Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/419

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
371
1391—1394. Biſkopsſkifter paa Island.

under ſamme Scepter ſom Norge[1]. De anſaaes fremdeles ſom Udlendinger. Men vi ville ſee, at denne ufornuftige Handelspolitik tilſidſt netop havde de Følger, at.engelſke og andre foretagelſeslyſtne Fremmede, lokkede af den ſtore Fordeel, ſom Landets Afſperring aabnede dem, begyndte en Snighandel, ſom altfor meget underſtøttedes af de Indſødte ſelv, til fat det kunde lykkes Autoriteterne at forebygge den.

Vi have tidligere viiſt, at Hirdſtjoren paa denne Tid var Vigfuus Ivarsſøn, og Lagmend fra 1387 Narve Sveinsſøn og Ravn Bjørnsſøn. Da Ravn var omkommen ved Ulykken i Langelid, beſkikkede Hirdſtjoren hans Svigerfader Thorſtein Eyjulfsſøn endnu engang til Lagmand, og dette Embede beklædte han lige til ſin Død, henimod 1402. Denne Thorſtein Eyjulfsſøn maa nu have været en meget bedaget Mand, da han allerede i 1358 blev Sysſelmand, og kort derpaa Lagmand, ſom tidligere af os berettet[2]. Biſkoperne paa Island i 1389, da Erik blev tagen til Konge i Norge, var Michael i Skaalholt og den gamle Jon Skalle paa Hole, ſom vi ovenfor have ſeet (ſ. S. 252). Men Michael var allerede i 1388 dragen til Danmark, hvorfra han i 1390 beſkikkede Thorſtein Snorresſøn, Abbed i Helgafell, til Official i ſit Sted. Biſkop Jon døde den 24de Auguſt 1391. Men imidlertid maa man ved Paveſtolen have faaet en falſk Underretning om, at han allerede tidligere ſkulde være død, thi i Begyndelſen af April 1391, medens Jon endnu levede, beſkikkede Paven ved Proviſion en Efterfølger, „da han“, ſom det heder, „havde faaet ſikker Efterretning om, at Jon var afgaaet ved Døden“[3]. Denne Efterfølger var atter en Predikebroder og pavelig Poenitentiarius, ſamt danſk af Fødſel, nemlig Broder Peter Nikolasſøn, der formodentlig havde fulgt Michael i Pønitentiar-Embedet. Den gamle Einar Havlidesſøn forvaltede imidlertid Biſkopsſtolen ſom Official. Den nye Biſkop ankom om Høſten 1392, med en Deel danſke Preſter og Tjenere i ſit Følge, paa det eneſte Skib, ſom da gik

  1. Dette ſees af den islandſke Almues Skrivelſe til Kong Erik af 1431 (Safn til S. Ísl. II. 175), hvor det blandt andet heder, at de paa Althinget „ſagde de Danſke ud af Landet“, ligeſaavel de ſom de engelſke og tydſke. Naar dette kunde ſkee i 1431, maa det end mere have været Tilfeldet 40 Aar tidligere.
  2. See o. foreg. B. S. 919, 926.
  3. Brev fra Curiens Camerarier af 6te April 1391, Dipl. N. VI. 333. Isl. Ann. Udg. S. 348. Enkelte; Annalhaandſkrifter henføre ogſaa Jons Død til 1389 eller 1390, og var det ikke fordi Annalerne udtrykkeligt ſige, at Eftermanden Broder Peter beſkikkedes, medens Jon endnu levede, og vi med Vished vidſte, at denne Beſkikkelſe ſkete i April 1391, kunde vi være friſtede til at antage, at Dødsfaldet ſkete 1390; thi det er dog beſynderligt, at Brevet af 6te April 1391 udtrykkeligt paaberaaber ſig den indløbne „ſikkre Efterretning“ om Jons Død. Skulde Annalerne ſaaledes dog have fejlet?