Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/52

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
4
Haakon Magnusſøn og Magnus Eriksſøn.

gens Navn i Norge Altſaa var dog allerede herved den egentlige Regjering i Kong Magnus’s Hænder. Ligeledes er det viſt, at de vigtigſte Slotte, idetmindſte i Vermeland, Dalsland og den nordre Deel af Veſtergøtland, vare i Kongernes eller deres Mends Vold, thi Agnaholm i Vermeland, der med tilhørende Lehn (Vermeland) endnu i Februar 1371 lød under Kong Haakon og indehavdes af Kongernes tro Mand Hr. Erik Ketilsſøn, blev ikke overleveret til Mecklenburgerne, da det endnu lang Tid derefter havde Hr. Erik til Befalingsmand, og denne visſelig ikke hyldede Kong Albrecht, ja ikke engang indtog den Stilling i Kong Albrechts Raad, der var ham beſtemt, men vedblev at holde ſig til Magnus og Haakon, ſamt deres Huus[1]. Ljodhuus med tilliggende Diſtrict og Egnen ſøndenfor Venern lige til Kindahereds Øſtgrændſe vedblev ligeledes at ſtaa under Kongerne, altſaa følgelig ogſaa hele Dalsland med Dalaborg, hvor Hr. Knut Algøtsſøn, deres ivrige Tilhænger, ſynes en Tidlang at have været Befalingsmand, og hvor desuden Hr. Ulf Jonsſøn idetmindſte ſenere hen var Heredshøvding, ligeſom ogſaa Jon Martinsſøn havde ſtore Beſiddelſer og meget at ſige der[2]. Overhoved lader det til, at hele „Frelſet“ i de nysnævnte Grændſe-Egne vedblev at holde ſig til Magnus og Haakon, ſiden de fornemſte Herrer endog indtraadte i det norſke Rigsraad, og der ikke findes Spor af, at en eneſte Stemme løftede ſig til Fordeel for Kong Albrecht. Derimod naaede Kongernes Herredømme ikke over hele Veſtergøtland. Den ſydveſtlige Deel, med Elfsborgs, Open-

  1. Den 28de Februar 1371 udſtedte Kong Haakon fra Aaranes i Kindahered i Veſtergøtland en Befaling til Indbyggerne i Agnaholms Fogderi (Vermeland) om at adlyde Hr. Erik Ketilsſøn; altſaa raadede denne da for Slottet og Fogderiet. Endnu i 1386 ſees Hr. Erik eller Ulf Holmgeirsſøn at have haft Raadighed over Agnaholms Slot, og Ulf bortbyttede da ſin Andeel deri til Erik for Gods paa Solør. Om Hr. Sigurd Hafthorsſøns Beſiddelſer i Vermeland er i det foregaaende talt. I 1379 kalde tvende Sognepreſter Kong Haakon udtrykkeligt ſin „allerkjæreſte Herre Norges og Sveriges Konge“, Styffe, Bidrag No. 73, S. 177.
  2. I 1371 pantſatte Hr. Knut Algotsſøn Gods i Dalsland til Gaute Eriksſøn, 1372 til Jon Martinsſøn, paa Dalaborg i Hr. Erik Ketilsſøns Nærværelſe. (Styffe, Bidrag, S. LIV.); heraf ſees, at han da maaſkee havde Befalingen over Dalaborg; Gaute Eriksſøn havde hiint Gods endnu i 1387, da han overdrog det til Vadſtena Kloſter (Dipl. i ſv. Rigsarchiv). Kong Haakon forlenede i 1377 en af ſine Mend med Gods i Aale Hered, ganſke nær ved Ljodhuus, ſee Styffe, Bidrag S. LXX. Kindahered (der ſtaar vel in Ostgocia — i Øſtergøtland, — men dette maa ganſke viſt være en Skrivfejl for Vestgocia, da Magnus og Haakon umuligt kan have beholdt noget af dette,) forlenede de i 1373 bort ſom Pantelehn, Dipl. N. III. 383 (ſee nedenfor). I 1372 erhvervede Hr. Erik Ketilsſøn Gods i Kindahered; Brevet derom (i ſv. Rigsarchiv) er udſtedt paa Forsholms Slot (ved Sjøraas i ſ. Hered), der altſaa ogſaa ſynes at have været i Hr. Eriks Beſiddelſe.