Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/41

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
XXXIII


Hans Afhandlinger om Skandinavismen ere baade mange, omfangsrige og mærkelige. Nærmeſt fremkaldtes de af den danſk-tydſke Strid, der fremdeles ſtaar paa Dagsordenen. De førſte og vigtigſte indrykkedes i Morgenbladet 1849, men aftryktes ſiden ſom tvende ſærſkilte Brochurer (den ene baade her og i Kjøbenhavn). Saavel i Norge ſom i Danmark og Tydſkland fremkaldte de megen Opmærkſomhed og endog ſærſkilte Modſkrifter af nuværende Lektor ved Univerſitetet L. K. Daa og af J. J. A. Worſaae i Kjøbenhavn, foruden en kritiſk Drøftelſe af den verdensberømte Jacob Grimm. Yderligere behandlede Munch ſamme Emne i Norſkt Maanedsſkrift (B. 2) i en Artikel „om Skandinavismen i dens nyeſte Skikkelſe og fornemmelig i Forhold til den ſvenſk-norſke Union“, hvilken ogſaa overſattes paa Tydſk (Hamburg 185’7). I den mellemliggende Tid havde hans Anſkuelſer om Skandinavismen i det Enkelte ændret ſig, men de vare ligeſaalidt nu ſom tidligere egnede til at ſkaffe ham enthuſiaſtiſke „Skandinavers“ Yndeſt og Bevaagenhed, og endnu ved hans Død kunde man bag velvillige Ord ſkimte Partiets indædte Nag.

Paa ſamme Tid ſom Munch i Egenſkab af Morgenbladets Medarbeider deeltog i Udredningen af Tidens forviklede politiſke Spørgsmaal paa Baſis af den hiſtoriſk-ethnographiſke Forſkning, ſøgte han gjennem ſærſkilte Tidsſkrifter at give Almeenheden en i ſamme Retning orienterende eller almindelig belærende Lekture. Allerede i 1849 begyndte han at udgive et Maanedsſkrift med Titelen „Almeenlæsning,“ beſtaaende af længere, deels originale, deels overſatte populære Afhandlinger. Dette Tidsſkrift ſtandſede med 1ſte Bind; men i 1855 optog han Planen paany i „Norſkt Maanedsſkrift,“ hvoraf der ialt udkom 6 Bind. Det var imidlertid kun i de førſte Bind af dette Tidsſkrift, Munch ved originale Bidrag eller paa anden Maade tog aktiv Deel; thi fra ſin Afreiſe til Rom lød han det ganſke ſkjøtte ſig ſelv og laante kun Foretagendet ſit Navn. Endnu efterat Maanedsſkriftet var gaaet ind, deeltog han, efter Hjemkomſten fra Rom, nogen Tid i et lignende Tidsſkrift, dog med en mere æſthetiſk Tendents, nemlig „For Hjemmet“, hvilket hans Fætter Digteren A. Munch i 1861 havde paabegyndt; dog leverede han deri intetſomhelſt originalt Bidrag af Betydenhed.

Overſkue vi nu hele Munchs Forfatterſkab, i dets forſkjellige Retninger og mangfoldige Forgreninger, da er den førſte Mærkelighed, ſom derved ſpringer i Øinene, en umaadelig, næſten ubegribelig Produktivitet. Man har udregnet, hvor mange Vers Lope de Vega, Verdens frugtbareſte Poet, ialt har ſkrevet, og derved faaet ud et forbauſende Tal. Men vilde man paa lignende Maade, ved en Udreg-