Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/432

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
384
Erik af Pomern og Dronning Margrete.

gen ſkal ſtyre hvert af dem derefter, og ingen Lov eller Ret bør drages ud af det ene Rige og ind i det andet, hvor den hidtil ikke har gjeldet.

7) Paakommer der et af Rigerne Krig, da ſkulle de andre to Riger, naar Kongen eller hans Ombudsmend paa hans Vegne tilſige dem det, komme det troligen til Hjelp, enten det ſaa er til Lands eller Vands, dog ſaaledes, at det Rige, der nyder godt af Hjelpen, ſkal holde de til Hjelp kommende Krigsfolk med Koſt og Foder. Ingen ſkal heller herefter unddrage ſig fra at yde ſaadan Hjelp under det Paaſkud, at han ikke er pligtig til at gjøre Tjeneſte udenfor ſit eget Lands Grendſer, thi nu ſkal den ene hjelpe den anden, efterdi alle tre Riger ere og ſkulle blive ſom eet Rige.

8) Al Feide og Tvedragt, ſom før har været mellem Rigerne, ſkal nedlægges.

9) Bliver Nogen i et af Rigerne fredløs for ſin Forbrydelſe, da ſkal han være det i dem alle; ingen ſkal forſvare ham, og hvor han tiltales, der ſkal han ſtraffes.

10) Skeer der nogen Underhandling eller Dagthingning med fremmede Herrer eller Stæder, eller deres Sendebud komme til Kongen, da har denne, i hvilketſomhelſt Rige han monne befinde ſig, med ſit tilſtedeværende Raad, hvoriblandt der dog bør være nogle Medlemmer fra hvert Rige, Magt til at beſtemme i ſaa Henſeende, hvad der ſynes tjenligſt for alle tre Riger.

11) Alle disſe Artikler ſkulle overholdes, ſom foreſkrevet ſtaar, og udtydes og menes paa den Maade, ſom bedſt bliver Gud til Ære og Kongen og Riget til Gavn; handler nogen herimod, ſkal man af alle tre Riger hjelpe Kongen og hans Embedsmend med god Tro og al Magt til at raade Bod derpaa og derover at rette, ſom ret og vedbørligt er.

12) Dronning Margrete ſkal med al kongelig Ret beholde og beſtyre, ſaa lenge hun lever, alt hvad hendes Fader og Søn forundte hende i levende Live og i deres Teſtament, i Sverige hendes Morgengave og alt andet, ſom Rigets Mend havde overladt hende; i Norge ligeledes hendes Morgengave og hvad hendes Mand Kong Haakon og hendes Søn Kong Olaf have undt og givet hende; ved hendes Død ſkulle vel Land og Slotte atter falde tilbage til Kongen, men de Gaver og Udbetalinger, hun forreſten i ſit Teſtament kan have foreſkrevet, ſkulle ſtaa ved Magt.

13) Til deſto ſtørre Sikkerhed for, at alle disſe Stykker evindeligen og ubrødeligt overholdes, ſkal der udſtedes Breve paa Pergament, to for hvert Rige, ganſke af det ſamme Indhold ſom nærværende