Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/397

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
349
1395. Fredscongres paa Lindholm.

da ſkulde den kunne opſiges med eet Aars Friſt; men blev Stockholm overgivet, ſkulde den vedvare fremdeles. Kongen, hans Søn og Hertug Johan ſkulde beholde Visby med den Deel af Gotland, ſom deres Mend havde inde den 24de April, og Dronningen ligeledes hvad hun paa den Tid endnu havde inde; kunde de til den Tid ej forliges derom, ſkulde Freden dog førſt kunne opſiges med et Aars Friſt. Saalenge Freden varede, ſkulde al Skibsfart og Handel være fri, og imidlertid ſkulde ingen bygge nye Slotte i Sverige eller paa Gotland. For Freden indeſtod de ovennævnte forſamlede Herrer fra de tre Riger paa Dronningens Side, de tre Erkebiſkoper, ni Lydbiſkoper, femti Riddere og tre og femti Emne; paa Kong Albrechts og de mecklenburgſke Hertugers og deres Tilhængeres ſamt Stæders Vegne ligeledes en Mengde Riddere, Svene og anſeede Borgere, hvilke dog ikke alle vare tilſtede, men bagefter tilføjede ſine Segl. Det vedtoges ligeledes, at Freden ſtrax ſkulde indtrede til Søs, og at ingen Kaperſkibe ſkulde være i Søen efter 24de Juli; endvidere at de tre i ſin Tid fangne Herrer Jens Ruut, Arvid Benedictsſøn og Jon Darre, der allerede før Dagthingningen i Helſingborg havde lovet Løſepenge, ſkulde have udløſt ſig til næſte Aars Paaſke. Sikkerheden for, at de 60000 Mark bleve betalte, overtog Stæderne at ſtille, imod at de imidlertid fik Stockholms Slot og By i Forvaring. De ſyv Stæder, Lübeck, Stralſund, Greifswalde, Thorn, Elbing, Danzig og Reval, ſkulde udſtede ſit Forſikringsbrev paa, at de under de foranførte Vilkaar om tre Aar, fra Michelsdag af at regne, enten ſkulde udlevere Albrecht og Søn igjen til Dronningen paa et af de fire Slotte, Kalmar, Vordingborg, Helſingborg eller Nyborg, eller og betale hende de 60000 Mk. brendt, eller endelig overgive Stockholm. Dronningen derimod lovede at ville med al ſin Magt hjelpe dem til at faa Staden tilbage, om den i Løbet af de tre Aar blev dem fravendt ved Forræderi, Magt eller paa anden Maade, og forpligtede ſig til, om eller naar hun fik Staden igjen, at bekræfte dens gamle Rettigheder og Friheder, ſamt overhoved Kjøbmendenes Privilegier i hele Sverige. Da det baade for Stæderne og Dronningen var magtpaaliggende, at Freden ſnareſt muligt ſluttedes og forkyndtes, for at Sørøverne deſto før kunde betages ethvert lovligt Paaſkud til at fortſette ſit Uvæſen, bleve de Breve, der kun vedkom Freden ſelv, allerede ſtrax vexlede og udferdigede den 17de Juni. Kong Albrechts Frigivelſe kunde derimod ikke finde Sted, førend de Sikkerhedsbreve, ſom i den Anledning ſkulde udſtedes, nemlig om Løſepengene, om Stockholms midlertidige Overgivelſe til Stæderne, m. m. vare beſeglede og udvexlede; men for ikke at tabe nogen Tid bleve de dog ſtrax ſkrevne, og daterede den 8de September, til hvilken Dag man antog, at Beſeglin-