melse er den Udrustning, hvormed Professor Munch var gaaet til dette Arbeide, som han da og, midt under mangehaande andre literære Sysler, fuldendte i et Tidsrum, som for andre neppe vilde forslaaet til en enkelt Afdelings nogenlunde forsvarlige Behandling“. (Chr. Lange i Norsk Tidsskrift for 1849). I dette Skrift viste sig Vigtigheden af de af Forfatteren udgivne geistlige Jordebøger, da disse have afgivet et væsentligt Materiale, navnlig med Hensyn til Inddelingen.
Endog en større Beskrivelse over Fædrelandet, i Udførlighed nærmest svarende til Kraft’s store Arbeide, men udført efter en forandret, mere overskuelig Plan, hørte i Munchs sidste Aar med til hans fremtidige Forfatter-Forsætter; ialfald talte han endnu kort før sin Død om Trangen til et saadant Arbeide og om sin store Lyst til med Tiden at forsøge derpaa. Hvem vil og kan optage Planen og give os et Værk, der ikke blot for vor Tid vorder hvad J. Kraft’s var for sin, men som ved Stoffets hensigtsmæssigere Ordning og ved fornødne artistiske Bilag (Karter og Afbildninger) kunde blive for Norge, hvad J. P. Trap’s „statistisk-topographiske“ Beskrivelse nu er for Danmark? – En kortfattet Skildring af Norge i dets physiske, sociale og politiske Forhold leverede han i den nævnte Artikel i „Die Gegenwart“ (B. 11), hvilket Hefteskrift Brockhaus i Leipzig udgav som et Supplement til de ældre Oplag af hans Konversations-Lexicon og Forarbeider for en ny Udgave.
Foruden et Par Skolekarter over Fædrelandet samt Keilhaus „erster Versuch einer geognostischen Karte von Norwegen“ (i „Gæa Norvegica“,) leverede Munch et fuldstændigt Generalkart over Norge bestaaende af 4 Plader, nemlig 2 for den sydlige og 2 for den nordlige Deel. I Anledning af Kartet over „det sydlige Norge“, der udkom 1845 og først i 1857 blev efterfulgt af den nordlige Deel, erklærede en kyndig Anmelder (nuværende Statsraad Wergeland), at dets Konstruktion var udført med „en til det Yderste gaaende Detail ikke alene i den Deel af Landet, hvorover nøiagtige Detailkarter haves, men ogsaa i den mindre bekjendte Deel af Landet“. Af Kartets sydlige Deel, der saavel hvad Fuldstændighed som Nøiagtighed angaar er anerkjendt for det bedste Norges-Kart der haves, vil udkomme en ny, forbedret og ved en sparsommere Beskrivning tydeliggjort Udgave, hvormed Munch strax før sin sidste Afreise til Rom var bleven færdig[1]. Ifølge Storthingets Beslutning i 1860 overdroges det ogsaa Munch, med en
- ↑ Det store Norges-Kart af Munch, hvorpaa Kapitain Prahl i Bergen for mange Aar siden indbød til Subskription, var saavidt vides ikke fuldfærdigt fra Forfatterens Haand og vil da formodentlig heller ikke udkomme.
