Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/412

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
364
Erik af Pomern og Dronning Margrete.

tjente og ved ſin virkelige Troſkab mod Kongehuſet hederverdige Hr. Erik Ketilsſøn, Marſk, Sejerherren ved Falkøping, i ſin Tid Medlem ogſaa af Norges Riges Raad, og Indehaver af flere Forleninger i Norge. Han blev begraven i Vadſtena ſtrax efter den 21de September, og da blev ogſaa hans tidligere afdøde Huſtru Fru Ingerid Magnusdatters Liig flyttet did[1]. Endnu ved ſin Død havde han endeel Beſiddelſer i Ranrikes Sysſel, hvoraf noget tilfaldt det kongelige Capell, St. Michaels-Kirken i Tunsberg, eller maaſkee egentlig hevdedes for det af Kongedømmet. Til Bru Kirke i hiin Sysſel havde han med ſin Huſtrus Samtykke givet Gaarden Bru ſammeſteds, 3 Mk. Bool, paa den Betingelſe, at der hver Uge ſkulde læſes en Mesſe for dem[2].

Vi have allerede ſeet, at Dronningen efter Rigsmødet i Oslo 1388 kun ſjeldent gjeſtede Norge, naar man ikke hertil regner de Tider, da hun opholdt ſig paa Baagahuus, hvilket formodentligt indtraf temmelig ofte, men her ej kan komme ſynderlig i Betragtning, hvor der er Tale om at optrede i Hjertet af Landet, og i Spidſen for Regjeringen. De ſvenſke Anliggender og Krigen optog hende næſten udelukkende, og ſaaledes maatte hun den meſte Tid opholde ſig enten i Sverige, eller ej langt derfra. Derfor ſee vi ogſaa, hvorledes iſær det veſtlige Skaane blev etſlags Middelpunct for alle tre Riger, hvor Raadsmøder holdtes og felles Anliggender afgjordes. Man kan ej med Beſtemthed paaviſe, at Dronningen ſiden hiint Mødet 1388 var i Oslo og perſonligt beſkjeftigede ſig med Regjerings-Anliggender, førend i April 1392, da hun her holdt det ovenfor berørte ſtørre Raadsmøde, ved hvilket Erkebiſkopen, Biſkop Jakob af Bergen, Biſkop Eyſtein af Oslo, Biſkop Sigurd af Hamar, Titulærbiſkopen Hallgeir, der nu kaldte ſig Biſkop af Færøerne, Gaute Eriksſøn, Jon Martinsſøn, Otte Rømer, Benedict Nikolasſøn, Alf Haraldsſøn, Agmund Bergthorsſøn, Brynjulf Jonsſøn, Jon Darre, Haakon Stumpe, Jappe Faſtulfsſøn, Nikolas Galle, Finn Gyrdsſøn og Herleik Aasulfsſøn nævnes ſom tilſtedeværende. Hovedøjemedet med dette Raadsmøde var viſtnok at anholde om Hjelp til Krigen, thi det var ſtrax derefter, at der, ſaaledes ſom det allerede ovenfor er berettet, ſendtes Brev til Island med hiin Anmodning om overordentligt Bidrag, der førſt mødte ſaa megen Modſtand. Heraf ſkulde man maaſkee kunne ſlutte, at noget lignende har været vedtaget for Norges Vedkommende, iſær da vi have ſeet, at der, i Kongens Navn udgik Opbud af fuld Almenning, en Foranſtaltning, hvortil nok Raadets Samtykke kunde ſynes nødvendigt, da Vitaliebrødrenes Angreb paa Bergen endnu ikke havde fundet Sted,

  1. Vadſtena-Diariet, S. 109.
  2. Biſkop Eyſteins Regiſter, fol. 7, fol. 171. Dipl. N. IV. 673.