Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/395

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
347
1394. Forgjeves Fredsmøte i Helſingborg.

hende til St. Hansdag, om hun ellers til den Tid kunde faa ſine Raad ſamlede[1]. Omtrent ſamtidig hermed var formodentlig en Skrivelſe, ſom den foromtalte Hertug Albrecht. Greve af Holland og Zeeland, henvendte til Dronningen, og hvori han underrettede hende om, at Sørøverne fra Wismar og Roſtock havde plyndret en Amſterdamer for 6000 Gylden, og at han derfor havde givet ſine Underſaatter Tilladelſe til at fejde paa disſe Stæder, hvortil han anholdt om Dronningens Biſtand[2]. Det nyttede dog altſammen intet. Sørøverne forfatte fremdeles ſit Uvæſen. I Juli 1394 herjede og opbrendte de Malmø[3], og man erfarer, at de højt anſeede Mend Hr. Jens Ruut fra Danmark og Arvid Benedictsſøn fra Sverige omtrent ved denne Tid eller maaſkee noget tidligere vare faldne i deres Hender og maatte give Forſkrivning paa Løſepenge for at komme fri.

Disſe Uroligheder var maaſkee Aarſag i, at den Sammenkomſt, der ſkulde holdes i Danmark ved Midſommerstider, blev udſat til de førſte Dage i Auguſt. Den holdtes i Helſingborg. Om Dronningen her havde faaet det norſke og ſvenſke Raad ſamlede, ſaaledes ſom det var aftalt, vides ikke, men ſaa meget er viſt, at der foruden Erkebiſkopen af Lund var tre danſke Biſkoper, tre norſke, nemlig Eyſtein af Oslo, Henrik af Orknø og Vikbold af Færø, og to ſvenſke, Thord af Strengnes og Henning af Vegſjø, tilſtede, foruden en Titulærbiſkop[4]. Det er derfor ikke uſandſynligt, at ogſaa idetmindſte nogle af de verdslige Herrer have været der, ſkjønt neppe i tilſtrækkeligt Antal. Stædernes Geſandter indfandt ſig ſtrax efter den 15de Auguſt, men der blev enten ingen Underhandlinger af, eller ogſaa bleve de ſnart afbrudte formedelſt et voldſomt Slagsmaal, der opſtod mellem nogle Danſke og Tydſke paa et Vertshuus og koſtede en Borgermeſter i Stralſund Livet[5]. Imidlertid blev dog et nyt Møde aftalt og berammet til førſtkommende Chriſti Himmelfartsdag i 1395 paa Skanør og Falſterbod. Denne Gang blev Underhandlingerne ikke frugtesløſe. De førtes ogſaa aabenbart med langt ſtørre.Oprigtighed og redelig Vilje til at faa Freden oprettet, end forhen. Der indfandt ſig nu virkelig Raadsherrer fra alle tre Riger i til-

  1. Recessus Hansæ, i Uddrag hos Suhm, XIV. S. 324, 325.
  2. Udateret Brev i Dipl. N. V. 368.
  3. Detmar, S. 362.
  4. Man har endnu et Par Indulgensbreve, udſtedte i Helſingborg den 6te og 10de Auguſt af de nævnte norſke Biſkoper tilligemed Erkebiſkop Jakob af Lund, Peder af Aarhus, Telte af Odenſe, Æſkil af Ribe og Thord af Strengnes, for nogle danſke Kirker, ſee Pontoppidans Annaler II. S. 243, Suhm, XIV. S. 332.
  5. Detmar, S. 363.