Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/377

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
329
1389. Forholdene paa Island.

ſin Vilje havde været nødſagede til at handle med Fremmede, og ved at forudſkikke hiin Forſikring om ſin underſaatlige Troſkab og Lydighed vilde man kun reſervere ſig mod enhver Sigtelſe for Mangel paa Loyalitet. Hine Ord kunne derfor ſnarere ſiges at hentyde til den tidligere Hyldings-Act, om hvilken Annalerne tie. Men det er meget muligt, ja endog ſandſynligt, at denne Hylding ikke fandt Sted ſaa tidligt, ſom Dronningen havde ønſket det eller hendes og Raadets Breve maaſkee havde tilſagt. Imidlertid ſeer man dog, at de Embedsmend, Dronningen udnævnte, blev antagne uden Modſigelſe. I den drebte Erik Gudmundsſøns Sted beſkikkede hun til Hirdſtjore over hele Landet Vigfuus Ivarsſøn, en Søn af den forhen omtalte Ivar Vigfuusſøn af Holm, Hirdſtjore fra 1354 til 1357. Han ſynes ej alene at være bleven vel modtagen og have tiltraadt ſit Embede uden Hinder, men endog at have nydt mere end almindelig Yndeſt og Anſeelſe, ligeſom han ogſaa forblev meget lengere i Embedet, end nogen af ſine Forgængere[1].

24. Margrete overtager Regjeringen i Sverige. Krig med Mecklenburgerne og Vitaliebrødrene. Bergen herjet af disſe. Fredsſlutning ved Lindholm. Kong Albrecht kommer paa fri Fod.


Allerede medens Kong Erik endnu var oppe i Norge for at hyldes paa Ørething, var Dronningen ivrigt paa Ferde for at ſikkre ſig

  1. Vigfuus Ivarsſøns Ankomſt berettes i de forſkjellige Haandſkrifter af Annalerne under 1388, 1389, 1390 (Udg. S. 344). Men det rimeligſte er, at Sandheden her, ſom ſedvanligt, ligger i Midten, thi Dronningen maatte førſt have erfaret Erik Gudmundsſøns Drab i 1388, førend hun kunde udnævne hans Eftermand. Naar man ſenere finder i Annalerne, ved 1403 (S. 376): „Vigfuus kom ud med Hirdſtjorn og ſin Huſtru Gudrun Ingemundsdatter, norſk af Fødſel, 15 Aar gammel“, da er dette urigtigt allerede af den Grund, at han var gift med Gudrun længe før den Tid; man har ſaaledes et Brev af 27de April 1397, hvorved han bekjendtgjorde, at denne hans Huſtru ejede fem Hundreder, baade naa Island og i Norge (Safn t. s. Íslands II. I. S. 76)e Beretningen Haar viſtnok umiddelbart efter en anden, der ligeſaalidet hører til 1403, nemlig om Kong Eriks Valg til Konge i alle tre Riger, altſaa om Kalmarunionen af 1397, og man tiende ſaaledes opſtille den Formodning, at Beretningen om Vigfuus’s Ankomſt med ſin unge Huſtru hører til dette Aar, ſamt at han af Erik var bleven bekræftet i ſit Embede. Men Unionsacten ſkete førſt i Juli, og allerede i April 1397 var Vigfuus, ifølge det ovennævnte Brev, med Gudrun paa Island. Man har alſaa kun den Formodning tilbage, at den her meddeelte Notits egentlig hører til 1389 og kun ved en Fejltagelſe er ſat i Forbindelſe med Unionsacten af 1397 iſtedetfor med Valgacten af 1389 ſamt at Vigfuus for ſin Afreiſe fra Norge har egtet Gudrun. Det er er ej uſandſynligt, at denne Gudrun har været en Datter af den anſeede Hirdmand i Ryfylke Ingemund Uthyrmesſøn og Holmfrid Anundsdatter, beſlegtet med Tolge-Ætten (ſ. ovfr. S. 157).