Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/58

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
10
Haakon Magnusſøn og Magnus Eriksſøn.

viis kort efter; Capitlet valgte ſtrax af ſin egen Midte Chorsbroderen Jon, ordineret Preſt, til hans Efterfølger, uvidende eller foregivende Uvidenhed om, at Paven havde reſerveret ſig Biſkopsſtolens Beſettelſe. Følgen var altſaa den ſedvanlige, at Paven ved hans Ankomſt til Curien erklærede Valget ugyldigt, men derimod ſelv ved Proviſion overdrog ham Biſkopsſtolen. Jon kom formodentlig førſt i det følgende Aar (1373) tilbage til ſit Sæde, ſom han nu beklædte i henved femten Aar[1]. Biſkoperne i Hamar og Stavanger, Magnus Slangesthorp og Botulf, ere allerede tidligere omtalte, de levede fremdeles i hele Kong Haakons Tid og døde ſamme Aar ſom han.

De fornemſte verdslige Embedsmænd, fornemmelig Hirdſtjorer og Sysſelmænd paa den Tid, da Foreningen opløſtes, ere tildeels allerede i det foregaaende Afſnit omtalte. Hr. Agmund Finnsſøn, nylig Rigets Drottſete, var nu atter ſlet og ret Hr. Agmund, og ſandſynligviis fremdeles Sysſelmand i ſin Hjemſtavn, Ryfylke, maaſkee endog Hirdſtjore over hele det Veſtenfjeldſke, man veed nemlig ikke med Sikkerhed, hvo der til ſamme Tid var Befalingsmand i Bergen, eller om Nogen afløſte Hr. Sigurd Hafthorsſøn i Hirdſtjornen her. Hirdſtjore og Fehirde i Nidaroos, og derfor vel ogſaa etſlags Statholder i hele det nordlige Norge, var fremdeles Otte Rømer, der under Kongernes Ophold i Staden ved Paaſketider 1372 paa deres Reiſe til Bergen udvirkede Stadfeſtelſesbrev af dem paa alle de tidligere Gave- og Forleningsbreve, de havde forlenet ham, ſaaledes følgelig ogſaa paa det, hvori det audunſke Gods overdrages ham og hans Arvinger[2]. Beſynderligt nok, at han, der aabenbart ſtod ſaa høit i Kongernes Gunſt, endnu en lang Tid maatte vente, inden han fik Ridderværdigheden Hr. Sigurd Hafthorsſøn var Sysſelmand (maaſkee Hirdſtjore?) paa Oplandene[3], medens Hr. Hallvard Jonsſøn, kaldet Ræpa, var Fehirde i Oslo og tillige, ſaa-

    ſtaar i Reg. Gregor. XI. eccl. chart. T. XIV. (ann. 3). fol. 156. At Jakob var danſk ſiges udtrykkeligt i de isl. Annaler ved 1372. (Udg. S. 324).

  1. Jons Proviſion, der kun ſees at have koſtet 110 Gylden, uagtet Oslos Biſkopsſtol var bedre end Bergens, findes i i Reg. Gregor. XI. cod. chart. T. XIV. (ann. 2.) fol. 183. Det er ikke uſandſynligt, at Jon tidligere var Preſt til Gerpen og Provſt, hvilke Embeder ſedvanligviis beklædtes af Chorsbrødre fra Oslo, thi det lader til, at han havde flere Ejendomme paa de Kanter og ſkjenkede Gods fortrinsviis til Gerpens og de nærmeſt liggende hellige Steder, ſaaledes til Gerpen Kirke alle Kvernerne ved Nedre Fosſeim, til Gimsø Kloſter ½ Mk. Bool i Fenes, og til Michelsbergs-Hulen, der brugtes ſom en Kirke, 2 Mk. Bool i Seljugerde i Heitradal. (Biſkop Eyſteins Jordebog, fol. 37, 32, 29).
  2. See foranførte Brev af 4de April 1372, Dipl. N. II. 422.
  3. Han nævnes ſom ſaadan endnu i 1376, Dipl. N. V. 286.