Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/57

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
9
1371. Thrond Gardarsſøn Erkebiſkop.

og det endnu i December 1371, da han den Dag fik flere ſaadanne Gunſtbeviisninger af Paven, ſom Biſkoperne ſedvanlig fik, naar de perſonligt vare tilſtede ved Curien for at modtage ſin Bekræftelſe og Indvielſe. Der nævnes heller ikke nogenſteds om, at Palliet blev ham tilſendt, hvad der heller ikke efter de gjeldende Vedtægter godt kunde finde Sted, da det alene plejede at ſkee, naar en allerede indviet Biſkop ophøjedes til erkebiſkopelig Verdighed. Det er derfor ikke uſandſynligt, at Thrond i al Stilhed var valgt og nedſendt af Capitlet, der nu næſten paa Forhaand kunde vide, at Beſættelſen af Erkeſtolen var reſerveret Paven, og at et offentligt, officielt Valg af dem vilde blive underkjendt. De Gunſtbeviisninger, Thrond modtog af Paven, var førſt denne, at han i Betragtning af den ſtore Afgang paa Geiſtlige, ſom de forſkjellige Peſtſygdomme havde bevirket, ſaa at der nu i alt ikke fandtes flere end 40 Preſter, og disſe gamle og affeldige, medens der tidligere havde været henved trehundrede, fik Tilladelſe til at dispenſere 30 Perſoner, der ellers vare ſkikkede til at modtage Preſteverdigheden, fra de Mangler ved deres Fødſel, ſom ifølge de kanoniſke Beſtemmelſer hindrede dem fra at modtage den, nemlig tyve, der vare fødte af ugifte Forældre, og ti, der vare Sønner af Preſter og ugifte Kvinder; fremdeles at han fik et Indulgensbrev til Bedſte for Nidaroos Chriſtkirke, der trængte til en betydelig Reparation, og endelig fik for ſig ſelv den ſedvanlige Tilladelſe til at velge en Skriftefader, der paa hans Dødsleje kunde meddele ham fuldſtændig Abſolution[1]. Kort efter maa Erkebiſkop Thrond være reiſt hjem til ſin Erkebiſkopsſtol, thi det er viſt, at han ſidſt i Mai det følgende Aar allerede havde været hjemme en god Stund. Om hans foregaaende Liv, Charakter og Talenter, ſaavelſom om hans følgende Embedsvirkſomhed vides forreſten ſaagodtſom intet[2]. Ogſaa i Bergen og Oslo fandt der Biſkopsſkifter Sted omtrent paa ſamme Tid, ſom i Nidaroos. Den i Januar 1370 ved Proviſion udnævnte Biſkop, Broder Benedict Ringſtad, døde allerede det følgende Aar efter en kort og ubetydelig Embedsførelſe, og atter nød den pavelige Pønitentiarius for Norden — han heed Jakob Jensſøn og var danſk af Fødſel ſamt Predikebroder — godt af ſin indflydelſesrige Stilling ved Curien, idet Paven ved Proviſion befordrede ham til Bergens Biſkopsſtol (d. 7de April 1372), hvilken han beklædte i en lang Række af Aar, og ſom det lader til, ikke uden Nidkjærhed[3]. Biſkop Hallvard i Oslo døde ſandſynlig-

  1. Dipl. Norv. V. 268. Regest. Gregor. XI. De indult. et privil. Ann. I. cod. chartae. T. II. f. 380.
  2. Thrond Gardarsſøn nævnes ſom Chorsbroder i Nidaroos allerede i et Brev af 23de Auguſt 1363, udſtedt i Bergen, Dipl. N. II. 374.
  3. Biſkop Jakobs Proviſion, der ſees at have koſtet i Cancelligebyr 120 Gylden,