Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/38

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
XXX

paa Munch ſom den, der havde ſveget en engelſk Gentlemans Tillid og endog ødelagt hans hele, med ſtor Bekoſtning gjorte Opdagelſe. (!) For et Øieblik lykkedes det ogſaa at trække Farrer ind i denne bornerede Opfatning. Men da den fulde Sammenhæng blev ham bekjendt, maatte han ſtrax indſee, at Munch i videnſkabelig Henſeende her ſom altid var en fuldſtændig „Gentleman“. Den Afhandling af Steinsnæs-Indſkrifterne, ſom Munch meddeelte, optog da ogſaa Farrer i ſit derom ſenere udgivne, prægtigt udſtyrede og blot for privat Diſtribution beſtemte Værk, hvori den viſtnok kan ſiges at danne den egentlige Kjærne. Og det var ſaa langt fra, at Hr. Farrer fremdeles anſaa ſig for „mindre gentlemansmæsſig behandlet“ af Munch, at han med al Forbindtlighed ſendte denne ſit Skrift, vedblev at korreſpondere med ham, og paa Foranledning fra Munchs Side endog lod ſig forlyde til ham med, at St. Olafs-Ordenen ikke vilde være ham ukjærkommen, hvilken da ogſaa Munch ſkaffede ham. Vi have her med Forſæt dvælet ved denne i og for ſig ubetydelige Sag, fordi den nærgaaende Maade, hvorpaa Munch derunder behandledes, virkelig ærgrede ham, og det ſaameget mere, ſom han godt ſkjønnede, at der bag det Hele ſtak lærd Laugs-Jaluſi, i Forening med politiſk Animoſitet fra vedkommende forreſten i Sagen ganſke uindviede danſke Journaliſters Side. Han leverede da ogſaa Tilſvar til disſe Angreb baade i Nyhedsbladet og Aftenbladet.

Ligeſom Munch nærmeſt i hiſtoriſkt Øiemed kom til at beſkjæftige ſig med det ſammenlignende Sprogſtudium, ſaaledes bragtes han i ſamme Øiemed ind paa Underſøgelſer angaaende vor gamle og dermed Landets Geographi i det Hele. Frugter heraf blev blandt Andet en udførlig „Hiſtoriſk-geographiſk Beſkrivelſe over Norge (Noregsveldi) i Middelalderen“ (Moſs 1849), en omfattende Afhandling „om Nordens, iſær Norges Bebyggelſe af vore Forfædre, belyſt fornemmelig ved Underſøgelſe af geographiſke Forholde, Stedsnavne og andre topographiſk-lingviſtiſke Data“ (Oldnord. Annaler for 1846), „Geographiſke Oplysninger om de i Sagaerne forekommende ſkotſke og irſke Stedsnavne“ (Annalerne 1852, fortſat i Aargangen 1857), og desuden flere Bidrag til at beſtemme Norges Grændſer, ſamt endelig forſkjellige Karter over Fædrelandet. Ved Beſkrivelſen over „Noregsveldi“ har Forf. afhjulpet „et Savn, ſom for alle dem, der enten til Belærelſe eller Underholdning beſkjæftige ſig med vort Fædrelands ældre Hiſtorie, maa have været mere eller mindre føleligt: Savnet af en fuldſtændig Haandbog i vort Fædrelands ældre Geographi. En lykkelig og ſjelden Forening af lingviſtiſke, geographiſke og hiſtoriſke Kundſkaber, Specialſtudiet af Norges phyſiſke Natur, ſom hans Kartarbeider have foranlediget, og dertil en for andre ufattelig Kombinationsevne og Hukom-