Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/420

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
372
Erik af Pomern og Dronning Margrete.

fra Norge til Island, nemlig den ſaakaldte Petersbolle. Det ſtrandede ved Kriſuviik, men Biſkopen og alle de øvrige, der vare ombord, kom dog derfra med Livet; han drog ſtrax til Hole og blev uden Modſigelſe antagen, baade af Læge og Lærde. Hertil bidrog maaſkee ikke lidet, at den ærverdige, højt anſete Einar Havlidesſøn ſluttede ſig venligt til ham, ligeſom ogſaa Biſkopen var klog nok til indtil videre at lade ham beholde Officialatet. Dog ſynes ogſaa Peter ſelv at have været en dygtig og nidkjær Mand[1]. Einar Havlidesſøn døde allerede i det følgende Aar (22de September 1393), 89 Aar gammel, begrædt af alle[2]. Han var uimodſigeligt en af Øens dygtigſte og meſte fortjente Mend paa den Tid, og blandt hans Fortjeneſter er dette ikke den ringeſte, at han i ſin hele Levetid holdt Aarbog over de ſamtidige Begivenheder, ſom han oplevede baade paa Island og i Norge. Uden disſe Optegnelſer, ſom desverre dog ikke nu haves fuldſtendige, vilde vi være i Uvidenhed om mange vigtige Begivenheder. Han ſkrev tillige ſin Ungdoms-Beſkytter Biſkop Laurentius’s Saga, ſaaledes ſom det ovenfor er nævnt[3]. Biſkop Michael havde imidlertid ganſke fraſagt ſig Skaalholts Biſkopsſtol i 1391, og der beſkikkedes ham en Efterfølger i Broder Vilkin, Prior ved Predikerkloſtret i Bergen[4]. Efter nogles Sigende blev han indviet i Rom, efter andres af Erkebiſkop Vinalde; formodentlig blev han udnævnt af Paven ved .Proviſion, men ikke indviet førend efter ſin Hjemkomſt til Norge[5]. Den Omſtendighed, at han var Predikebroder, gjør det højſt ſandſynligt, at ogſaa han i kort Tid har foreſtaaet Pønitentiar-Embedet efter Broder Peter. Som Prior for Predikebrødrene i Bergen havde han bygget et Taarn for ſit Kloſter, og han ſkal overhoved have været en virkſom og nidkjær Mand, hvad ogſaa hans Embedsførelſe ſom Biſkop viſer. Forreſten ſkal ogſaa han have været danſk[6], ſkjønt hans Navn ſnarere ſynes at vidne om nedertydſk Herkomſt. Til Island kom han ikke førend i 1394, og holdt ſin førſte Mesſe i Skaalholt Korsmesſedagen den 14de September, ved hvilken Lejlighed han

  1. Isl. Ann. Udg. S. 352.
  2. Sammeſteds S. 356.
  3. See foregaaende Bind, S. 138.
  4. At han havde beklædt dette Embede, ſees af den Bemerkning i Isl. Annaler S. 378, hvor hans Dadel 1405 omtales, at han „lod bygge Taarnet ud til Brødrene, da han der var Prior“; Predikerkloſtret l Bergen kaldtes nemlig i daglig Tale „út til brœðra“ medens Minoriterkloſtret kaldtes „inn til brœðra“. See Langes Kloſterhiſtorie S. 329, 339.
  5. Islandſke Annaler, ved 1391, Udg. S. 350, og ved 1394, Udg. S. 364.
  6. Dette ſiges af Finn Jonsſøn i hans Kirkehiſtorie II. S. 135, men ingen Hjemmel anføres, og Annalerne nævne intet derom.