Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/391

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
343
1393. Vitaliebrødrene herje Bergen.

Forbehold i Eeden, „om han var Konge med Rette“. Paa egte Sørøverviis lod Hr. Enis sine egne faldne Krigeres Liig bringe ud paa Vaagen og der sænke ned; kun sin Medanfører lod han ordentlig jordfeste, og idet med stor Højtidelighed, ved Minoriterkirken. Inden.aatte Dages Forløb droge de bort igjen, efterladende en tydsk Besetning i Borgen, og medbringende sine Fanger, hvoriblandt Jon Darre[1]. Et af deres Skibe skal dog strax efter være blevet erobret, formodentlig af hine i England lejede Krigsfartøjer, der just paa denne Tid maa have været paa Vejen til Danmark, og saaledes kunde støde sammen med Røverne i Nordsøen eller Kattegattet. Besetningen paa dette Skib, 80 Mand, bleve alle henrettede som Sørøvere[2]. Den i Bergen efterladte Besetning fik ogsaa snart sin fortjente Straf, thi Fehirden i Nidaroos, Otte Rømer, samlede strax, som der siges, endeel Krigsfolk – maaskee kom han kun tilfeldigviis strax efter til Bergen med de Ledingstropper, som han ifølge Udbudet havde samlet – og søgte først at indhente Røverskibene, men vendte sig, da disse allerede havde faaet for stort Forspring, mod den tydske Besetning i Bergen, der nu, som der siges, skareviis blev drebt[3]. Jon Darre forblev imidlertid i Fangenskab, omtrent et Aars Tid, og kom da paa fri Fod, imod Forskrivning om at betale Løsepenge[4]. Dog kom han ikke for det første tilbage til Norge eller sit Embede i Bergen, hvor Otte Rømer fremdeles synes at være forbleven. Samtidigt med dette Angreb paa Bergen, eller maaskee endogsaa tidligere, gjorde Tydskerne i Stockholm, eller maaskee snarere Sørøverne, der nu forsamlede sig deri Mængdeviis, ødeleggende Tog omkring i de nærmeste Landskaber, opbrendte Vesteraas, Eenkøping, Nykøping og Linkøping, skjendte og brendte rundt om i Herederne, og nedsablede en Bondehær, der vovede at gjøre

  1. Isl. Annaler, Udg. S. 360, 362.
  2. Beretningen herom findes kun hos Huitfeld, S. 592. Det vil erindres, at Vitaliebrødrene forlod Bergen den 22de April, og at Kong Richards Ordre til Skibsbefalingsmendene i Lynn er af 20de April; det er saaledes højst rimeligt, at begge Eskadrer kunde støde sammen. Detmar (S. 360) henfører Vitaliebrødrenes Anfald til 1392, hvilket man strax vil see er urigtigt.
  3. Bergens Riimkrønike i „Norske Magasin“ I. S. 33, jvfr. Bergens Fundats sammesteds S. 536, 537. Tiden angives paa første Sted urigtigt til 1397, hvilket vel, naar det kommer til Stykket, alene torde være en Skrivfejl.
  4. See Uddrag af Recessus Hansæ hos Suhm XIV. 339, hvor man seer, at Jon Darre var naa fri Fod i Mai 1395 og havde givet Forskrivning for Løsepenge før Mødet i Helsingborg, der holdtes i Midten af August 1394. Hos Suhm staar der rigtignok „i Helsingborg“, men dette er urigtigt, thi i Originalrecessen staar der „eer (d. e. „før“) dem daghe to Helsingborch“.