Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/428

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
380
Erik af Pomern og Dronning Margrete.


Men denne vigtige Sag var ikke det eneſte, ſom Dronningen her bragte paa det Rene. Hun gjorde ogſaa et forberedende Skridt til at bringe et almindeligt Rigsmøde fra alle tre Riger til Veje for at raadſlaa om Rigernes nærmere Forening, idet hun ſit følgende Beſtemmelſe vedtagen, der indførtes ſom en egen Artikel i den Reces eller Act, der udſtedtes om Mødets Beſlutninger: „Item ſkulle vi, ſaa mange vi ere af Riget i Sverige med fuld Magt, naar vor Herre Kong Erik eller Dronning Margrete os tilſiger og vil, paa hvad Sted, han eller hun vil, møde Rigſens Mend af Danmark og Norge og med dem da overeens vorde paa fornævnte vor Herre Kong Eriks og alt Sveriges Riges Vegne efter førnævnte vor Herres og Frues Raad og Vilje, ſamt efterdi vi alle af disſe tre Riger have een Herre og Konge, ſom er førnævnte vor Herre Kong Erik; og ville og ſkulle vi da derom enes og gjøre dem en ſaadan Forvaring, ſamt igjen tage en ſaadan af dem, at baade fornævnte vor Herre og Frue og vi alle af disſe tre Riger ere forvarede derved i alle Stykker efter førnævnte vor Herres og Frues Raad og Vilje, ſom før er ſagt, og ſkal det da jo ſaa bevares af alle disſe tre Riger, at ikke et af disſe tre Riger ſkal nogen Tid orloge eller prange paa det andet.“ Hermed var allerede Grundtrekkene til den vordende nærmere Forening givne, og Dronningen havde tydeligt tilkjendegivet ſin Henſigt, med det førſte at ſammenkalde alle tre Rigers Raad for at bringe denne Forening iſtand[1].

En ſaadan Fælles-Raadsforſamling blev ogſaa afholdt i Midten af det følgende Aar. Margrete havde tilbragt hele Mellemtiden i Sverige[2], hvor hendes Nærværelſe formodentlig maa have været meſt nødvendig, deels for den nu allerede paabegyndte Refſts Skyld, deels ogſaa

  1. Den hele Act er aftrykt i danſke Paraphraſe hos Huitfeld, S. 600 fgg., derefter igjen hos Hadorph, omſat paa Svenſk, og ſiden, efter Originalen i det danſke Geh. Archiv, fem det heder, men dog nok ſnarere efter en der beroende Afſkrift, hos Suhm, XIV. S. 616—624. Men ved denne Afſkrift og Huitfelds Aftryk er der den ſtore Afvigelſe, at blandt Udſtedernes Navne ſavnes hos Suhm mellem Steen Benedictsſøn og Arvid Benedictsſøn, de fire Herrer Erngiſl Nikolasſøn, Steen Boesſøn, Amund Jonsſøn og Thure Benedictsſøn, der nævnes hos Huitfeld. Udeladelſen ſkyldes maaſkee kun en Uagtſomhed hos Afſkriveren, der let kan have ſprunget fra det ene „Beyntsſon“ til det andet, udeladende hvad der er imellem; men ſkulde virkelig hine Navne ſavnes l den Original, der findes i det danſke Archiv, vilde dette have megen Betydning, da det i ſaa Fald vidnede om, at Hr. Steen Boesſøn og Erngiſl Nikolasſøn m. Fl. ikke have været tilſtede.
  2. Hun var den 1ſte November i Vadſtena (Diariet S. 110), hvor hun vel ogſaa iſær har opholdt ſig: den 13de December i Ljodhuus, hvor allerede Refſtething holdtes (Suhm XIV. S. 391), den 17de Februar 1397 paa Axevall (ſſteds. S. 627).