Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/382

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
334
Erik af Pomern og Dronning Margrete.

Vadſtena, hvor vi inden November Maaneds Udgang finde flere Biſkoper og en ſtor Mengde af Rigets fornemſte Mend forſamlede hos hende. De overvar, heder det, Højtidelighederne, da den ovenfor omtalte norſke Huusfrue Brynhild Joſephsdatter og Gyrid Gudleifsdatter, ligeledes fra Norge, bleve optagne i Kloſtret den 28de November, ſaavelſom tvende Brødre[1], men man kan være temmelig overbeviiſt om, at der var andre og vigtigere Anliggender end disſe Højtideligheder, der havde kaldt dem ſammen, om der end ikke erfares anden umiddelbar Følge af Dronningens Ophold i Vadſtena, end at hun to Dage efter hiin Højtidelighed udſtedte et Varnadarbrev for Kloſtret[2]. Men der kan vel neppe tvivles om, at hun allerede nu forberedede et vigtigt og for hende yderſt fordeelagtigt Skridt, der kom til Udførelſe paa en ny Sammenkomſt, ſom hun den paafølgende Sommer havde med Executorerne paa Slottet Stekeborg[3]; her enedes nemlig disſe om at overdrage Beſtyrelſen af Bo Jonsſøns Gods og de Panter, Dronningen havde ſtillet hans Børn iſtedetfor de opladte Slotte, til Hr. Steen Boesſøn alene, ſom Børnenes nærmeſte Frænde paa fedrene Side, medens de øvrige Executorer herefter ſkulde være ganſke frie for alt Anſvar, (20de Juli 1390). Herved fik nemlig Margrete med ham alene at gjøre, iſtedetfor en heel Deel myndige Herrer.

I hele denne Tid ſynes Dronningen at have opholdt ſig i Sverige for at befeſte ſig paa Tronen og treffe Foranſtaltninger til ſine Rigers Forſvar, naar Fjendtlighederne atter brød ud[4]. I ret førſte Aar efter Slaget ved Falkøping var endnu alt roligt, hvad enten nu Mecklenburgernes Stridskræfter for det førſte var udtømte, eller hvad der vel er det ſandſynligſte — at der har været indgaaet en Stilſtand, indtil man havde dagthinget om de Fangnes Befrielſe. Det er højſt rimeligt, at de mecklenburgſke Herrer en Tidlang haabede at kunne bevirke Albrechts Frigivelſe, og at de ſaa lenge indſtillede alle Fjendtligheder, dog hindredes de ogſaa ved en Fejde med Brandenburg[5].

  1. Scr. r. Sv. I. S. 103.
  2. Brev af 30te Novbr. i det ſv. Rigsarchiv.
  3. Brev af 20de Juni, i det ſv. Rigsarchiv. Alle Executorerne vare tilſtede, undtagen Marſken. Som Cautioniſter for Hr. Steen Boeoſøn beſeglede hans Maager Hr. Thorkil Haraldsſøn og Algøt Magnusſøn; ſom Vidner Dronningen, Hr. Stephan Ulfsſøn, Magnus Benedictsſøn, Thord Bonde og Knut Boesſøn.
  4. Den 22de Juli var Dronningen i Nykøping (Brev i ſv. Rigsarchiv); den 23de Auguſt ſandſynligviis i Kalmar, da hun indgik et Opgjør med Brødrene v. Vitzen (Suhm, XIV. 260); den 31te Octbr. var hun i Linkøping (Suhm, XIV. 561); den 17de Novbr. paa Elvsborg (Dipl. N. I. 528).
  5. Mecklenburgerne (eller, ſom Detmar udtrykker ſig, den ſvenſke Konges Mend