Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/433

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
385
1397. Udkaſt til en Unions-Act.

Udkaſt, og indſegles med Kongens, Dronningens, Rigernes Raads og Mends, ſamt Kjøbſtædernes Segl.

Udkaſtet, der er forfattet paa Danſk, ſlutter med en Bevidnelſe af de tvende Erkebiſkoper, Biſkoperne i Roeskilde og Linkøping, og fjorten andre Herrer fra alle tre Riger, blandt hvilke Nordmendene Provſt Arne, Agmund Bolt, Alf Haraldsſøn og Gaute Eriksſøn, „at alle disſe Stykker ere ſaaledes aftalte, og at de i alle Maader ſkulle ſaaledes fuldbyrdes, ſom foranſkrevet ſtaar“, hvorom de til Bekræftelſe have ladet ſine Segl henge for dette Brev, der blev ſkrevet i Kalmar St. Margretes Dag (20de Juli) 1397[1].

Men ingen af disſe ſytten Segl henger for, derimod findes der kun ti, eller rettere Spor af ti, ſkjødesløſt paatrykte ſelve Udkaſtet, der desuden kun er paa Papir, ikke engang i ſedvanlig Documentform, og fuldt af Rettelſer[2]. Det er ſaaledes ene alene et Concept, uden nogen

  1. At Dagen er den 20de, ikke, ſom mange, og blandt dem Paludan-Müller, (Observ. criticæ, S. 46), have antaget, den 13de Juli, er klart og aldeles uimodſigeligt, ej alene af den Grund, at Kroningsacten, der er udſtedt den 13de Juli, betegner den ſom „Fredag efter St. Knuts Dug„ hvilken Betegnelſesmaade ogſaa vilde bane været anvendt i Udkaſtet, om det havde været dateret fra ſamme Dag; men ogſaa, og fornemmelig, fordi man hverken i Danmark, Sverige eller Norge forſtod nogen anden Dag ved St. Margretes Dag, end den 20de Juli. Jeg har i den Anledning gjennemgaaet Kalendarierne i alle de danſke og ſvenſke Misſaler, ſom endnu haves, ſaavelſom en Mengde andre, trykte og utrykte, og i dem alle findes Margretedagen anſat til 20de Juli, undtagen i det ſlesvigſke, derefter tydſk Maade ſetter den til den 13de. Men dette er dog viſt kun en ſildigere, i den ſlesvigſke Kirke foretagen Forandring, og i alle Fald var der ingen Biſkop af Slesvig tilſtede ved Modet, og om han havde været tilſtede, vilde man dog ikke have rettet ſig efter ham. Ved Margretedagen kunde der desuden ſaa meget mindre opſtaa nogen Fejltagelſe, ſom det var Dronningens egen Navnedag; hun havde dog baade under ſin Opdragelſe i Fru Mæretas Huus og de mange Aar, hun henlevede i Norge, været ſaaledes vant til at højtideligholde ſin Navne- og Skytshelgens-Dag den 20de Juli, at hun og hendes Omgivelſer umuligt kunde tage Fejl af Dagen. Formodentlig havde hun ſamme Dag endog nys før Udkaſtets Tilbliven hørt Mesſe til ſin Skytspatronindes Ære. Den 13de Juli ſom Margretedag er overhoved ej indkommen i danſke Almanaker førend efter Reformationen, ved tydſke Aſtronomer eller Almanakforfattere. I Norge regner Almuen endnu den 20de Juli ſom Margretedagen.
  2. Documentet er førſt meddeelt af Huitfeld S. 611, og efter ham hos Hadorph S. 58: liden nøjagtigere i„Nye danſke Magaſin“, III. S. 64 fgg. og derpaa endnu nøjagtigere hos Suhm, XIV. S. 630, ſamt endelig Vidisſen af 1425 i Paludan-Müllers „Observ. criticæ“, S. 53 fgg. Dette ypperlige Skrift, der bortrydder alle de Vildfarelſer, mere eller mindre ukritiſke Forfattere have gjort ſig ſkyldige i, denne Sag angaaende, og ſom de endog ſaaatſige have ſlaaet faſt i de fleſtes Bevidſthed, har jeg her i det Væſentlige fulgt, anſeende det unødvendigt her, atter udførligt at documentere, hvad han fuldſtændigt har godtgjort.