Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/376

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
328
Erik af Pomern og Dronning Margrete.

grete ſlet ikke blev hyldet der, uagtet det beſtemte Bud til alle Sysſelmendene, ogſaa i Skatlandene, der indeholdtes i Raadets Hyldingsbrev af 1388. Thi paa Island herſkede der i denne Tid netop ſtor Forvirring med Henſyn til Hirdſtjornen og Syſlernes Beſtyrelſe. Hirdſtjoren Andres Sveinsſøn reiſte i 1387 over til Norge, formodentlig ved Budſkabet om Kong Olafs Død, efterat have overladt Thorſtein Eyjulfsſøn ſit Embede at beſtyre; men denne Beſtyrelſe kan ikke have varet mange Uger, thi endnu ſamme Aar kom den forhen omtalte Voldsmand Erik Gudmundsſøn ud til Island, beſkikket til Hirdſtjore af Drottſeten Hr. Agmund Finnsſøn. Med ham fulgte ogſaa Narve Sveinsſøn, hvilken Drottſeten ligeledes havde udnævnt til Lagmand for den ene Deel af Landet. Disſe tvende Udnævnelſer fandt Islendingerne, heder det, at være noget nyt og uhørt. De have ſaaledes anſeet dem ulovlige. Formodentlig maa de da være ſkeet efter Kongens Død, da Drottſetens Embede egentlig ſkulde have ophørt. Imidlertid forvoldte dette ikke nogen Vanſkelighed for Narve, der ſynes at være bleven nok ſaa vel modtagen; men Erik Gudmundsſøn, der viſtnok var uverdig til at beklæde en ſaa anſeelig Poſt, og ſom alene kan have faaet den ved at indſmigre ſig hos Drottſeten, blev drebt allerede Aaret efter: et Tegn paa, at han maa have været meget forhadt[1]. Altſaa var der nu ingen ordentligt beſkikket Hirdſtjore, og om Syſlerne, der ved Kongens Død egentlig vare blevne ledige, opſtod der ſtore Tviſtigheder, hvis nærmere Beſkaffenhed vi dog ikke erfare. Men under ſaadanne Omſtændigheder er det ikke ſandſynligt, at Dronningens Hylding har kunnet foregaa, førend allerede Erik var bleven udnævnt til Konge, og da var det vel ham, hvem Hyldingen egentlig maatte gjelde[2]. At han blev hyldet paa Island kan man vel neppe betvivle, uagtet intet beſtemt Udſagn derom forefindes; thi at ingen ſaadan Act ſkulde være foregaaet paa Island førend i 1419, da Thing-Almuen tilſkrev Kongen, „at de lovede ham ſin tro Tjeneſte og vilde hylde ham og have ham til ſin rette Konge o. ſ. v.“[3], er ikke vel tænkeligt, og det ſkal derhos paa ſit Sted viſes, at den egentlige Henſigt med Brevet af 1419 ſlet ikke var at give eller fornye noget Underſaatsløfte, men alene at underrette Kongen om, at man mod

  1. Isl. Annaler, Udg. S. 338, 340.
  2. Suhm ſiger viſtnok (XIV. S. 290), at Margrete hyldedes af alle Islendere i 1391; men naar man ſammenligner det Uddrag, han her leverer af Annalerne, med disſes Text, da bliver det aabenbart, at hine Ord kun ere en unøjagtig Gjengivelſe af Annalernes „héldust öll dróttningar völd á Íslandi“, hvilket kun betegner: maa Island vedblev Dronningens Herredømme fuldſtendigt“. Men dette antyder jo viſtnok, at hendes Herredømme der var anerkjendt.
  3. Safn til Saga Íslands II. 1. S. 172.