Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/413

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
365
1392. Raadsmøde i Oslo.

og ſaaledes neppe mere end halv Almenning ifølge de gjeldende Beſtemmelſer kunde opbydes. Mens foruden dette er det ikke ſaa uſandſynligt, at Raadet har vedtaget at give Dronningen et overordentligt Krigsſtyr. Hermed ſtaar maaſkee en Omſtændighed i Forbindelſe, der omtales i et Par Brevſkaber, men formedelſt Mangel paa nærmere Oplysninger ikke tilfredsſtillende lader ſig forklare. Mod Udgangen af Aaret 1393 klagede Provſten ved Mariekirken i Oslo og hans Chorsbrødre over, at Indbyggerne af ſøndre Gudbrandsdalen nu ikke vilde udrede Visøren ſaa fuldſtendigt ſom før, henholdende ſig til nogle Privilegier, ſom de paaſtod at have. Men i den Anledning tilſkrev Biſkop Eyſtein og Agmund Bolt dem (i Egenſkab af Hirdſtjorer og Fehirder?) fra Oslo den 6te Februar 1394 og foreſtillede dem, at da de hidtil ikke havde benyttet disſe foregivne Privilegier, og desuden Dronningen, der nu var Rigets Styrerſke, ikke havde ſtadfeſtet dem, gjorde de fornuftigſt i at udrede Visøren ſom før, idetmindſte indtil Dronningen igjen kom til Riget og da ſelv kunde afgjøre, hvorvidt hun vilde bekræfte Privilegierne eller ej. Ti Dage efter udferdigedes der endog i Kong Eriks Navn, man erfarer ikke af hvem, fra Akershuus en alvorligere Skrivelſe om denne Sag til ſamme Almue; Provſten og hans Chorsbrødre, heder det her, havde klaget over deres Vægring, og dette havde forundret Kongen ſaa meget mere, ſom denne Almue hidtil havde haft det Ord, at ingen anden ſaa vel havde efterkommet ſin Skyldighed til Kongedømmet; Kongen befalede dem derfor at udrede Visøren ligeſaa fuldſtendigt ſom før, og indſtevnte de Gjenſtridige til at møde for ham ſelv eller Raadet og Lagmanden i Oslo paa en af de tre Syknedage efter førſtkommende St. Hansdag for der at ſtande til Rette. Dette Stevningsbrev blev ſtrax ſendt afſted og læſt paa hver Thingſtevne i ſøndre Gudbrandsdalen, og dette, ſaavelſom hiint venſkabelige Raad fra Biſkop Eyſtein og Agmund Bolt, havde til Følge, at de Gjenſtridige ſtrax gav efter; Froons Almue gjorde Begyndelſen den 9de Februar, og ſidenefter de øvrige Almuer, paa Thingſtevne efter Thingſtevne. Nu ſkulde det vel næſten ſynes, ſom om denne Visøre ſnarere kom Mariekirken, end Kronen til Gode, og at den ſaaledes allerede tidligere havde været tilſtaaet hiin begunſtigede Kirke, thi det ſees ikke rettere, end at Provſt Arne, idet han klagede, her ej optraadte i Egenſkab af Cantſler, men kun ſom hiin Kirkes Formand. Spørgsmaalet maa lades uafgjort, da intet nærmere meddeles om denne Sag[1].

Men paa det nysomtalte Raadsmøde, ſom Dronningen holdt i April 1392, blev der ogſaa vedtaget en egen Retterbod eller Samling

  1. Dipl. N. 539. IV. 628. 630.