Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/372

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
324
Magnus Eriksſøn.

Drottſete; og allerede i Midten af det følgende Aar ſee vi Hr. Arne allerede i Beſiddelſe af begge Embeder.

Saaledes var da Erik, uagtet ſin ſpæde Alder, erklæret for Norges retmesſige Konge. Nu ſtod det kun tilbage at fremſtille ham paa Ørething for der at lade ham hylde efter eldgammel Skik og Lovens Bud. Dette ſkete ogſaa kort efter, og man maa formode, at Dronningen ſtrax traf de nødvendige Foranſtaltninger til, at han umiddelbart fra ſelve Mødet kunde følge med flere af de hjemvendende Raadsherrer lige til Nidaroos og efter fuldbragt Hylding atter ſnareſt muligt bringes tilbage til hende. Hun ſelv drog ikke den lange Vej til Throndhjem, da hun havde ſaa mange vigtige Anliggender, der krævede hendes Nærværelſe i de ſydlige Egne. Det faldt af ſig ſelv, at Erkebiſkopen maatte ſtaa i Spidſen for de Mend, der fik det vigtige Tillidshverv at føre den unge Konge til Nidaroos og beſørge det Nødvendige med Henſyn til Hyldingen; foruden ham nævnes Biſkop Eyſtein af Oslo, Biſkop Sigurd af Hamar, Haakon Jonsſøn, Agmund Bolt, Alf Haraldsſøn og Haakon Stumpe[1]. Biſkop Sigurd og de to ſidſtnævnte have vel altſaa ſluttet ſig til Følget efter Ankomſten til Norge. End flere Raadsherrer, hvis Navn ikke angives, fulgte med, og blandt dem maa nødvendigviis Otte Rømer have været, der ſom Fehirde og Hirdſtjore hørte hjemme i Nidaroos. Formodentlig kom man dog neppe fra Helſingborg førend lengſt hen i Juli eller førſt i Auguſt, hvad enten nu de øvrige Forhandlinger paa Mødet tog ſaa lang Tid, eller andre Hindringer kom i Vejen. Thi den 9de Juli var baade Haakon Jonsſøn og Jarlen endnu i Helſingborg, ſaaſom Haakon paa den Dag fik et Gjeldsbrev af Jarlen paa 145 Pund ſkotſke Sterling, der afdragsviis ſkulde tilbagebetales i fire Aar, og ſom maaſkee vare de Løſepenge, Jarlen havde maattet give Maliſe Sperra, der ſiden fik undgjelde for, at hun havde underſtaaet ſig at tage Jarlen til Fange[2]. Men den 3die Juli havde Margrete forladt Helſingborg, og paa den Tid var da vel ogſaa den unge Konge med ſit Følge kommen paa Vej[3]. Vejen lagdes over Oslo og Oplandene, hvor

  1. Dette ſees af Brevet ang. Opdølingerne, ſom ſtrax nedenfor omtales.
  2. Dipl. N. II. 515.
  3. Den 23de Juli, paa Falſterbod, indgik Hertug Bugislav af Stettin et Forbund med Danmark og Dronning Margrete og forbandt ſig til at tjene hende og Riget. Ved denne Lejlighed ſynes Margrete at maatte have været tilſtede paa Falſterbod. Idetmindſte var hun i Malmø den 6te Auguſt (St. Sixti Dag), thi paa denne Dag er det Brev dateret, ſom hun og Erkebiſkop Magnus af Lund ſkrev i Forening til Lapperne, og hvorom vi i det Følgende komme til at handle nærmere. (Suhm, XIV. 243, 550). Det ſkulde ellers ſynes, ſom om nogle af Hertug Bugislavs Mend havde været med i Slaget