Den samtidige lübeckske Chronist siger udtrykkeligt, at Dronningen i Aaret 1390 „tog mange Dage med Kong Albrechts Mend og Stæder, nemlig Rostock og Wismar, men holdt ingen“, det vil sige, indfandt sig ikke, eller sendte ingen Befuldmegtigede til de aftalte Møder[1]. Lenger ud paa Aaret, formodentlig seenhøstes, da Stilstanden maaskee enten var løben ud, eller man saa, at der ikke kom noget ud af Underhandlingerne, udrustede Kong Albrechts Farbroder, Hertug Johan af Mecklenburg-Stargard[2], en Hær og Flaade for at komme Stockholm til Hjelp, men paa Overfarten fik han en heftig Storm, hvorved et af Skibene strandede paa Øland, og de, der vare ombord, mange Riddere og Svene, deels omkom, deels bleve tagne til Fange. Et andet Skib førte Befalingsmanden troløst lige til Kalmar, saa at det faldt i Fjendens Hænder med hele sin Besetning[3]. Herved nødsagedes Hertugen til at vende tilbage med uforrettet Sag, og saaledes forskaanedes Landene i hele dette Aar for Krigens Onder, naar undtages de smaa Fegtninger, der vel altid fra Tid til anden have fundet Sted i Omegnen af Stockholm, hvis Besetning og Indbyggere vist ikke lod sig afstenge fra det øvrige Land uden Modstand.
I det følgende Aar gjorde Mecklenburgerne nye Anstrengelser for at undsette Stockholm og vinde et Fodfeste i Sverige, der kunde sikkre Kong Albrechts Frigivelse. Stæderne Rostock og Wismar forbandt sig i Mai 1391 med Hertug Johan af Stargard og hans Sønner, den unge Hertug Johan Magnussøn, og alle disses Riddere og Svene i Mecklenburg om at staa Margrete og hendes Riger imod og aldrig indgaa noget Forliig med hende, førend Albrecht var kommen fri. Flere mindre Stæder i Mecklenburg, navnligt Schwerin, sluttede sig til Forbundet. Hertugerne søgte ogsaa at faa baade de tydske Riddere i Preussen og den romerske Konge Wenzeslav draget ind i Forbundet[4]. Herved saa Hertug Johan sig istand til atter at samle en stor Styrke, med hvilken han imod Udgangen af August[5] sejlede til Stockholm, idet
- ↑ Sammesteds, S. 340.
- ↑ Han nævnes udtrykkeligt i Detmar, saa at man maa ansee det for ganske din, at det var ham og ikke Johan den Yngre, der drog over, som flere har antaget. Johan den magre kom senere til Stockholm.
- ↑ Detmar S. 351.
- ↑ De forskjellige Breve herom, daterede fra 3die til 5te Mai, meddeles i Udtog hos Suhm, XIV. 278, 278. Jvfr. Rudloff, II. S. 521).
- ↑ Mellem begge Mariemesser (15de Aug. og 8de Septbr.) siger Detmar, S. 353.
i Mecklenburg) havde i 1389 en stor Fejde med de Markiske (i Brandenburg), og især havde de Ulemper af en Henrik v. Bülow, hvilken ifølge Detmars udtrykkelige Udsagn var Aarsag til, at Kong Albrecht fik saa liden Hjelp af sine egne. Detmar S. 349.
