige Viken og det vigtige Baagahuus Slot, vides ikke. Pantſat til Fremmede var det ikke længer: vi have ſeet, at Kong Haakon allerede fik det tilbage i 1366 og da overlod det til Hr. Narve Ingevaldsſøn, ſiden til Laurents Bjørnsſøn, der dog, ſom vi have ſeet, kort efter forflyttedes til Arevall og gik i Kong Albrechts Tjeneſte. Det er ikke uſandſynligt, at Hr. Narve efter Laurents’s Forflyttelſe atter for en Tid har faaet ſit forrige Lehn tilbage og beholdt det, indtil han flyttede til Jemteland. — Af Lagmænd ere de fleſte allerede i det foregaaende nævnte: Guthorm Gudbrandsſøn i Oslo, Berg Hermundsſøn i Tunsberg, Sigurd Gyrdsſøn i Skien og Gunnar Hjarandesſøn i Bergen og for Gulathing. Hvo, der var Lagmand ved Froſtathing og i Nidaroos, vides ikke, førend lengere ned i Tiden. Dette gjelder og Haalogeland, Jemteland og tildeels om de øvrige Lagſtole, da man f. Ex. ikke kan ſee, om Sigurd Eriksſøn, der nævnes allerſidſt ſom Oplandenes Lagmand i 1371, blev umiddelbart afløſt af Thorſtein Gunnarsſøn, der ikke nævnes førend i 1384, om Thorleif Gudmundsſøn, Lagmand i Ryfylke 1362, afløſtes af Haavard Sigurdsſøn, førſte Gang nævnt 1383, eller om Thoralde Steinbjørnsſøn, der nævnes ſom Lagmand i Viken en Stund forud for 1396, beklædte Embedet juſt paa den Tid, vi her have for os[3].

Af de her nævnte Mend, iſær Sysſelmendene, vare de fleſte Medlemmer af Rigsraadet, og foruden dem flere andre, hvis Stilling ikke udtrykkeligt kjendes, men ſom ganſke viſt maa have haft en Sysſel eller beklædt

  1. Jvfr. forrige Bind S. 865. Hr. Hallvard Jonsſøn døde før 26de Auguſt 1375, Dipl. N. II. 439. Han var gift med Cecilie, Datter af Hr. Haakon Agmundsſøn Bolt, ſee for. B. S. 390. Jvfr. Samll. VI. 574, fgg.
  2. Dipl. Norv. I. 416. 418. 423.
  3. Dipl. Norv. II. 270. IV. 429. III. 587. o. fl.