Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/416

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
368
Erik af Pomern og Dronning Margrete.


Der ſkal i Aarene 1391 og 1392 atter have været en ſmitſom Sygdom og Mandedød i Norge, ſaavel i det nordlige, ſom i Viken. Vore egne Brevſkaber melde intet derom, og det er endog vanſkeligt efter disſe at paapege nogen bekjendt Mand, der kunde være bortrykket af Sygdommen, med mindre det ſkulde være Haakon Jonsſøn og Haakon Stumpe, hvis Død falde netop i 1392. Derimod opregne de islandſke Annaler over 50 Islendinger, ſom ved denne Lejlighed døde i Norge, og føje til, at der foruden dem var mange andre, baade islandſke og norſke, ſamt at Sotten ophørte „efter Juul“[1], uden at man dog kan ſee, om der hermed menes Julen 1391—1392, eller den følgende. Under disſe Omſtændigheder vidner det forreſten om Behjertethed hos Dronningen, at hun juſt paa den Tid, da Sotten endnu raſede, eller i alle Fald kun for ganſke lidt ſiden havde ophørt, vovede ſig op til Norge; men paa den anden Side kan man ogſaa deraf ſlutte, hvor paatrengende nødvendig denne Reiſe var for hende.

Paa Island var der i denne Tid et langt mere bevæget Liv, end her i Norge. Den meſt fremragende Perſonlighed var den oftere omtalte Høvding Bjørn Einarsſøn i Vatnsfjord. Det Løfte, han paa ſin ufrivillige Reiſe til Grønland havde aflagt, at gjøre en Pilegrimsreiſe til det hellige Land (ſ. o. S. 248), udførte han førſt ſenere, men derimod drog han til Rom for at nyde godt af Jubilæet i 1390, og kom tilbage derfra i 1391. Med ſin Huſtru Solveig havde han to Børn, Thorleif og Chriſtine. Den førſte, en haabefuld ung Mand, ſkulde om Vinteren 1391—92 drage til Eyjaforden for at holde Bryllup, men Skibet kantrede ude paa Fjorden, og han omkom med alle Folkene. Efterretningen herom gjorde ſaa ſterkt Indtryk paa hans Syſter, der i lengere Tid havde været ſvag og ſengeliggende, at hun ſtrax ſtod op og blev friſk. Faderen bortgiftede hende derpaa til den anſeede Jon Guthormsſøn, Broder af Loft Guthormsſøn, kaldet den megtige, paa Madrevalle, om hvem der i det følgende vil blive Tale[2]. Bryllupet ſtod med megen Stads i Vatnsfjord omkring den 14de October 1392. Hirdſtjoren, Vigfuus Jonsſøn, og mange andre anſeede Mend vare Gjeſter, og det var her, at Hirdſtjoren, ſom vi have ſeet, benyttede ſig af Lejligheden til at komme frem med Dronningens Brev om Krigsſtyr, og overtalte Stormendene til at gaa ind paa Fordringen. J det følgende Aar kom Bjørn i Uenighed med en anden megtig Høvding i Veſtfjordene, Thord Sigmundsſøn, der havde været ſammen med ham paa Romerferden. Aarſagen angives ikke; man veed kun, at Striden an-

  1. Isl. Annaler, Udg. S. 350. 354.
  2. Espolins Íslands árbœkr I. S. 113. 114.