Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/40

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
XXXII

offentlig Underſtøttelſe af 600 Spd., at udarbeide et ſtørre Generalkart over Norge i Middelalderen; dog heller ikke dette var færdigt ved hans Død, men dog nok kommen ſaavidt, at det forhaabentlig vil kunne fuldføres og udgives.

Ved Siden af ſit videnſkabelige eller lærde Forfatterſkab har ogſaa Munch, indenfor den periodiſke Presſe, udfoldet en ikke ringe Virkſomhed, beregnet deels paa at fremme Almeenoplysning, deels paa at klare enkelte af Tidens Spørgsmaal, hvorom hans Kundſkaber og Studier maatte give ham Ret til at have en grundet Formening. I omtrent 10 Aar (fra 1847 af) var han faſt Medarbeider i Morgenbladet, og under Storthingene i 1851 og 54 røgtede han dets Hovedredaktion. Hørende til Grundlæggerne af „Vidar“ og den Kreds af talentfulde Mænd, ſom ved Udgivelſen af „den Conſtitutionelle“ ſøgte at danne en Modvægt mod Morgenbladets ultra-demokratiſke Beſtræbelſe, havde Munch allerede tidlig ſtillet ſig i afgjort Oppoſition til dette Blad og de Ideer, det dengang forfægtede. Hans Indtræden deri blev derfor af Mange betragtet ſom politiſk Svaghed og Holdningsløshed, eller ialfald ſom et Offer, den kun lidet politiſk anlagte Forfatter bragte for ſin økonomiſke Exiſtence. Viſt er det ogſaa, at hvor meget end Munch ved ſit Navn og ſit Kundſkabsforraad mægtede at give et Blad Anſeelſe og Værdighed, var han kun lidet ſkikket ſom politiſk Leder. Han manglede, for at vi ſkulle bruge et drøit Udtryk, denne blinde Hengivelſe i et Partis Interesſe, ſom kan fægte ſelv en abſurd Sag ud med Skin af Værdighed og Overbeviisning. Men een Fortjeneſte troede han dog at kunne tilegne ſig ſom Journaliſt, og det var den: ved ſit Exempel og ſin Virken at have bidraget til at bringe en mere dannet og human Tone ind i vor offentlige Diskusſion. Men ſelv i denne Beſtræbelſe maatte han tildeels føle ſig bunden ved Bladets Fortid og Traditioner og ſaaledes ofte gaae paa Akkord med Omſtændighedernes mangehaande Krav og Paavirkningen. I ſit journaliſtiſke Forfatterſkab indſkrænkede han ſig hovedſagelig til hvad man kunde kalde de mere videnſkabelige Dagsſpørgsmaal, hvori han ved ſine Kundſkaber og Interesſer kaldtes til at optræde ſom Opmand: ſaaledes Sprogſagen og Skandinavismen med de danſk-tydſke Stridigheder. De mange ſkjæve og forvirrede Begreber i Sprogſagen ſøgte han at klare gjennem en Række, iſær mod Overlærer Knudſen rettede polemiſke Artikler; men under Stridens Hede kom han ogſaa til at opſtille Principer, der i Konſekventſens Medfør nødte ham ſelv til efterhaanden at gjøre Brud paa ſin tidligere fulgte Skrivemaade og foretage øieblikkelige orthographiſke Ændringer, ſom hverken i hans egne eller Andres Skrifter ſenere have faaet Hævd.