paa høi Tid, at Stæderne gjorde Alvor af at rense Farvandene for dem, saameget mere som de ingen Mine gjorde til at lystre Fredsbudet, uagtet Stæderne, for at give dette desto større Eftertryk, allerede samtidigt havde ladet en Flaade løbe ud for at krydse om efter dem lige til efter Michelsdag, og Stralsunderne havde været heldige nok til atter at fange en heel Deel af dem, der næsten alle bleve grumt henrettede[1]. Alt dette synes ikke at have haft anden Virkning paa Fribytterne, end at en Deel af dem løb ud i Nordsøen og vendte sig mod Bergen, der nu anden Gang blev plyndret og brendt, førend Byen vel endog var fuldstendigt opbygget igjen siden den sidste Ødeleggelse i 1393. De udplyndrede, siges der, baade de tydske Kjøbmend og Nordmendene og tog en Mengde Gods, Klenodier i Guld, Sølv og dyrebare Klæder, Huusgeraad og Skreid. Formodentlig var Otte Rømer endnu ikke kommen tilbage fra Mødet i Helsingborg, saa at der ej var nogen til at stille sig i Spidsen for Borgerne og opmuntre dem til Forsvar. Med sit rige Bytte sejlede Røverne tilbage til Rostock og Wismar, sandsynligviis efterat Stædernes Fartøjer havde endt sit Krydstog, og solgte det der med god Fordeel, da begge Stæders Borgere, som der siges, brød sig lidet om, enten Godset bar vundet med Ret eller med Uret[2]. Men imidlertid havde Stæderne holdt den omtalte Hansedag i Lübeck, samtidigt med Kong Albrechts Frigivelse, og besluttet, til næste Aars Paaske at udruste en ny velbemandet Flaade, ligesom de ogsaa fik Kong Albrecht til at give det Tilsagn, at han ikke vilde tage dem i Forsvar[3]. De fandt det derfor nu raadeligst, idetmindste paa nogen Tid at forlade den sydlige Deel af Østersøen. De deelte sig ad; nogle gik til Nordsøen og herjede paa Frisland, ja lige til den spanske Sø, hvor de gjorde Handelsskibene megen Fortred; andre gik til den finske Bugt, hvor de samlede sig i stor Mængde ved Viborg, løb ind i Nevafloden og røvede fra Russerne[4], og fremdeles begunstigede
- ↑ Suhm, XIV. S.341, Detmar, S. 366.
- ↑ Detmar, S. 371. Cranz, Norvag. VIII. pag. 750. Merkeligt nok, at dette nye Angreb paa Bergen slet ikke er omtalt i de isl. Annaler.
- ↑ Suhm, XIV. 350, efter Recessus Hansæ. Jvfr. Stædernes Brev til Dronningen fra samme Hansedag om Vitaliebrødrenes Ankomst til Viborg, Suhm, XIV. S. 609.
- ↑ Rufus’s Krønike, see Grantoffs Detmar S. 371. Detmar selv har en eventyrlig Fortelling, der ogsaa er optagen af Corner (S. 1171), om at de siden foor vild paa Søen og kom forbi det hellige Land og „Caspien“, hvor Indbyggerne antog dem for at være „røde Jøder“, og samlede sig i saadan Mængde, at de ikke vovede sig i Land, men efterat have drebt endeel fra Skibene, sejlede videre, kom til vilde Folkeslag, og flakkede omkring i Verden, indtil de endelig fandt en Tydsker, der viiste dem Veien hjem, hvor de omsider
