og saaledes neppe mere end halv Almenning ifølge de gjeldende Bestemmelser kunde opbydes. Mens foruden dette er det ikke saa usandsynligt, at Raadet har vedtaget at give Dronningen et overordentligt Krigsstyr. Hermed staar maaskee en Omstændighed i Forbindelse, der omtales i et Par Brevskaber, men formedelst Mangel paa nærmere Oplysninger ikke tilfredsstillende lader sig forklare. Mod Udgangen af Aaret 1393 klagede Provsten ved Mariekirken i Oslo og hans Chorsbrødre over, at Indbyggerne af søndre Gudbrandsdalen nu ikke vilde udrede Visøren saa fuldstendigt som før, henholdende sig til nogle Privilegier, som de paastod at have. Men i den Anledning tilskrev Biskop Eystein og Agmund Bolt dem (i Egenskab af Hirdstjorer og Fehirder?) fra Oslo den 6te Februar 1394 og forestillede dem, at da de hidtil ikke havde benyttet disse foregivne Privilegier, og desuden Dronningen, der nu var Rigets Styrerske, ikke havde stadfestet dem, gjorde de fornuftigst i at udrede Visøren som før, idetmindste indtil Dronningen igjen kom til Riget og da selv kunde afgjøre, hvorvidt hun vilde bekræfte Privilegierne eller ej. Ti Dage efter udferdigedes der endog i Kong Eriks Navn, man erfarer ikke af hvem, fra Akershuus en alvorligere Skrivelse om denne Sag til samme Almue; Provsten og hans Chorsbrødre, heder det her, havde klaget over deres Vægring, og dette havde forundret Kongen saa meget mere, som denne Almue hidtil havde haft det Ord, at ingen anden saa vel havde efterkommet sin Skyldighed til Kongedømmet; Kongen befalede dem derfor at udrede Visøren ligesaa fuldstendigt som før, og indstevnte de Gjenstridige til at møde for ham selv eller Raadet og Lagmanden i Oslo paa en af de tre Syknedage efter førstkommende St. Hansdag for der at stande til Rette. Dette Stevningsbrev blev strax sendt afsted og læst paa hver Thingstevne i søndre Gudbrandsdalen, og dette, saavelsom hiint venskabelige Raad fra Biskop Eystein og Agmund Bolt, havde til Følge, at de Gjenstridige strax gav efter; Froons Almue gjorde Begyndelsen den 9de Februar, og sidenefter de øvrige Almuer, paa Thingstevne efter Thingstevne. Nu skulde det vel næsten synes, som om denne Visøre snarere kom Mariekirken, end Kronen til Gode, og at den saaledes allerede tidligere havde været tilstaaet hiin begunstigede Kirke, thi det sees ikke rettere, end at Provst Arne, idet han klagede, her ej optraadte i Egenskab af Cantsler, men kun som hiin Kirkes Formand. Spørgsmaalet maa lades uafgjort, da intet nærmere meddeles om denne Sag[1].
Men paa det nysomtalte Raadsmøde, som Dronningen holdt i April 1392, blev der ogsaa vedtaget en egen Retterbod eller Samling
- ↑ Dipl. N. 539. IV. 628. 630.
