Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/431

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
383
1397. Kong Erik kronet for alle tre Riger under eet.

nu ikke fundet nogen Ridderudnævnelſe Sted i Norge ſiden Kong Haakons Dage, og der var ſaaledes mange, ſom kunne gjøre Fordring paa denne Verdighed.

Herefter begyndte de egentlige Forhandlinger om Unionsſpørsmaalet og vedvarede, ſom man ſeer, i lidt over en Maaned. Men de ledede ikke ganſke til det Reſultat, ſom Dronningen fra førſt af viſtnok havde tilſigtet. Der udſtedtes kun een fuldgyldig Stats-Act paa dette Møde, og dette var alene et Vidnesbyrd om Kroningen, udſtedt den 13de Juli af 67 geiſtlige og verdslige Raadsherrer og Rigsembedsmend fra alle tre Riger, hvoriblandt de ovennævnte norſke. Acten indeholder intet om Rigernes indbyrdes Forhold og handler kun om Kroningen ſelv, og den Troſkab, ſom Rigernes Indbyggere ſkyldte den ſaaledes kronede Konge[1]. Der affattedes viſtnok ogſaa en Unions-Act, om hvis Hovedpunkter man ſynes at være bleven enig, men det blev kun ved Udkaſtet. Reenſkrevne, beſeglede og fuld“gyldige Gjenparter deraf udferdigedes ikke. Udkaſtet, der endnu er til, indeholder, at efterat de tre Riger nu havde valgt Erik til ſin felles Konge, og han efter alle Rigernes gode Mends Samtykke var bleven kronet i Kalmar ſidſtleden Trinitatisſøndag, var der blevet dagthinget mellem alle tre Rigers Raadgivere om en ſtadig og ubrødelig Fred og Forbindelſe mellem Rigerne, og med Kongens og Dronning Margretes Samtykke var man bleven enig om følgende Punkter:

1) De tre Riger ſkulle herefter ſtedſe have een Konge og aldrig mere adſkilles.

2) Efter denne Konges Død ſkal een Konge velges over alle tre Riger, og ikke flere, og det ene Rige ſkal ikke tage eller velge ſig nogen Konge, men Valget ſkal ſkee eendrægtigt af alle tre Riger.

3) Efterlader den ſidſt afdøde Konge flere Sønner, da ſkal kun een af dem velges til Konge over de tre Riger, de øvrige Brødre ſkulde affindes med Forleninger.

4) Dør Kongen barnløs, ſkulle Rigernes Raadgivere og Mend efter bedſte Skjøn og Samvittighed velge hans Efterfølger med ret Samdrægt af alle tre Riger.

5) Alle tre Riger ſkulle forblive i Samdrægt og Kjærlighed, og det ene ej drage ſig fra det andet; hjemſøges det ene af Orlog eller Udlendingers Angreb, da ſkal dette gjelde dem alle, og de ſkulle gjenſidigt hjelpe hinanden.

6) Hvert Rige bliver dog ved ſin ſærſkilte Lov og Ret, og Kon-

  1. Acten er meddeelt hos Huitfeld S. 610 fgg. og efter denne igjen hos Suhm, XIV. S. 406.