strækkelig Mengde, fra Norge Erkebiskop Vinalde, Biskop Eystein af Oslo og Biskop Jakob af Bergen, Hr. Ulf Holmgeirssøn, Jon Darre, Jon Martinssøn, Finn Gyrdssøn, Alf Haraldssøn, Otte Rømer og hans Søn Svaale, Gudbrand Erlingssøn og Haakon Topp[1], fra Sverige Erkebiskop Henrik, Biskoperne af Strengnes, Linkøping og Aabo, Hr. Erik Ketilssøn, Hr. Karl af Tofta, Hr. Steen Boessøn, Hr. Amund Jonssøn, Hr. Ulf Jonssøn, Hr. Heyne Snakenborg, Jakob Abrahamssøn, og mange flere; fra Danmark Erkebiskopen og fire Biskoper, foruden en stor Mengde verdslige Herrer. Sendebudene fra Stæderne, nemlig.Lübeck, Stralsund, Thorn, Elbing og Danzig, samledes allerede paa Skanør fra 10de til den 20de Mai, Dronningen ankom den 24de Mai, ligesaa mødte Hertug Johan og Gesandter fra den tydske Orden. Der blev ivrigt underhandlet, først paa Skanør og Falsterbod, og siden paa Lindholm, siden Kong Albrecht ogsaa maatte være tilstede. Stædernes Gesandter og formodentlig ogsaa mange af Raadsherrerne maatte her tilbringe 16 Dage i Telte, da Slottet ej kunde rumme dem. Det vilde her blive for vidtløftigt, Skridt for Skridt at følge disse Underhandlinger; det er tilstrekkeligt at anføre, at Betingelserne omtrent bleve de samme som de, Stæderne allerede ved Underhandlingerne i 1393 havde opstillet, men med saadanne Garantier for Dronningen, som hun kunde være tjent med. Det bestemtes nemlig, at Kong Albrecht og hans Søn Hertug Erik skulde settes paa fri Fod mod en Løsepenge af 60000 Mk. brendt Sølv, og at der for det første skulde være Fred mellem dem og deres samt Dronningen og hendes Mend paa tre Aar, fra førstkommende Michelsdag at regne. Blev til den Tid hverken Pengene betalte eller Stockholm overgivet, skulde Albrecht og hans Søn gaa ind i Fangenskab igjen og Freden opsiges med ni Ugers Frist; bleve Pengene betalte,
- ↑ Disse Herrer nævnes udtrykkeligt blandt de mange Medforlovere paa Fredsbrevet af 17de Juni (Suhm, XIV. S: 593, 591, efter Recessus Hansæ). Rigtignok ere enkelte Navne heel fordi-ejede, som „Ulf Gregerssøn“ istedetfor„.Ulf Holmgeirssøn“ hvilket derimod staar rigtigere i det andet Forsikkringsbrev af 8de September, nemlig „Halingssøn“, d. e. Holmgeirssøn, forkortet, (sammesteds S. 602); nu kunde det vel altid være tænkeligt, at ikke alle disse Forlovere have været tilstede, men naar man seer hen til, at Hansestædernes Forsikkringsbrev af 8de September udtrykkeligt nævner idetmindste Agmund Bolt, Alf Haraldssøn, Finn Gyrdssøn, Otte Rømer og Jon Martinssøn, og at de tre Biskoper endog ere Medudstedere af Fredsbrevet, er det klart, at i alle Fald disse 8 have været nærværende. At Jon Darre ligeledes var tilstede, sees af andre Breve; og de øvrige, der desuden, paa Haakon Topp nær, ogsaa nævnes som Medforlovere for Dronningens Forsikkringsbrev af 8de September, blive da for faa og tildeels for lidet betydende til, at man skulde ville have nævnt dem eller æsket deres Caution, naar de ikke virkelig havde været tilstede.
