grete slet ikke blev hyldet der, uagtet det bestemte Bud til alle Sysselmendene, ogsaa i Skatlandene, der indeholdtes i Raadets Hyldingsbrev af 1388. Thi paa Island herskede der i denne Tid netop stor Forvirring med Hensyn til Hirdstjornen og Syslernes Bestyrelse. Hirdstjoren Andres Sveinssøn reiste i 1387 over til Norge, formodentlig ved Budskabet om Kong Olafs Død, efterat have overladt Thorstein Eyjulfssøn sit Embede at bestyre; men denne Bestyrelse kan ikke have varet mange Uger, thi endnu samme Aar kom den forhen omtalte Voldsmand Erik Gudmundssøn ud til Island, beskikket til Hirdstjore af Drottseten Hr. Agmund Finnssøn. Med ham fulgte ogsaa Narve Sveinssøn, hvilken Drottseten ligeledes havde udnævnt til Lagmand for den ene Deel af Landet. Disse tvende Udnævnelser fandt Islendingerne, heder det, at være noget nyt og uhørt. De have saaledes anseet dem ulovlige. Formodentlig maa de da være skeet efter Kongens Død, da Drottsetens Embede egentlig skulde have ophørt. Imidlertid forvoldte dette ikke nogen Vanskelighed for Narve, der synes at være bleven nok saa vel modtagen; men Erik Gudmundssøn, der vistnok var uverdig til at beklæde en saa anseelig Post, og som alene kan have faaet den ved at indsmigre sig hos Drottseten, blev drebt allerede Aaret efter: et Tegn paa, at han maa have været meget forhadt[1]. Altsaa var der nu ingen ordentligt beskikket Hirdstjore, og om Syslerne, der ved Kongens Død egentlig vare blevne ledige, opstod der store Tvistigheder, hvis nærmere Beskaffenhed vi dog ikke erfare. Men under saadanne Omstændigheder er det ikke sandsynligt, at Dronningens Hylding har kunnet foregaa, førend allerede Erik var bleven udnævnt til Konge, og da var det vel ham, hvem Hyldingen egentlig maatte gjelde[2]. At han blev hyldet paa Island kan man vel neppe betvivle, uagtet intet bestemt Udsagn derom forefindes; thi at ingen saadan Act skulde være foregaaet paa Island førend i 1419, da Thing-Almuen tilskrev Kongen, „at de lovede ham sin tro Tjeneste og vilde hylde ham og have ham til sin rette Konge o. s. v.“[3], er ikke vel tænkeligt, og det skal derhos paa sit Sted vises, at den egentlige Hensigt med Brevet af 1419 slet ikke var at give eller fornye noget Undersaatsløfte, men alene at underrette Kongen om, at man mod
- ↑ Isl. Annaler, Udg. S. 338, 340.
- ↑ Suhm siger vistnok (XIV. S. 290), at Margrete hyldedes af alle Islendere i 1391; men naar man sammenligner det Uddrag, han her leverer af Annalerne, med disses Text, da bliver det aabenbart, at hine Ord kun ere en unøjagtig Gjengivelse af Annalernes „héldust öll dróttningar völd á Íslandi“, hvilket kun betegner: maa Island vedblev Dronningens Herredømme fuldstendigt“. Men dette antyder jo vistnok, at hendes Herredømme der var anerkjendt.
- ↑ Safn til Saga Íslands II. 1. S. 172.
