Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/56

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
8
Haakon Magnussøn og Magnus Erikssøn.

at Kongerne, efterat have tilbragt Julen i Oslo[1], tidligt om Vaaren det følgende Aar (1372) reiste først til Throndhjem, hvor der holdtes et Raadsmøde, siden langs Kysten til Bergen, hvor idetmindste Kong Haakon og sandsynligviis ogsaa hans Fader Magnus endnu befandt sig i Begyndelsen af August. Magnus havde Aaret forud henvendt en Anmodning til Bønderne i flere Hereder om at unde ham en Hjelp til Løsningen[2]. De ifølge denne Anmodning indkomne Penge – thi noget maa dog vel være kommet ind – har Kongerne formodentlig paa denne Reise modtaget. Paa denne Reise var ogsaa Dronning Margrete med, og Tydskerne i Bergen skulle have grebet sig meget an og gjort store Udgifter ved at opvarte Kongerne og hende[3]. Magnus skyldte ogsaa, som det allerede tidligere er viist, endnu fremdeles mange Penge paa det store Laan af 1371, der vel ikke længer synes at have været krævet tilbagebetalt med saadan Strenghed, som før, men hvorom dog Fordringen fra Tid til anden blev fremsat, sidste Gang endog, som vi ville see, efter Magnus’s Død, og hvoraf idetmindste Cautionisterne engang imellem maatte udrede Afdrag[4]. Fuldstændigt betalt blev Gjelden ikke.

I det samme Aar, hvori Freden gjenoprettedes med Sverige, og Kong Magnus igjen erholdt sin Frihed, fik Norges Kirke ogsaa et nyt Overhoved. Erkebiskop Olaf var, som det tidligere er nævnt, død i Oslo den 14de August, den selvsamme Dag Freden blev sluttet. Umiddelbart derefter maa der være gaaet Bud til den pavelige Curie om hans Død, thi Pave Gregorius, som strax ved denne Efterretning forbeholdt sig den ledige Erkestols Besættelse, udnævnte dertil allerede den 22de October, ikke stort over sex Uger efterat Budskabet kan have naaet ham, den throndhjemske Chorsbroder Thrond Gardarssøn, der havde prestlig Vielse[5]. Det er ikke usandsynligt, at Thrond selv var den, der bragte Budskabet, da det ellers ikke er let at forstaa, hvad han just paa denne Tid havde at gjøre ved Curien, hvor han ganske vist maa have været,

  1. See nysanførte Landsvistbrev samt K. Haakons Gavebrev af 27de Febr. 1372, Dipl. N. I. 418.
  2. Den 16de April vare begge Konger i Nidaroos (Dipl. N. II. 421); den 3die Mai var Kong Haakon paa Nordmøre, sandsynligviis paa Vejen til Bergen (N. gl. Love III. 190) og Kong Magnus muligviis i Følge med ham, thi de islandske Annaler (Udg. S. 322) melde udtrykkeligt, at Kong Magnus strax efter sin Befrielse reiste lige til Bergen, og den 8de August finde vi K. Haakon der (Norges gl. L. III. S. 191).
  3. See nedenfor, hvor der handles om Stædernes Underhandlinger 1372.
  4. I 1375, efter Kong Magnus’s Død, betalte Biskop Nicolas af Skara et lidet Afdrag paa Magnus’s Gjeld, som han dog siden fordrede tilbage, da det var betalt til en uberettiget Person.
  5. Regest. Gregor. XI. cod. chart. T. I. fol. 180.