Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/384

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
336
Erik af Pomern og Dronning Margrete.

han undervejs anløb Bornholm og Gotland og herjede og brandſkattede paa begge Steder. Da han kom til Stockholm, fandt han Staden indſluttet af en danſk Hær, ſom Dronningen, der om Vaaren havde været nede i Danmark, formodentlig havde faaet ſamlet og afſendt[1], og til hvilken vel og endeel ſvenſke Stridsmend havde ſluttet ſig. De Danſke havde bygget tvende Skandſer foran Staden; den ene tog Mecklenburgerne ſtrax, men den anden, der laa paa en Klippe, forſvarede ſig ſaa længe, at Hungersnød tilſidſt tvang begge Parter til at indſtille Fjendtlighederne og dagthinge. Dronningen, der atter havde begivet ſig til Sverige, underhandlede ſelv med de mecklenburgſke Herrer, maaſkee i Nykøping, hvor hun befandt ſig den 21de October[2]. Der blev indgaaet en Vaabenhvile indtil 8 Dage efter Pints, eller 9de Juni 1392, til hvilken Tid hun ſkulde ſamles med de mecklenburgſke Fyrſter og Deputerede fra Stæderne Roſtock og Vismar paa Falſterbod for at underhandle nærmere om Kong Albrechts og hans Søns Frigivelſe. Disſe ſkulde imidlertid forblive i Fangenſkab, medens derimod de Fanger, ſom Fyrſterne havde taget, ſkulde have Dag indtil Mødet, ſom det heder, det vil vel ſige ſættes i Frihed mod ſit Æresord og Caution for de Løſepenge, ſom de havde at betale. .Til dette Møde ſkulde ogſaa de øvrige Stæder anmodes om at ſende Deputerede, formodentlig for at Underhandlingerne kunde ſkee under deres Megling[3]. Denne Anmodning blev ſtrax efter fremſat paa en ſtørre Hanſedag, ſom ved Mortensmesſe titte November) holdtes i Hamburg, til Bileggelſe af en Uenighed, der i lengere Tid havde herſket mellem den tydſke Hanſa og de Flamſke; nogen fælles Beſlutning blev dog ikke fattet, men de Deputerede lovede kun at forelegge Sagen hver for ſit Stads Raad til nærmere Afgjørelſe, og ſiden tilſkrive hine to Stæder derom. Imidlertid ſkal Hertug Johan være vendt tilbage til Tydſkland med de øvrige Fyrſter og ſin Hær. Naar det heder, at han ſkal have provianteret Stockholm, kan det ikke have ſtort at betyde, ſiden det udtrykkeligt berettes, at Hun-

  1. Dronningen var formodentlig d. 17de Januar i Lund (Suhm XIV. 284), den 6te Marts i Neſtved (Suhm XIV. 273, 560); den 6te April i Kalundborg (Suhm XIV. 276, Pontoppidan, Annal. II. 239), den 17de Mai i Aalborg (Suhm, XIV. 277). At Abraham Brodersſøn og Algøt Magnusſøn, ſom Suhm antager (S. 278), ſkulde have anført denne Hær, er ikke ſandſynligt; den eneſte, der omtaler dem ſom Anførere for en Belejringshær, er Ericus Olai, og han ſetter dettetydeligt i Forbindelſe med Stockholms anden Belejring i 1394. See herom nedenfor.
  2. I Nykøping udſtedte Dronningen den 21de October en bekræftet Gjenpart af Hr. Steen Boesſøns ovenfor omtalte Overeenskomſt med de øvrige Executorer af 20de Juni 1390; Gjenparten er endnu i det ſvenſke Rigsarchiv.
  3. Detmar, S. 353, 354, Recessus Hansen, i Uddrag hos Suhm XIV. S. 282.