Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/420

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
372
Erik af Pomern og Dronning Margrete.

fra Norge til Island, nemlig den saakaldte Petersbolle. Det strandede ved Krisuviik, men Biskopen og alle de øvrige, der vare ombord, kom dog derfra med Livet; han drog strax til Hole og blev uden Modsigelse antagen, baade af Læge og Lærde. Hertil bidrog maaskee ikke lidet, at den ærverdige, højt ansete Einar Havlidessøn sluttede sig venligt til ham, ligesom ogsaa Biskopen var klog nok til indtil videre at lade ham beholde Officialatet. Dog synes ogsaa Peter selv at have været en dygtig og nidkjær Mand[1]. Einar Havlidessøn døde allerede i det følgende Aar (22de September 1393), 89 Aar gammel, begrædt af alle[2]. Han var uimodsigeligt en af Øens dygtigste og meste fortjente Mend paa den Tid, og blandt hans Fortjenester er dette ikke den ringeste, at han i sin hele Levetid holdt Aarbog over de samtidige Begivenheder, som han oplevede baade paa Island og i Norge. Uden disse Optegnelser, som desverre dog ikke nu haves fuldstendige, vilde vi være i Uvidenhed om mange vigtige Begivenheder. Han skrev tillige sin Ungdoms-Beskytter Biskop Laurentius’s Saga, saaledes som det ovenfor er nævnt[3]. Biskop Michael havde imidlertid ganske frasagt sig Skaalholts Biskopsstol i 1391, og der beskikkedes ham en Efterfølger i Broder Vilkin, Prior ved Predikerklostret i Bergen[4]. Efter nogles Sigende blev han indviet i Rom, efter andres af Erkebiskop Vinalde; formodentlig blev han udnævnt af Paven ved .Provision, men ikke indviet førend efter sin Hjemkomst til Norge[5]. Den Omstendighed, at han var Predikebroder, gjør det højst sandsynligt, at ogsaa han i kort Tid har forestaaet Pønitentiar-Embedet efter Broder Peter. Som Prior for Predikebrødrene i Bergen havde han bygget et Taarn for sit Kloster, og han skal overhoved have været en virksom og nidkjær Mand, hvad ogsaa hans Embedsførelse som Biskop viser. Forresten skal ogsaa han have været dansk[6], skjønt hans Navn snarere synes at vidne om nedertydsk Herkomst. Til Island kom han ikke førend i 1394, og holdt sin første Messe i Skaalholt Korsmessedagen den 14de September, ved hvilken Lejlighed han

  1. Isl. Ann. Udg. S. 352.
  2. Sammesteds S. 356.
  3. See foregaaende Bind, S. 138.
  4. At han havde beklædt dette Embede, sees af den Bemerkning i Isl. Annaler S. 378, hvor hans Dadel 1405 omtales, at han „lod bygge Taarnet ud til Brødrene, da han der var Prior“; Predikerklostret l Bergen kaldtes nemlig i daglig Tale „út til brœðra“ medens Minoriterklostret kaldtes „inn til brœðra“. See Langes Klosterhistorie S. 329, 339.
  5. Islandske Annaler, ved 1391, Udg. S. 350, og ved 1394, Udg. S. 364.
  6. Dette siges af Finn Jonssøn i hans Kirkehistorie II. S. 135, men ingen Hjemmel anføres, og Annalerne nævne intet derom.