Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/427

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
379
1396. Vigtige Beſlutninger paa Mødet Nykøping.

af den ſtore Dronnings Foretagender, der give os en ſaa klar Foreſtilling om den overordentlige Indflydelſe, hun maa have vidſt at udøve paa alle dem, med hvilke hun kom i Berørelſe, ſom netop denne Stein. Thi vel havde Stormendene ved hendes Antagelſe til Regentinde givet ſit Tilſagn om, at en ſaadan Stein ſkulde finde Sted, men et andet var dog at tage dem paa Ordet og gjøre dette Tilſagn til Virkelighed. Saa meget ønſkeligere vilde det derfor have været, om vi af ſamtidige Optegnelſer havde kunnet erfare, paa hvad Maade hun gik frem for at faa denne Sag bragt ſaa vel paa mit. Vi kjende nu kun Reſultatet. J September 1396 ſamledes Dronningen og Kongen med Erkebiſkopen, alle Biſkoperne, flere verdslige Raadsherrer, og mange andre Riddere og Svene ſamt nogle Prælater paa et ſtort Rigsmøde i Nykøping, og her blev der den 20de September vedtaget en Rekke af Beſtemmelſer, hvoraf .de fleſte ſigtede til atter at inddrage det Gods under Kronen, ſom var den frakommen, lige ſiden Kong Albrecht allerførſt kom til Sverige, eller overhoved at bringe den Ejendomstilſtand med Henſyn til Jordegodſet tilbage, ſom da fandt Sted. Spørsmaalet om, hvilke Ejendomme der paa ethvert Sted kom ind under denne Stein„ ſkulde afgjøres paa Refſtething, for hvis Afholdelſe endog Tiden beſtemtes, ſaa at det Hele kunde verre afgjort inden et Aars Forløb, dog med Undtagelſe af Finland, for hvilket intet endnu kunde beſtemmes, ſaa lenge Hr. Knut Boesſøn ikke havde underkaſtet ſig. Der blev ogſaa udtrykkeligt beſtemt med Henſyn til denne, at Sagen mellem ham og Kronen ſkulde henſtaa til førſtkommende Pints; indfandt han ſig da ikke og kom til Forliig med Dronningen og Kongen, maatte han finde ſig i, at de Ejendomme, han ſad inde med, tildømtes Kronen eller de Bønder, der før Kong Albrechts Tid havde ejet dem. Der beſtemtes fremdeles, at ethvert Slot, der var bygget, efterat Kong Albrecht kom til Landet, ſkulde nedbrydes, hvis Kongen eller Dronningen ej vilde have det ſtaaende; at de Rigſens Mend af Sverige, Norge og Danmark, ſom i denne Fejde havde miſtet ſit Gods, ſkulde hver komme til ſit igjen med Rette; at Dronningen ſkulde beholde i ſin Levetid med al kongelig Ret førſt hendes egen Morgengave, alt Øſtergøtland, ſamt desforuden Rumblaborg og Jønkøping med tilhørende Lehn, Veſtergøtland med Kind og Mark, Dal, Vermeland og Mo-Hered, ſamt alt hvad der tilhørte Kongedømmet i Skara Biſkopsdømme og Øſtergøtland, Veſteraas By med Nordbohered og Dalarne, Kobberberge og Jærnberge; at ligeledes Hr. Abraham Brodersſøn ſkulde beholde Verend og Finnveden, Hr. Nisſe Svarteſkaaning Mark, og et Par andre Herrer nogle mindre Hereder og Pantelehn paa ſaa lang Tid, ſom Dronningens Brev derpaa angav. Dette ere Hovedomridſene af de Beſtemmelſer, der vedkom den egentlige Refſt.