biskopen og den uppsalske Geistlighed hidtil havde befundet sig med Hensyn til Jemteland, idet hun ved en Skrivelse af 28de October meldte alle sine Fogder og Ombudsmend saavelsom alle andre Bønder og Bokarle i dette Landskab, at hun havde taget Erkebiskopen og hans undergivne Geistlighed samt alt, hvad dem tilhørte i Jemteland, under sin kongelige Beskyttelse, og befalede derfor alle, til hvem Brevet var henvendt, at gjøre denne sin Skyldighed[1]. Hine store Bevilgninger synes strax at have sat Margrete istand til at indløse endeel pantsat Gods og afdrage endeel Gjeld[2].
Dette merkelige Møde hævedes ikke førend efter October Maaneds Udgang[3]. Dronningen blev fremdeles en Tidlang i Sverige, hvor hendes Nærværelse nu var paatrængende nødvendig til Fredens snarest mulige Gjenoprettelse. Dog synes hun først at have villet sikkre sig fuldkommen Besiddelse af Slottene og selve Landet, førend hun skreed til noget Angreb paa det velbefestede Stockholm, Mecklenburgernes sidste Besiddelse og Tilhold i Landet, efterat nu ogsaa Kalmar var falden i Dronningens Hender og Ørebro idetmindste kort efter havde samme Skjebne[4]. Dog maa Forbindelsen mellem Stockholm og det omliggende Land have været temmelig afskaaret, siden endog det ikke langt derfra liggende, vigtige Slot Steket, der beherskede Opsejlingen til Sigtuna og Uppsala, var i Dronningens Besiddelse og under Befaling af Hr. Steen Boessøn, en af Executorerne[5]. Sit egentlige Standqvarteer synes Dronningen at have taget i sit kjære Vadstena, hvor hendes Ungdomsveninde, Ingegerd Knutsdatter, Aaret forud var bleven højtideligt indviet til Klostrets første Abbedisse[6]. Men heller ikke under sit Ophold her var Margrete ledig, og man kan vel egentlig sige, at de i Søderkøping begyndte Forhandlinger med Raadet ogsaa fortsattes i
- ↑ Dipl. N. V. 341. Jvfr. Suhm, XIV. 247.
- ↑ Den 30te October, endnu i Søderkøping, qvitterede Hr. Karl Ulfssøn, Lagmand i Uppland, Dronningen for 400 Mk. brendt Selv, hvorfor Bjørkekinds Hered havde været ham og hans Søn pantsat. Dette Pant har hun saaledes nu indløst. Strax efter lod hun ogsaa tilbagebetale den holstenske Ridder Benedict af Alefeld endeel Penge, som hun havde laant af ham. (Suhm, XVI. 248).
- ↑ Dette sees deraf, at hun endnu den 30te Octbr. var i Søderkøping, som det nysanførte Brev udviser.
- ↑ Om Ørebro er der ovenfor talt. Da Dronningen daterede derfra den 6te Mai, er det klart, at hun da allerede havde det i sin Magt.
- ↑ Brev fra Hr. Steen Boessøn af 7de Febr. 1390, dateret fra Almarna-Stek, i det sv. Rigsarchiv. Ligesaa af 14de Februar.
- ↑ Dette var den 18de Mai 1388, ifølge Diar. Vadstenense, Scr. r. Sv. I. S. 102.
