viis kort efter; Capitlet valgte strax af sin egen Midte Chorsbroderen Jon, ordineret Prest, til hans Efterfølger, uvidende eller foregivende Uvidenhed om, at Paven havde reserveret sig Biskopsstolens Besettelse. Følgen var altsaa den sedvanlige, at Paven ved hans Ankomst til Curien erklærede Valget ugyldigt, men derimod selv ved Provision overdrog ham Biskopsstolen. Jon kom formodentlig først i det følgende Aar (1373) tilbage til sit Sæde, som han nu beklædte i henved femten Aar[1]. Biskoperne i Hamar og Stavanger, Magnus Slangesthorp og Botulf, ere allerede tidligere omtalte, de levede fremdeles i hele Kong Haakons Tid og døde samme Aar som han.
De fornemste verdslige Embedsmænd, fornemmelig Hirdstjorer og Sysselmænd paa den Tid, da Foreningen opløstes, ere tildeels allerede i det foregaaende Afsnit omtalte. Hr. Agmund Finnssøn, nylig Rigets Drottsete, var nu atter slet og ret Hr. Agmund, og sandsynligviis fremdeles Sysselmand i sin Hjemstavn, Ryfylke, maaskee endog Hirdstjore over hele det Vestenfjeldske, man veed nemlig ikke med Sikkerhed, hvo der til samme Tid var Befalingsmand i Bergen, eller om Nogen afløste Hr. Sigurd Hafthorssøn i Hirdstjornen her. Hirdstjore og Fehirde i Nidaroos, og derfor vel ogsaa etslags Statholder i hele det nordlige Norge, var fremdeles Otte Rømer, der under Kongernes Ophold i Staden ved Paasketider 1372 paa deres Reise til Bergen udvirkede Stadfestelsesbrev af dem paa alle de tidligere Gave- og Forleningsbreve, de havde forlenet ham, saaledes følgelig ogsaa paa det, hvori det audunske Gods overdrages ham og hans Arvinger[2]. Besynderligt nok, at han, der aabenbart stod saa høit i Kongernes Gunst, endnu en lang Tid maatte vente, inden han fik Ridderværdigheden Hr. Sigurd Hafthorssøn var Sysselmand (maaskee Hirdstjore?) paa Oplandene[3], medens Hr. Hallvard Jonssøn, kaldet Ræpa, var Fehirde i Oslo og tillige, saa-
- ↑ Jons Provision, der kun sees at have kostet 110 Gylden, uagtet Oslos Biskopsstol var bedre end Bergens, findes i i Reg. Gregor. XI. cod. chart. T. XIV. (ann. 2.) fol. 183. Det er ikke usandsynligt, at Jon tidligere var Prest til Gerpen og Provst, hvilke Embeder sedvanligviis beklædtes af Chorsbrødre fra Oslo, thi det lader til, at han havde flere Ejendomme paa de Kanter og skjenkede Gods fortrinsviis til Gerpens og de nærmest liggende hellige Steder, saaledes til Gerpen Kirke alle Kvernerne ved Nedre Fosseim, til Gimsø Kloster ½ Mk. Bool i Fenes, og til Michelsbergs-Hulen, der brugtes som en Kirke, 2 Mk. Bool i Seljugerde i Heitradal. (Biskop Eysteins Jordebog, fol. 37, 32, 29).
- ↑ See foranførte Brev af 4de April 1372, Dipl. N. II. 422.
- ↑ Han nævnes som saadan endnu i 1376, Dipl. N. V. 286.
staar i Reg. Gregor. XI. eccl. chart. T. XIV. (ann. 3). fol. 156. At Jakob var dansk siges udtrykkeligt i de isl. Annaler ved 1372. (Udg. S. 324).
