Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/410

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
362
Erik af Pomern og Dronning Margrete.

Dødsſeng, at han ingen lovlige Arvinger havde uden Hafthorsſønnerne; og havde allerede ved et tidligere Gavebrev beſtemt, at hans Huſtru Fru Katharina Knutsdatter ſkulde have Eidſa og Tolga, ligeſom hun ogſaa beholdt Hovedgaarden Heſtebø efter ham. Dog var der ogſaa en Thore Uſpaksſøn, kaldet Køgr, ſom var ham ſaa nær beſlegtet, at han vilde have været hans retmesſige Arving, naar hans Fader kun havde været egtefødt, og han gjorde flere Aar derefter denne Ret ſaa eftertrykkelig gjeldende, at han virkelig fik ſig Arven tildømt; men hvorledes dette hans Slegtſkabsforhold til Drottſeten har været beſkaffent, kan ikke ſees[1]. Fru Katharina blev,i ſom det ſynes, fremdeles boende paa ſine Gaarde i Norge, idet hun dog af og til beſøgte Dronningen eller ſine Venner og Frænder i Sverige; i September 1396, paa ſamme Tid ſom Dronningen opholdt ſig i Sverige i Anledning af Kong Eriks Valg m. m., ſom det nedenfor vil blive omhandlet, var hun ſaaledes i Vadſtena og bekræftede der ſom Medlem af St. Birgittes Familie alle de Gaver, ſom denne ſelv, der var hendes Modermoder, hendes Moderbroder Hr. Byrge Ulfsføn, hendes Moderſyſtre Fru Katharina Ulfsdatter og Fru Cecilie Ulfsdatter, hendes Halvbroder Hr. Peder Ribbing, og hendes Syſter Ingegerd Knutsdatter (nu Abbedisſe) havde ſkjenket til Kloſtret[2]. Senere ville vi ſee, hvorledes Dronningen ved Kong Eriks Giftermaal lod hende hente fra Norge og udnævnte hende til den unge Dronnings Hovmeſterinde, i hvilken Egenſkab hun kort efter døde[3].

Om Haakon Jonsſøns Død i 1392 ſom ovenfor viiſt veed man kun, at den faldt mellem 4de Februar og 23de September 1392. Børn ſynes han ej at have efterladt. Hans Enke Huſtru Margrete Eilivsdatter overlevede ham i mange Aar. Hun maa kort efter Haakons Død have giftet ſig med en Mand, der var Ridder, ſiden hun faa Aar efter kaldes „Fru Margrete“; men ogſaa efter dette Giftermaal var hun Enke allerede i 1396, og egtede kort efter ſin tredie Mand, Tydſkeren Tideke Wüſtenacker eller Weſtenacker (Navnet ſkrives forſkjelligt), øjenſynligt til megen Ergrelſe for ſine megtige Frænder[4]. Man maa antage, at Haakon Jonsſøns Fader, Hr. Jon Hafthorsſøn, ikke oplevede Sønnens Død; men at han var død noget før, ſkjønt vi have ſeet, at han endnu levede i 1388. Moderen Fru

  1. See herom iſær N. Samll. III. S, 590—562. Jevnfør Dipl. N. I. 640. II. 674, 875. I. 493, 619, 620.
  2. Brev i det ſvenſke Rigsarchiv.
  3. Abbedisſe Margretes Chronicon om St. Birgitte, ved Rietz, S. 205. Hun døde i 1407, og blev begraven ved Vadſtena, ſee Vadſtena-Diariet, i Scr. r. Sv. I. S. 124.
  4. See ovenfor S. 154.