Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/389

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
341
1393. Vitaliebrødrene herje Bergen førſte Gang.

overordentlig Skat af een Mark forngild for hver ſkattepligtig-Mand, ligeledes tinder den Truſel, at Enhver, der vegrede ſig ved at betale, ſkulde anſees ſom Landraademand. Hun ſtøttede ſig vel her til, at hun ingen Privilegier havde fornyet, ſiden endnu ingen egentlig Hylding havde fundet Sted. Hvorledes Almennings-Udbudet blev optaget af Nordmendene, er ikke bekjendt, og da der ej ſenere tales om, at der udgik nogen Leding fra Norge, medens vi derhos ville ſee, at Fjenderne ligefuldt hjemſøgte det, er det nok muligt, at Ledingen er bleven indſtillet eller fik en anden Anvendelſe. Paa Island mødte Skattepaabudet vel nogen Modſtand, men havde dog tilſidſt ret god Fremgang. I Førſtningen, da Thjodbjørn var kommen med Brevet, ſvarede næſten alle, at de ikke vilde indlade ſig derpaa. Men ſiden, da den forhen omtalte Høvding Bjørn Einarsſøn i Vatnsfjord holdt ſin Datters Bryllup d. 14de October, benyttede Hirdſtjoren Vigfuus Ivarsſøn ſig af denne Lejlighed, da ſaa mange anſeede Mend vare tilſtede, til at komme frem med Brevet, og formodentlig ogſaa-paa bedſte Maade at anbefale Sagen; og han havde den Tilfredsſtillelſe, at mange af de bedſte Mend ſtrax erklærede ſig villige til at underkaſte ſig Ydelſen. Det følgende Aar fremſatte han Dronningens Anmodning paa Thinget, og her forbandt alle de bedſte Mend ſig, paa Eyfjordingerne nær, til at give hver 8 Alen Havnevaad (almindeligt Vaadmaal) for Vigfuus’s Skyld, dog ſaaledes, at dette ikke ſkulde kaldes nogen Skat eller oftere kræves. Eyfjordingerne vilde ſlet intet give[1]. Denne Ydelſe blev ſaaledes viſtnok ikke ſaa ſtor, ſom Dronningen havde fordret den, men noget, og vel ej ſaa ganſke ubetydeligt, maa dog altid være kommet ind.

Disſe Forberedelſer, og Ledings-Udbudet i Norge, hindrede dog ikke, at Sørøverne fremdeles ſpillede Meſter i de danſke og norſke Farvande. De herjede-Svenborg og Helſingborg, og hjemſøgte endelig Bergen paa en Maade, der endog minder om Vendernes Angreb paa Kongehelle i 1136. I Paaſke-Ugen 1393, altſaa mellem 6te og 13de April, ankom der til Bergen fire ſtore Skibe[2] med ni hundrede Skytter, formodentlig Hageſkytter, under Anførſel-af en tydſk Herre, beſlegtet med Kong Albrecht, hvis Navn i de islandſke Annaler, der berette herom, forvanſkes til Enis, og en anden, der kaldes Mækenborg eller Mecklenburg[3],

  1. Isl. Annaler, Udg. S. 362.
  2. I de isl. Annaler ſiges der, at Skibene vare atten i Tallet. Men dette Tal ſynes dog at være vel ſtort, og derfor have vi holdt os til den bergenſke Riimkrønikes Angivelſe.
  3. Det er tydeligt nok, at Manden kun har været kaldet „Hr. N. N. fra Meck-