Aaret i offentlige Brevskaber ikke lenger regnedes efter Regjeringens Overdragelse til Margrete, men fra Eriks Hyldingsdag den 12te eller 14de September 1389, som „Eriks, af Guds Naade Norges Konges og Sveriges rette Arvings 1ste, 2den og 3die o. s. v. Regjerings-Aar[1]“. At Nordmendene forresten ikke var synderlig tilfreds med at faa ham til Konge, det være sig nu formedelst hans Ungdom eller hans fremmede Herkomst, siges udtrykkeligt i de samtidige islandske Annaler:,.Paa Ørething toges til Konge over hele Norge en Mand ved Navn Erik, Barn af Alder; Haakon Jonssøn gav ham Kongenavn og døde kort efter; han sagdes at være en Systersøn af Dronning Margrete og at have sin Fedrene-Ætt i Tydskland. Alle Nordmend tyktes daarligt om denne Forandring, og allermest i Skatlandene“[2]. Det lader her til, at flere endog have tvivlet om, at det hang rigtigt sammen med Eriks foregivne Frændskab til Dronningen, ligesom ogsaa at man maaskee har tilskrevet Haakon Jonssøns Død – der forresten ikke indtraf førend tre Aar efter – Gremmelsen over at have været et Redskab til hans Ophøjelse paa Kongetronen. Forresten maatte det netop under disse Omstændigheder ansees som et Gode, at han var et Barn, thi der var da al Udsigt til, at han ved at opdrages i Norden vilde kunne blive aldeles nationaliseret der. Erik var nu omkring syv Aar, da han efter de bedste Oplysninger, man har derom, maa være født 1382[3]. Hans Fader, Hertug Vartislav af
Der siges vistnok, at nogle faa Breve skulle forefindes, udstedte i Kong Eriks Navn, der regnes fra et tidligere Datum, og uagtet det i sig selv ikke er saa besynderligt, om enkelte, som vidste nærmere Besked om Forhandlingerne i Helsingborg, have regnet fra hiint udaterede Brevs Udstedelse, (altsaa c. 24de Juni 1389), da det jo er aabenbart, at Erik fra den Tid af bar Kongetitel, saa vil dog nok nærmere Undersøgelse vise, at man i hiin Antagelse har fejlet. Saaledes er det vistnok urigtigt, naar Brevet i Dipl. N. I. 513 er henført til itide Mai 1389, fordi den angivne Dag (Søndag efter St. Hallvard i Kong Eriks første Aar) vilde i 1390 blive Pintsedag. Det er her saameget mere ugjørligt at sette Dagen til 16de Mai 1389, som Erik da ikke engang foreløbigt havde faaet Kongetitel; hertil kommer, at ved at sammenligne dette Brev med Dipl. N. II. 517, af 31te Januar 1390, seer man tydeligt, at dette maa være eldre end hiint. Altsaa maa man antage, at trods den Besynderlighed, at Pintsedagen kun er betegnet som Søndag efter Hallvardsmesse, bliver Brevet dog af 1390, og at Udstederne, Lagmend i Oslo, have anseet den foregaaende St. Hallvardsdag for saa stor en Festdag, at Pintsedagen i Sammenligning dermed blev en Ubetydelighed. Denne Datering er ogsaa rettet i et af de senere Bind.
- ↑ Originalen i det sv. Rigsarchiv. Uddrag deraf hos Suhm XVI. 245, 246.
- ↑ Isl. Annaler, Mag. S. 350.
- ↑ I det paalidelige, med Begivenhederne samtidige Diarium Vadstenense siges der udtrykkeligt, at Erik ved Udvelgelsen til Sveriges Konge d. 11te Juni 1396 var „en Dreng paa 14 Aar eller ubetydeligt derover“. Scr. r. Sv. I. 109). Jfr. ogsaa Chron. af 1415, Scr. r. D. I. 59. Om de forskjellige mindre paalidelige Angivelser af hans Alder, see Suhm, XIV. 317, 374.
