Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/383

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
335
1390. 1391. Krig om Stockholm.

Den ſamtidige lübeckſke Chroniſt ſiger udtrykkeligt, at Dronningen i Aaret 1390 „tog mange Dage med Kong Albrechts Mend og Stæder, nemlig Roſtock og Wismar, men holdt ingen“, det vil ſige, indfandt ſig ikke, eller ſendte ingen Befuldmegtigede til de aftalte Møder[1]. Lenger ud paa Aaret, formodentlig ſeenhøſtes, da Stilſtanden maaſkee enten var løben ud, eller man ſaa, at der ikke kom noget ud af Underhandlingerne, udruſtede Kong Albrechts Farbroder, Hertug Johan af Mecklenburg-Stargard[2], en Hær og Flaade for at komme Stockholm til Hjelp, men paa Overfarten fik han en heftig Storm, hvorved et af Skibene ſtrandede paa Øland, og de, der vare ombord, mange Riddere og Svene, deels omkom, deels bleve tagne til Fange. Et andet Skib førte Befalingsmanden troløſt lige til Kalmar, ſaa at det faldt i Fjendens Hænder med hele ſin Beſetning[3]. Herved nødſagedes Hertugen til at vende tilbage med uforrettet Sag, og ſaaledes forſkaanedes Landene i hele dette Aar for Krigens Onder, naar undtages de ſmaa Fegtninger, der vel altid fra Tid til anden have fundet Sted i Omegnen af Stockholm, hvis Beſetning og Indbyggere viſt ikke lod ſig afſtenge fra det øvrige Land uden Modſtand.

I det følgende Aar gjorde Mecklenburgerne nye Anſtrengelſer for at undſette Stockholm og vinde et Fodfeſte i Sverige, der kunde ſikkre Kong Albrechts Frigivelſe. Stæderne Roſtock og Wismar forbandt ſig i Mai 1391 med Hertug Johan af Stargard og hans Sønner, den unge Hertug Johan Magnusſøn, og alle disſes Riddere og Svene i Mecklenburg om at ſtaa Margrete og hendes Riger imod og aldrig indgaa noget Forliig med hende, førend Albrecht var kommen fri. Flere mindre Stæder i Mecklenburg, navnligt Schwerin, ſluttede ſig til Forbundet. Hertugerne ſøgte ogſaa at faa baade de tydſke Riddere i Preusſen og den romerſke Konge Wenzeslav draget ind i Forbundet[4]. Herved ſaa Hertug Johan ſig iſtand til atter at ſamle en ſtor Styrke, med hvilken han imod Udgangen af Auguſt[5] ſejlede til Stockholm, idet

    i Mecklenburg) havde i 1389 en ſtor Fejde med de Markiſke (i Brandenburg), og iſær havde de Ulemper af en Henrik v. Bülow, hvilken ifølge Detmars udtrykkelige Udſagn var Aarſag til, at Kong Albrecht fik ſaa liden Hjelp af ſine egne. Detmar S. 349.

  1. Sammeſteds, S. 340.
  2. Han nævnes udtrykkeligt i Detmar, ſaa at man maa anſee det for ganſke din, at det var ham og ikke Johan den Yngre, der drog over, ſom flere har antaget. Johan den magre kom ſenere til Stockholm.
  3. Detmar S. 351.
  4. De forſkjellige Breve herom, daterede fra 3die til 5te Mai, meddeles i Udtog hos Suhm, XIV. 278, 278. Jvfr. Rudloff, II. S. 521).
  5. Mellem begge Mariemesſer (15de Aug. og 8de Septbr.) ſiger Detmar, S. 353.