Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/46

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
XXXVIII

dan var det, den foreſlaaede Rigshiſtoriographpoſt efter hans egen og Departementets Mening bekvemmelig kunde afgivet. Men vorder end hans Plads ſom Univerſitetslærer let at udfylde, ſaa vil det Tab, ſom Videnſkaberne have lidt ved hans Bortgang, ikke kunne erſtattes. Han var en Mand, udruſtet med en ſaadan Forening af lykkelige Evner, ſom Naturen ikke i hver Menneſkealder koncenterer paa een Haand. Og han anvendte disſe ſine Evner til Videnſkabens og Fædrelandets Gavn og Hæder. Ved at ſkrive ſit Folks Hiſtorie og bringe dets ældre Sprogmonumenter frem for Dagen har han løftet, lutret og ſtyrket denne nationale Bevidſthed, ſom kan bære frem i Trængſelens Dage; og for ſin Granſkning og dens Reſultater har han ſkaffet ſig Opmærkſomhed ikke blot i Norden og inden de germaniſke Folks Literatur, men ſelv langt udover den Kreds af Europas Lærde, hvor et norſk Sprog og en norſk Literatur tidligere har været kjendt endog blot af Navn. Hans Gjerning og hans Minde ſkal derfor leve i erkjendtlig Erindring gjennem den fjerneſte Fremtid.