Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/433

Denne siden er korrekturlest

385

1397. Udkast til en Unions-Act.

Udkast, og indsegles med Kongens, Dronningens, Rigernes Raads og Mends, samt Kjøbstædernes Segl.

Udkastet, der er forfattet paa Dansk, slutter med en Bevidnelse af de tvende Erkebiskoper, Biskoperne i Roeskilde og Linkøping, og fjorten andre Herrer fra alle tre Riger, blandt hvilke Nordmendene Provst Arne, Agmund Bolt, Alf Haraldssøn og Gaute Erikssøn, „at alle disse Stykker ere saaledes aftalte, og at de i alle Maader skulle saaledes fuldbyrdes, som foranskrevet staar“, hvorom de til Bekræftelse have ladet sine Segl henge for dette Brev, der blev skrevet i Kalmar St. Margretes Dag (20de Juli) 1397^[1].

Men ingen af disse sytten Segl henger for, derimod findes der kun ti, eller rettere Spor af ti, skjødesløst paatrykte selve Udkastet, der desuden kun er paa Papir, ikke engang i sedvanlig Documentform, og fuldt af Rettelser^[2]. Det er saaledes ene alene et Concept, uden nogen

↑ At Dagen er den 20de, ikke, som mange, og blandt dem Paludan-Müller, (Observ. criticæ, S. 46), have antaget, den 13de Juli, er klart og aldeles uimodsigeligt, ej alene af den Grund, at Kroningsacten, der er udstedt den 13de Juli, betegner den som „Fredag efter St. Knuts Dug„ hvilken Betegnelsesmaade ogsaa vilde bane været anvendt i Udkastet, om det havde været dateret fra samme Dag; men ogsaa, og fornemmelig, fordi man hverken i Danmark, Sverige eller Norge forstod nogen anden Dag ved St. Margretes Dag, end den 20de Juli. Jeg har i den Anledning gjennemgaaet Kalendarierne i alle de danske og svenske Missaler, som endnu haves, saavelsom en Mengde andre, trykte og utrykte, og i dem alle findes Margretedagen ansat til 20de Juli, undtagen i det slesvigske, derefter tydsk Maade setter den til den 13de. Men dette er dog vist kun en sildigere, i den slesvigske Kirke foretagen Forandring, og i alle Fald var der ingen Biskop af Slesvig tilstede ved Modet, og om han havde været tilstede, vilde man dog ikke have rettet sig efter ham. Ved Margretedagen kunde der desuden saa meget mindre opstaa nogen Fejltagelse, som det var Dronningens egen Navnedag; hun havde dog baade under sin Opdragelse i Fru Mæretas Huus og de mange Aar, hun henlevede i Norge, været saaledes vant til at højtideligholde sin Navne- og Skytshelgens-Dag den 20de Juli, at hun og hendes Omgivelser umuligt kunde tage Fejl af Dagen. Formodentlig havde hun samme Dag endog nys før Udkastets Tilbliven hørt Messe til sin Skytspatronindes Ære. Den 13de Juli som Margretedag er overhoved ej indkommen i danske Almanaker førend efter Reformationen, ved tydske Astronomer eller Almanakforfattere. I Norge regner Almuen endnu den 20de Juli som Margretedagen.
↑ Documentet er først meddeelt af Huitfeld S. 611, og efter ham hos Hadorph S. 58: liden nøjagtigere i„Nye danske Magasin“, III. S. 64 fgg. og derpaa endnu nøjagtigere hos Suhm, XIV. S. 630, samt endelig Vidissen af 1425 i Paludan-Müllers „Observ. criticæ“, S. 53 fgg. Dette ypperlige Skrift, der bortrydder alle de Vildfarelser, mere eller mindre ukritiske Forfattere have gjort sig skyldige i, denne Sag angaaende, og som de endog saaatsige have slaaet fast i de flestes Bevidsthed, har jeg her i det Væsentlige fulgt, anseende det unødvendigt her, atter udførligt at documentere, hvad han fuldstændigt har godtgjort.

[1] At Dagen er den 20de, ikke, som mange, og blandt dem Paludan-Müller, (Observ. criticæ, S. 46), have antaget, den 13de Juli, er klart og aldeles uimodsigeligt, ej alene af den Grund, at Kroningsacten, der er udstedt den 13de Juli, betegner den som „Fredag efter St. Knuts Dug„ hvilken Betegnelsesmaade ogsaa vilde bane været anvendt i Udkastet, om det havde været dateret fra samme Dag; men ogsaa, og fornemmelig, fordi man hverken i Danmark, Sverige eller Norge forstod nogen anden Dag ved St. Margretes Dag, end den 20de Juli. Jeg har i den Anledning gjennemgaaet Kalendarierne i alle de danske og svenske Missaler, som endnu haves, saavelsom en Mengde andre, trykte og utrykte, og i dem alle findes Margretedagen ansat til 20de Juli, undtagen i det slesvigske, derefter tydsk Maade setter den til den 13de. Men dette er dog vist kun en sildigere, i den slesvigske Kirke foretagen Forandring, og i alle Fald var der ingen Biskop af Slesvig tilstede ved Modet, og om han havde været tilstede, vilde man dog ikke have rettet sig efter ham. Ved Margretedagen kunde der desuden saa meget mindre opstaa nogen Fejltagelse, som det var Dronningens egen Navnedag; hun havde dog baade under sin Opdragelse i Fru Mæretas Huus og de mange Aar, hun henlevede i Norge, været saaledes vant til at højtideligholde sin Navne- og Skytshelgens-Dag den 20de Juli, at hun og hendes Omgivelser umuligt kunde tage Fejl af Dagen. Formodentlig havde hun samme Dag endog nys før Udkastets Tilbliven hørt Messe til sin Skytspatronindes Ære. Den 13de Juli som Margretedag er overhoved ej indkommen i danske Almanaker førend efter Reformationen, ved tydske Astronomer eller Almanakforfattere. I Norge regner Almuen endnu den 20de Juli som Margretedagen.

[2] Documentet er først meddeelt af Huitfeld S. 611, og efter ham hos Hadorph S. 58: liden nøjagtigere i„Nye danske Magasin“, III. S. 64 fgg. og derpaa endnu nøjagtigere hos Suhm, XIV. S. 630, samt endelig Vidissen af 1425 i Paludan-Müllers „Observ. criticæ“, S. 53 fgg. Dette ypperlige Skrift, der bortrydder alle de Vildfarelser, mere eller mindre ukritiske Forfattere have gjort sig skyldige i, denne Sag angaaende, og som de endog saaatsige have slaaet fast i de flestes Bevidsthed, har jeg her i det Væsentlige fulgt, anseende det unødvendigt her, atter udførligt at documentere, hvad han fuldstændigt har godtgjort.

[1]

[2]