Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/410

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
362
Erik af Pomern og Dronning Margrete.

Dødsseng, at han ingen lovlige Arvinger havde uden Hafthorssønnerne; og havde allerede ved et tidligere Gavebrev bestemt, at hans Hustru Fru Katharina Knutsdatter skulde have Eidsa og Tolga, ligesom hun ogsaa beholdt Hovedgaarden Hestebø efter ham. Dog var der ogsaa en Thore Uspakssøn, kaldet Køgr, som var ham saa nær beslegtet, at han vilde have været hans retmessige Arving, naar hans Fader kun havde været egtefødt, og han gjorde flere Aar derefter denne Ret saa eftertrykkelig gjeldende, at han virkelig fik sig Arven tildømt; men hvorledes dette hans Slegtskabsforhold til Drottseten har været beskaffent, kan ikke sees[1]. Fru Katharina blev,i som det synes, fremdeles boende paa sine Gaarde i Norge, idet hun dog af og til besøgte Dronningen eller sine Venner og Frænder i Sverige; i September 1396, paa samme Tid som Dronningen opholdt sig i Sverige i Anledning af Kong Eriks Valg m. m., som det nedenfor vil blive omhandlet, var hun saaledes i Vadstena og bekræftede der som Medlem af St. Birgittes Familie alle de Gaver, som denne selv, der var hendes Modermoder, hendes Moderbroder Hr. Byrge Ulfsføn, hendes Modersystre Fru Katharina Ulfsdatter og Fru Cecilie Ulfsdatter, hendes Halvbroder Hr. Peder Ribbing, og hendes Syster Ingegerd Knutsdatter (nu Abbedisse) havde skjenket til Klostret[2]. Senere ville vi see, hvorledes Dronningen ved Kong Eriks Giftermaal lod hende hente fra Norge og udnævnte hende til den unge Dronnings Hovmesterinde, i hvilken Egenskab hun kort efter døde[3].

Om Haakon Jonssøns Død i 1392 som ovenfor viist veed man kun, at den faldt mellem 4de Februar og 23de September 1392. Børn synes han ej at have efterladt. Hans Enke Hustru Margrete Eilivsdatter overlevede ham i mange Aar. Hun maa kort efter Haakons Død have giftet sig med en Mand, der var Ridder, siden hun faa Aar efter kaldes „Fru Margrete“; men ogsaa efter dette Giftermaal var hun Enke allerede i 1396, og egtede kort efter sin tredie Mand, Tydskeren Tideke Wüstenacker eller Westenacker (Navnet skrives forskjelligt), øjensynligt til megen Ergrelse for sine megtige Frænder[4]. Man maa antage, at Haakon Jonssøns Fader, Hr. Jon Hafthorssøn, ikke oplevede Sønnens Død; men at han var død noget før, skjønt vi have seet, at han endnu levede i 1388. Moderen Fru

  1. See herom især N. Samll. III. S, 590–562. Jevnfør Dipl. N. I. 640. II. 674, 875. I. 493, 619, 620.
  2. Brev i det svenske Rigsarchiv.
  3. Abbedisse Margretes Chronicon om St. Birgitte, ved Rietz, S. 205. Hun døde i 1407, og blev begraven ved Vadstena, see Vadstena-Diariet, i Scr. r. Sv. I. S. 124.
  4. See ovenfor S. 154.