Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/381

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
333
1389. Margrete i Sverige.

biſkopen og den uppſalſke Geiſtlighed hidtil havde befundet ſig med Henſyn til Jemteland, idet hun ved en Skrivelſe af 28de October meldte alle ſine Fogder og Ombudsmend ſaavelſom alle andre Bønder og Bokarle i dette Landſkab, at hun havde taget Erkebiſkopen og hans undergivne Geiſtlighed ſamt alt, hvad dem tilhørte i Jemteland, under ſin kongelige Beſkyttelſe, og befalede derfor alle, til hvem Brevet var henvendt, at gjøre denne ſin Skyldighed[1]. Hine ſtore Bevilgninger ſynes ſtrax at have ſat Margrete iſtand til at indløſe endeel pantſat Gods og afdrage endeel Gjeld[2].

Dette merkelige Møde hævedes ikke førend efter October Maaneds Udgang[3]. Dronningen blev fremdeles en Tidlang i Sverige, hvor hendes Nærværelſe nu var paatrængende nødvendig til Fredens ſnareſt mulige Gjenoprettelſe. Dog ſynes hun førſt at have villet ſikkre ſig fuldkommen Beſiddelſe af Slottene og ſelve Landet, førend hun ſkreed til noget Angreb paa det velbefeſtede Stockholm, Mecklenburgernes ſidſte Beſiddelſe og Tilhold i Landet, efterat nu ogſaa Kalmar var falden i Dronningens Hender og Ørebro idetmindſte kort efter havde ſamme Skjebne[4]. Dog maa Forbindelſen mellem Stockholm og det omliggende Land have været temmelig afſkaaret, ſiden endog det ikke langt derfra liggende, vigtige Slot Steket, der beherſkede Opſejlingen til Sigtuna og Uppſala, var i Dronningens Beſiddelſe og under Befaling af Hr. Steen Boesſøn, en af Executorerne[5]. Sit egentlige Standqvarteer ſynes Dronningen at have taget i ſit kjære Vadſtena, hvor hendes Ungdomsveninde, Ingegerd Knutsdatter, Aaret forud var bleven højtideligt indviet til Kloſtrets førſte Abbedisſe[6]. Men heller ikke under ſit Ophold her var Margrete ledig, og man kan vel egentlig ſige, at de i Søderkøping begyndte Forhandlinger med Raadet ogſaa fortſattes i

  1. Dipl. N. V. 341. Jvfr. Suhm, XIV. 247.
  2. Den 30te October, endnu i Søderkøping, qvitterede Hr. Karl Ulfsſøn, Lagmand i Uppland, Dronningen for 400 Mk. brendt Selv, hvorfor Bjørkekinds Hered havde været ham og hans Søn pantſat. Dette Pant har hun ſaaledes nu indløſt. Strax efter lod hun ogſaa tilbagebetale den holſtenſke Ridder Benedict af Alefeld endeel Penge, ſom hun havde laant af ham. (Suhm, XVI. 248).
  3. Dette ſees deraf, at hun endnu den 30te Octbr. var i Søderkøping, ſom det nysanførte Brev udviſer.
  4. Om Ørebro er der ovenfor talt. Da Dronningen daterede derfra den 6te Mai, er det klart, at hun da allerede havde det i ſin Magt.
  5. Brev fra Hr. Steen Boesſøn af 7de Febr. 1390, dateret fra Almarna-Stek, i det ſv. Rigsarchiv. Ligeſaa af 14de Februar.
  6. Dette var den 18de Mai 1388, ifølge Diar. Vadstenense, Scr. r. Sv. I. S. 102.