Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/421

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
373
1390 fgg. Zeni’ernes Ophold paa Færøerne.

gjorde et Gjestebud, hvis Mage i Pragt og Talrighed ingen da levende havde seet paa Island. Storstuen, siges der, var besat med en tredobbelt Rad af anseede Mend fra Ende til Ende, og der blev ikke drukket andet end tydskt Øl og endnu kostbarere Drikkevarer. Om hans Virksomhed paa Island ville vi i det følgende komme til at berette.

Om Skatlandene, og navnligt om Færøerne, iagttage fremdeles vore egne Kilder en næsten fuldkommen Taushed. Derimod have vi andenstedsfra en dunkel Hentydning til ikke uvigtige Begivenheder, som skulle have foregaaet der ved disse Tider, og som tillige er ledsaget af saa mange andre merkelige Omstændigheder, at den her fortjener en nærmere Omtale. I Aaret 1390 udrustede den rige og anseede venetianske Ridder Niccolò Zeno et Fartøj, for at see sig om i Verden og besøge fjerne Lande. Han sejlede gjennnem Strædet og heelt op i Nordhavet, hvor han blev overfaldt af Storm, kom ud af sin Cours og strandede paa en Ø, som han kaldte Frisland, men som man tydeligt nok af flere Omstendigheder kan skjønne var Færøernes Øgruppe. Han frelste Mandskabet og den største Deel af Ladningen, men vilde være kommen i den største Nød, da de nærmeste af Beboerne angreb dem, hvis ikke en mægtig Høvding var kommen til, havde frelst dem og taget dem i sin Tjeneste. Denne Høvdings Navn fordreies i den herom forfattede italienske Beretning til „Zichmni“, hvilket sandsynligviis er en falsk Opfatning af den færøiske Udtale af Navnet Simon, thi et Sagn paa Færøerne omtaler netop en Simon Buessøn, Ætling af Sigmund Brestessøn, der i denne Tid skal have haft Færøerne i Lehn og hersket næsten uafhængigt. Ifølge den italienske Beretning skal denne Zichmni eller Simon Aaret før Niccolo Zenos Ankomst have overvundet den norske Konges Folk og gjort sig uafhængig. Niccolo blev hos ham i lang Tid og fulgte ham paa flere Tog til andre Øer; han sendte endog Bud efter sin Broder Antonio, der ogsaa udrustede et Skib og med dette ankom til „Frisland“ i 1392. Kort efter drog Zichmni med dem begge, Niccolo som Anfører for Flaaden til Hjaltland (fordrejet i Beskrivelsen til „Estland“), som de herjede, men trak sig tilbage, da Kongen af Norge – her menes vistnok Jarlen af Orknø – kom dem i Møde med en overlegen Styrke; dog ødelagdes dennes Skibe i en Storm; imidlertid drog Zichmni til Island, hvor han satte sig fast paa nogle uhørt og efterlod Niccolo med en Besetning. Niccolo gjorde herfra en Reise til Grønland (Engroneland), men døde strax efter Tilbagekomsten til Færøerne. Hans Broder Antonio forblev endnu ti Aar hos Simon og gjorde i Løbet af denne Tid med Høvdingen en Opdagelsesreise til nogle fjerne saakaldte Øer i Vesten, af hvilke man i en, som Beskrivelsen kalder „Estotiland“, tror at gjenkjende Nova Scotia. Her skal Zichmni have anlagt en Coloni. Antonio forblev paa Færøerne