ikke synderligt Haab om, at de vilde rette sig derefter, og derfor var man allerede enig om at holde en Hansedag strax efter Kongens Frigivelse for at beslutte, hvad der i saa Fald var at gjøre. De viiste sig ogsaa intet mindre end fredelige. Paa samme Tid, som man underhandlede i Skaane, drog en stor Mengde af dem til Lifland, hvorhen allerede den unge Hertug Albrecht af Mecklenburg-Stargard hemmeligt havde begivet sig hen og nu opholdt sig hos den mod den tydske Orden fjendtligt sindede Biskop i Dorpat: det heed sig ganske vist, at dette var en Aftale mellem Sørøverne og Albrecht, som ved deres Hjelp vilde tilføje Ordenen Skade[1]. Just ved denne Tid gjorde Hr. Knut, Søn af Bo Jonssøn, Fordring paa sin Faders Pantelehn i Finland og troede nok snarest at kunne opnaa hvad han vilde ved at støtte sig til Kong Albrecht, der nu snart skulde komme paa fri Fod. Han fik endog Jakob Abrahamssøn til at afstaa ham Aabo, Castelholm paa Aaland m. m., mod visse personlige Fordele, og herskede saaledes, da han formodentlig allerede havde Viborg, næsten over hele Finland, og paa det nærmeste-uafhængigt. Heraf fulgte ganske naturligt, at han kom i et venskabeligt Forhold til Vitaliebrødrene, navnlig til dem, der stod i Forbindelse med den nysnævnte Hertug Albrecht, og at han gav dem Tilhold og Fredland i de finlandske Havne, hvorfra de nu gjorde de liflandske Stæders Handelsfartøjer megen Fortred[2]. Det var derfor
- ↑ See Højmesterens Skrivelse af 18de og 19de Juni til Ordensmesteren i Lifland, Hertug Johan i Mecklenburg, Borgerne i Rostock og Wismar, og den ved Fredscongressen i Skaane liggende Comthur af Schwetz. Den her omtalte „unge Hertug Albrecht“ var en Søn af Johan af Stargard, og saaledes Syskenebarn til Kong Albrecht. Han maa have været indtraadt i den geistlige Stand, thi Biskopen af Dorpat gjorde ham kort efter til Coadjutor, men han kom allerede i 1397 tilbage til Mecklenborg. See Rudloff, II. S. 536, og Detmar, S. 373.
- ↑ Knut Boessøns Brev af 15de August 1395, hvorved han erkjender at have faaet Aabo og Castelholm paa Aaland m. m. af Jakob Abrahamssøn, og derimod tilstaar denne visse Fordele, samt tilsiger ham sin Bistand mod Dronningen, er aftrykt blandt Styffe’s Bidrag, No. 26. S. 200. Et Brev fra Ordensmesteren i Lifland til Borgermesteren i Reval oplyser, at man maatte tilskrive Hr. Knut Boessøn og Jakob Abrahamssøn for at faa det Gods tilbage, som Vitaliebroderen Stuke m. fl., der nu stod i den nøjeste Forbindelse med den ovennævnte Hertug Albrecht i Dorpat, havde revet ved Sviasterene. Dette viser aabenbart, at Knut, Hertugen og Sørøverne stod i Forbund med hinanden, (Bunge, l. c. No. 1157, hvor Brevet forresten er urigtigt henført til 1381), ligesom Knut i hiint først omtalte Brev udtrykkeligt antyder Muligheden af, at han kommer til at underhandle med Kong Albrecht. Endelig sees det af en Skrivelse fra Raseborg uden Aarstal, men dateret Fredag før Mariemesse sidre, sandsynligviis 7de Septbr. 1397, fra Erngisk Nikolassøn, Steen Boessøn og Thord Bonde, Befalingsmand paa Raseborg, at Vitaliebrødrene da havde Tilhold i Aabo og andensteds i Fogderiet (Bunge, l. c. No. 1403).
