Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/434

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
386
Erik af Pomern og Dronning Margrete.

Retsgyldighed, og de ti Herrer, der ſatte ſine Segl paa, blandt hvilke man med Vished veed, at Erkebiſkoperne og Steen Benedictsſøn have været, kunne hermed alene have haft til Henſigt at ſikkre Udkaſtet mod Forfalſkning, for det Tilfelde at der ſenere ſkulde blive Spørsmaal om at drage det frem igjen og benytte det ved nye Forhandlinger om denne Sag. Førſt ved at reenſkrives paa Pergamentet i de ſex Exemplarer, ſom Udkaſtet antyder, og forſynes med de her foreſkrevne Segl, vilde Acten faa bindende Kraft. Men ſaadanne Gjenparter have aldrig været udſtedte, og ſelv om Udkaſtets Tilværelſe vidſte kun de færreſte nogen Beſkeed, førend Erik af Pomern i 1425 lod tage en verificeret Afſkrift deraf. Saaledes blev ingen Unions-Act oprettet, uagtet dette aabenbart havde været Dronningens Henſigt. Aarſagen dertil lader ſig ikke tilfredsſtillende forklare. Man kan tænke ſig, at Sagen har mødt en uformodet Modſtand hos enkelte indflydelſesrige Mend i Rigerne, og at Dronningen ſelv ej har været tilfreds med Beſtemmelſerne, der ikke gik ud paa en ſaa fuldſtendig Sammenſmeltning af Rigerne, ſom hun maaſkee havde tilſigtet, og at hun heller valgte at ſtille Sagen i Bero, end at gaa ind paa, hvad hun fra ſit Standpunktalene maatte betragte ſom halve Forholdsregler; man kan endelig tænke ſig, at Modet haſtigt er bleven afbrudt ved et pludſeligt Overfald af Vitaliebrødrene, og at der ſiden er kommet Hindringer i Vejen for Gjenoptagelſen af de afbrudte Forhandlinger. Viſt er det kun, at ingen Unionsact endnu kom iſtand, og at det eneſte, ſom ved dette Møde i Kalmar udrettedes til Rigernes nærmere Sammenknytning, men ſom i ſig ſelv var vigtigt og betydningsfuldt nok, var Kongens Kroning for alle tre Riger paa een Gang. Det er ſaaledes urigtigt, naar man foreſtiller ſig Kalmar-Unionen i 1397 ſom en virkelig Unionsact, en formelig Overeenskomſt mellem Deputerede fra alle tre Riger om Foreningens Vilkaar. Unionen beſtod kun i Felles-Kroningen, og man kan maaſkee endog med ſtørre Ret regne Unionen fra Modet paa Falſterbod og ved Lindholm 1395. Men da hiin Felles-Kroning dog paa den meſt iøjnefaldende Maade betegner Unionens factiſke Tilværelſe, ville vi ikke afvige fra den nu næſten hevdede Skik, at regne Foreningens Stiftelſe fra dette Møde i Kalmar, og nærmeſt fra denne Kroning, der ſaaledes aabner et nyt Tidsrum i vort Fedrelands Hiſtorie.