Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/398

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
350
Erik af Pomern og Dronning Margrete.

gerne fra alle Kanter ſtunde være tilvejebragte. Paa denne Dag ſkulde Geſandter fra Stæderne paany ſamles med Dronningen og hendes Raad i Helſingborg for efter Brevenes Udvexling at modtage Kongen. Hermed ſkiltes man ad for denne Gang. De norſke Raadsherrer drog formodentlig hjem, i alle Fald kun paa nogle faa nær, navnlig Jon Darre, der maaſkee ikke torde reiſe bort, førend han havde betalt ſine Løſepenge. Ogſaa de øvrige droge hver til ſit, Stædernes Geſandter medbringende de Breve, ſom af de ſyv Garant-Stæder ſkulde beſegles[1].

Imidlertid var det ikke muligt at faa alt dette beſørget i ſaa kort Friſt, ſom Aftalen lød. Førſt nogle faa Dage før Michelsdag-indfandt Geſandter fra Lübeck, Thorn, Elbing og Reval ſig med de beſeglede Breve i Helſingborg, og Dronningen havde da ikke endnu faaet det Brev, ſom hun og de trende Rigers Raad ſkulde udſtede om Stockholm, mere end halv beſeglet, da der, ſom vi have ſeet, vare henved 114 Indſegl, ſom ſkulde tilveiebringes. Stæderne vilde derfor i Førſtningen ikke tage derimod, men denne Vanſkelighed bortryddedes derved, at Dronningen og flere Raadsherrer, hvoriblandt Jon Darre, gav ſin Forſikring om, at et nyt og fuldſtendigt Brev inden næſte Midſommer ſkulde blive indſendt

  1. Det nærmere om disſe Forhandlinger har Suhm efter Recessus Hansæ meddeelt XIV. S. 337—348, og tillige aftrykt de vigtigſte af de udvexlede Breve ſammeſteds S. 590—607. Vi kunne derfor henviſe hertil. See ogſaa Lagerbring III. S. 730—734. Jfr. Detmar ved 1395 S. 368, 369, og Paludan-Müllers Observ criticæ, S. 25—30. Ogſaa Bunge, Liv-Eſt-Kurl. Urkunden. Her meddeles ogſaa, efter Breve i det Revalſke Raads-Archiv, en Skrivelſe fra de tre preusſiſke Befuldmegtigede ved Fredscongresſen til deres Committenter, dateret Skanør den 19de Juni, der indeholder flere interesſante Oplysninger. Man ſeer deraf, at idetmindſte disſe Sendebud ankom til Skanør allerede den 10de Mai, og at Dronningen kom 14 Dage efter, altſaa den 24de, hvorefter Forhandlingerne begyndte; men da der blev Tale om Stockholm, og Kongens perſonlige Nærværelſe var nødvendig, lod hun ham og hans Søn bringe til Lindholm, hvorhen da ogſaa alle de øvrige begav ſig og laa 16 Dage paa Marken (zu Felde) udenfor Slottet, indtil Sagen blev afgjort. (Altſaa var Kongen og hans Søn tidligere ikke paa Lindholm, men hvor vare de da?) Den 18de Juni kom Geſandterne tilbage til Skanør og afventede Ariernes Reenſkrivning. Dronningen ventedes til Falſterbod d. 19de, og Kongen ſkulde blive hos hende, indtil Brevene fra de Stæder, der afgave Forløfte for ham, vare beſeglede. De ſendte dette Brev for Sikkerheds Skyld dobbelt og anmodede den førſte Stad, der fik det, om at meddele Højmeſteren det, paa det at han ſtrax, da ingen Tid var at tabe, kunde opfordre Revalerne til at bringe ſit Segl til Preusſen for at kunne indſegle med de øvrige. Denne Opfordring afgik ogſaa allerede under 27de Juni. Af Stockholms nye Beſetning ſkulde Lübeck, Stralſund og Greifswalde udrede Halvdelen, de preusſiſke Stæder og Reval Halvdelen. Man formodede, at der fra begge Sider ſkulde være 200 Væbnede og Skytter, med gode Plader og Armbryſt.