Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/379

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
331
1389. Margrete overtager Regjeringen i Sverige.

og Hjelpere i Tydſkland, thi disſe havde hidtil kunnet lande der for at føre Hjelpetropper til Landet; nu vare alle Havne ſtengte for dem undtagen Stockholm. Af de øvrige Slotte, forſaavidt de ſtode under Executorernes Raadighed, vare formodentlig de fleſte allerede komne i Margretes Beſiddelſer, med Undtagelſe af de finlandſke, til hvis Modtagelſe hun vel endnu ikke havde faaet gjort de nødvendige Foranſtaltninger, paa Grund af deres fjerne Beliggenhed. Men dette ſkete nu paa et Møde, ſom hun i de ſidſte Dage af October holdt i Søderkøping med Raadets fornemſte geiſtlige og verdslige Medlemmer, fornemmelig Teſtament-Executorerne, og paa hvilket hun ſaa at ſige førſt overtog den egentlige Regjering af Landet. De forſamlede Herrer bekjendtgjorde nemlig her førſt og fremſt, at de havde modtaget det Forſikkringsbrev af hende, ſom hun havde afgivet den 12te Marts Aaret forud, og ſom altſaa formodentlig nu førſt blev offentliggjort[1]. Nu viiſte det ſig, hvor ſtor hendes Magt over de hidtil ſaa myndige og umedgjørlige ſvenſke Stormend allerede var, eller ogſaa hvor ſtor de anſaa Faren at være, idet de nemlig i Betragtning af „den ſtore Naade, Trøſt og Hjelp, ſom den højbaarne Fyrſtinde, deres kjære Frue, Dronning Margrete, Sveriges og Norges Dronning og Danmarks rette Arving og Høvding, havde gjort og beviiſt Riget i denne ſtore Drøvelſe og Nød og denne ſtore Orlog og Ufred, der havde været i Riget, men ſom de haabede vilde med Guds og hendes Raad og Hjelp faa en gode og raſk Ende“, ſaavelſom ogſaa formedelſt andet utalligt godt, de havde nydt af hende, og fremdeles haabede at ſkulle nyde“, vedtog „med Samtykke og god Vilje at give hende en Hjelp over det hele Rige, ſaavel over Biſkoper, Klerker, Kirker og Kloſtre, Riddere og Svene, Landboer og Vordnede, ſom over alle Rigets Skattebønder, i hvilketſomhelſt Biſkopsdømme eller Lagſogn de bo“, nemlig ſaaledes at enhver Mand for ſig, Bonde eller Landbo, ſkulde inden næſte Faſte-Indgang have givet hende en Mark ſvenſk, enten i rede Penge eller i Varer til en ved ſamme Lejlighed nøje beſtemt Taxt. En ſaadan Skat vilde det neppe have kunnet lykkes Kong Albrecht at udvirke. Bekjendtgjørelſen derom er udferdiget den 24de October, af Erkebiſkop Henrik i Uppſala, Biſkoperne i Linkøping, Strengnes, Veſteraas og Aabo, Erngiſl Jarl, Erik Ketilsſøn Marſk, Karl Ulfsſøn, Byrge Ulfsſøn, Bo Boesſøn, Steen Benedictsſøn, Erngiſl Nikolasſøn, Stephan Ulfsſøn, Ulf Jonsſøn, Steen Boesſøn, Anund Jonsſøn, Steen Steensſøn og Thure Benedictsſøn, alle Riddere og

  1. Suhm, XIV. 245. Byrge Ulfsſøn og Steen Benedictsſøn bevidnede, heder det her, i Søderkøping, men før den 24de October, „at de og flere Rigets Mend fik et Brev fra Dronningen til Sveriges Forſikkring“, nemlig det forhen, omtalte Brev af 1388.