Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/44

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
XXXVI

tingelſe, at vinde Klarhed og Vished med Henſyn til det Faktiſke. „Sandheden fremfor Alt“ var jo hans Granſker-Maxime.

Men med denne ſin nøgterne Kritik, med ſin Tilſideſættelſe af Formens for Stoffets og Kjendsgjerningers Krav og ſin Mangel paa ideelt Syn, nærmede dog Munch ſig i een Henſeende Digteren, nemlig i Kombinationsevne. Dog var det her den Forſkjel, at medens Digteren frithen konſtruerer ud af ſin Phantaſi, konſtruerede Munch ud af de ſtøvede Aktſtykker, der tale baade tørt og ſparſomt. En Tanke ſkimter frem i ſine ſtore, men løſe Omrids; Forbindelſen er Uſikker, men den træder for Forſkerens Sands frem med den ſubjektive Sandheds hele Fylde. Det gjælder kun at klare den Ud af dens Dunkelhed og hæve den til hiſtoriſk Gyldighed gjennem Aktſtykkernes ſpredte, men kløgtig jævnførte Vidnesbyrd. Og heri havde Munch ſin forbauſende Styrke. I ſine Kombinationer ſlog han med Digterens Driſtighed ned paa et Punkt, der ſyntes at ligge udenfor det Beviisliges Omraade. Men fra dette Punkt, hvortil man ikke vilde vundet frem ved Skridt for Skridt at holde ſig til Dokumenternes Ledelſe, vandt han med Lethed tilbage til Udgangspunktet, idet han ved en ſkarpſindig Iagttagelſe af Dokumenternes ſpredte Vink under denne retrograde Vandring kom til Vished om, at den førſt ſaa driſtig tilbagelagte Fart havde været i ret Leid, og at man nu ogſaa godt kunde tilbagelægge Veien fremad med „Øxen og Spaden i Haanden“. At dog mangen uholdbar Hypothes maatte blive opſtillet, og mangen ørkesløs Konjektur ſkjænkes en rumſpildende, mod den ſtrengt ordnede og knappe Fremſtillings Krav ſtridende Opmærkſomhed, fulgte ligeſom med Nødvendighed af ſelve Methoden. Læſeren deelagtiggjøres ikke blot i de Underſøgelſers hele Maſkineri, hvoraf et ſikkert Reſultat endeligen er fremkommet, men ogſaa i dem, der blot give et negativt Udbytte, og nærmeſt kun tjene til at godtgjøre for Granſkeren, at paa den forſøgte Maade ingen hiſtoriſk Vished er at vinde.

Det er et Særkjende for Munchs Forfatterſkab ligetil hans Dagbladsartikler, at de ere prægede af hans Granſkning og Lærdom og i Regelen altid indeholde noget videnſkabeligt Nyt, eller give i det mindſte et eller andet værdifuldt Vink til en ny Belysning af en Sag, om end ikke altid netop den, der er Behandlingens Gjenſtand. Thi Under Drøftelſen af et viſt Spørgsmaal kom han ofte ind paa Sideſpørgsmaal, ſom han lejlighedsviis belyſte ved Hjælp af dette uendelige Fond af Lærdom, der overalt ſtod ham til Raadighed Skulde man derfor ville betrygge ſig mod at gaa glip af nogen lærd Oplysning, nogen ny Betragtning, ſom Munch muligens havde bragt i Anvendelſe, maatte man kjende ikke blot hans ſærſkilte Arbeider og Afhandlinger,